VED HAWET, VED HAWET

Hovedpinen og de tunge øjenlåg skulle ha luft. Så efter vi havde budt velkommen til sønnens gæster,kaffe var brygget, ølkage og Liselottes kardemommeboller var bagt,drog vi til Blokhus.


Bilen blev parkeret ved sommerhus, og så tog vi den lige linje ned til vandet, det indebar en tur op over klitten, så var der til gengæld også udsigt til en smuk solnedgang.


Turen langs vandet hen til Blokhus gjorde godt, vinden bed lige tilpas i kinderne, og solnedgangen var smuk, som sådan nogen nu engang er.

Badehusene er kørt ned på plads og i solens skær blev de helt gyldne.


Vi ventede til solen var helt nede, så gik turen igennem Blokhus og tilbage til bilen.
Luften gjorde godt, og kroppen trængte til lidt motion.

MERE END MÆT

Fire retter mad, mindre kunne ikke gøre det, syntes landmanden. Han havde valgt en restaurant, som vi kun har gode erfaringer med, Strandingskroen i Blokhus. En gammel kongelig privilegeret kro fyldt med galionsfigurer, skibsskilte og strandingsgods.


Lækker røget torsk med yoghurtmarineret rucola og godt brød til.
Kalveschnitzel med flødestuvede kartofler, sprøde grøntsager og tomatcoulis.
Fire slags lækre oste med gode rugkikse og brød til
Hvid chokolademousse med sambucca marineret hindbær.

Vi har været der til større fest, mindre fest, julefrokost og en nytårsaftens middag kun for os to, vi er aldrig blevet skuffet.


Hjemturen foregik i let regn, der blev kørt langsomt forbi markerne, vi nød synet af de færdige marker og de rådyr, som var ude.

JEG ER HELDIG OG TRÆT

Fordelen ved weekend arbejde er helt klart, at man ikke skal nå at have patienter færdig til undersøgelser eller terapeuter. Det giver en anden ro, samtidig med at vi ikke er så mange, så det er nemmere at overskue, om nogen har brug for hjælp.

Jeg havde ansvaret for de samme patienter som i går, men en god fast vagt tog sig af de to patienters vask, min kollega hjalp mig på den anden stue, og på den tredje stue forelskede jeg mig i endnu en gammel dejlig mand. Nu har jeg to af slagsen, som livet har været hård ved, og de har stadig bevaret glimtet i øjet og den positive tilgang til livet.

Der var nok at se til, men jeg fik nået de hængepartier fra i går, som nagede mig. Vi har tradition for, hvis der er tid til det, at når patienterne har fået morgenmad, så får de lov til at hvile sig, og imens nyder vi hinandens selskab over en kop te og et rundstykke. Ligesom vi prøver at spise sammen til frokost, og i dag lykkedes begge dele for de fleste af os.




Jeg havde kage med hjem, og landmanden var blevet færdig med at mulde alle marker, så han havde, SURPRISE, lavet te til min bagerkage. Tænk at jeg kan blive så glad over, at en anden har lavet te til mig :-)
Ydermere synes han, at vi skal tage ud og spise, når tvfodbold er færdig, for at fejre, at vi nu er helt færdige med markarbejdet i den her omgang.




Og havens rigdom er klar med nye buketter, jamen jeg er heldig og også meget træt, så jeg tror en powernap er tiltrængt, men fodbold er jo også godt at sove til :-)

VIBEN

Landmanden mulder kartoffelmarker i et væk. I aftes holdt han først aften ved 21 tiden.



Landmanden har været bekymret for viberne, han havde ikke rigtig set nogen reder, og vi har forbistret mange krager, som er en pestilens for fuglelivet.

I går så han reder, og som vanligt flytter han reder fra den ene kartoffelkam, som skal muldes, til den anden nymuldet kam, og viben lægger sig så igen på æggene.



Han fandt flere reder med to æg, og her ruges der ikke, før der er lagt fire æg. Bare nu ikke kragerne tager dem først, i går så landmanden et agerhønsepar, som blev chikaneret af en krage.



Egentlig skulle jeg sove lidt endnu, men sønnen skulle hentes efter en god fest, natbusserne kører desværre ikke så langt ud på landet. Ha en god dag.

EN SYGEPLEJERSKES HVERDAG

7.00
Fordeling af patienter og rapport. Jeg fik tre patienter, jeg skulle pleje, inkl. stuegang og medicin, og tre patienter, jeg skulle gå stuegang på og give medicin.
7.30
Ophældning af medicin, dokumentation på computer, som stadig er langsom og irriterer mig.
7.55
Uddeling af medicin og en snak med patienterne om hvordan de har det.
8.00
Morgenmad, to af mine patienter hentede selv morgenmad, den ene havde det lidt skidt, så vi måtte lige snakke lidt mere sammen.Den tredje patient måtte vente lidt med maden, havde brug for at få tømt blæren, men da min unge kollega ikke kunne nå at være koordinator ved tværfagligt møde med terapeuterne som aftalt, måtte jeg tage dette.
8.15
Aftale tider med terapeuterne for alle 13 patienter. Det er vigtigt for patienter og plejepersonale, at tiderne ikke er for tidlige, hvis patienterne har brug for megen hjælp.


8.30
Nedre toilette og katerisation af en patient (indførelse af et lille rør i blæren for at tømme denne)
8.40
Sammen med portør få patienten højere op i sengen og sat godt tilrette til morgenmad.
8.55
Blande medicin, som skulle gives ind i blodåren. Sætte drop op.
9.00
Prøveklud for en ny form for forstuegang sammen med de to andre sygeplejersker, stuegangslæge og speciallægen.
9.45
Finde tøj og håndklæde frem til en patient, give astmamedicin på inhalator til anden patient.


10.00
Lægge sonde ned på en patient, hvis ernæringssonde var stoppet til.
10.15
Formiddagskaffe, læse post til mig.
10.25
Hjælpe ung kollega med at få fundet papir, som var blevet væk, vi fandt dem.
10.45
Terapeuterne havde ikke tid til at vaske en patient som lovet, fandt en ung vikar, som kunne gøre dette. Patienten skulle være klar til en samtale.
Informere pårørende og anden patient om undersøgelse og nye bestilte tilsyn.
Aftale orlov med en patient og hvad de havde brug for derhjemme.
Skrive mail til kollega fra andet sygehus om et møde.
Tale med patient, som følte sig dårlig, måle blodtryk og puls.
11.30
Hælde middagsmedicin op
11.45
Forberede stuegang, tale med patient. Give patient astmamedicin. Dele medicin ud.


12.00
Ringe til hjemmesygepleje og aftale hjælp under orlov
12.10
Samtale med patient og pårørende sammen med læge
12.35
Give patienten middagsmad
12.45
Købe mad til mig selv og spise den
13.00
Tværfaglig konference med terapeuter, læge, socialrådgiver, neuropsykolog og plejepersonale om alle patienter.
13.40
Stuegang
14.10
Hælde medicin op til 4 dage til patient på orlov
14.30
Dokumentere aftaler og pleje, bestille blodprøver, skrive arbejdsseddel
15.00
Give aftenvagter besked om det jeg manglede at gøre.
15.15
Samtale med patient, som havde ventet tålmodigt på, at jeg havde tid.
15.30
Ud af døren, skynde mig at hente søn.


16.20
Hjemme, brygge te, slappe lidt af, spise en ostemad
17.20
Drøne ind på apotek og videre til Nørresundby med søn, som skulle til afslutningsfest på gymnasiet.
18.30
Hjemme igen, og nu laver jeg ingenting, aftensmaden bliver rester til landmanden, jeg tager et par skiver rugbrød.

LYST TIL MAD

Min lyst til forskellige retter ændrer sig i løbet af en dag, og det er en af grundene til, at jeg har så svært ved en madplan. I morges kogte jeg kartofler til en spansk kartoffelæggekage, jeg kan ikke finde ud af at lave den, som andre gør. Det brænder bare på! Jeg havde nogle æg, der skulle bruges, så det var en oplagt ide.

Men da kartoflerne var kogt, fik jeg sådan lyst til kartoffelsalat og frikadeller, så der blev købt fars, soltørrede tomater og fetaost, for i dag ville jeg bestemme, hvordan kartoffelsalaten skulle være.

Vore kartofler er stadig faste og smagfulde, så selvom de ikke er nye, så smagte det bare godt.

Æggene havde jeg jo stadig, så midt i forberedelserne til sønnens sidste skoledag på mandag, gik vi i gang med at bage pandekager til aftenteen. Vi fandt også lidt af den gode is i fryseren, så nu er vi mætte og tilpasse.


Sønnen og en kammerat skal være skotter a la Braveheart, så de har købt kilte på Ebay, T-shirts, som vi nu er ved at klippe i og sætte lædersnore i.
Jeg nyder det og ryger lige tilbage til dengang, hvor mor her var omdrejningspunktet, for jeg kunne altid finde på noget, når han ville være Turtle, Robin Hood, Shredder eller Zorro.

Hvor bliver tiden af, snart bliver han 20 og bagefter student, så er mit liv som mor til skolebørn slut.

SPAMMER JEG DIG?

Jeg er ved at sætte etiketter på mine gamle indlæg,og jeg er nødt til at trykke på udgiv for at gemme etiketterne.Nu har jeg så fået en kommentar på et af de indlæg, mon det betyder at de af jer, der på en eller anden måde får besked, når jeg har skrevet, i dag er blevet bombarderet med gamle indlæg fra mig?

I så fald UNDSKYLD, og hvis nogen ved, hvordan jeg kan sætte etiketter på indlæg uden at spamme, så hører jeg gerne fra jer.

COTTON GRASS

I går aftes var jeg lige et smut forbi den fredede højmose, og tuekærulden er i fuld ”blomst”, dens små hvide totter ligner små bomuldstotter, så det er ikke så sært, den på engelsk har fået navnet cotton grass. Senere bliver det lyngarterne, der dominerer, men lige nu er der hvidt i mosen.


Hjemme er buskene i blomst, og den her busk, som jeg ikke kender navnet på, har de smukkeste sartrøde knopper, som bliver til små hvide blomster.




Der er smukt derude, det er bare ikke altid, jeg har øje for det.

Roserne er klippet ned, buskene på gårdspladsen er klippet ned, stauder er flyttet, bede er luget. Nu mangler jeg bare at få vasket krukker, købe blomster og plante dem ud i krukkerne, så kan listen krølles sammen.

SIKKE EN DEJLIG AFTEN

Vi er færdige, eller næsten færdig, kartoffel foragerne mangler at blive tilsået med korn, men det klarer landmanden i morgen i almindelig arbejdstid.


Alle kartoffelmarker er sat, kornmarkerne grønnes, og kartoffelhuset er også snart ved at være tømt. De næste 1½ måned er det rengøring og klargøring af maskiner og traktorer, og der skal kalkes huse. Kartoflerne i marken skal passes, der skal muldes, dvs. kammes mere jord op omkring kartoflerne, og senere skal der sprøjtes forebyggende mod skimmelsvampeangreb.



Nå ja der skal også holdes lidt ferie, for sidst i juli starter vi igen med optagning, høst og sortering frem til næste forår, hvor vi igen gør marker klar, sår korn, sætter kartofler osv. År efter år den samme cyklus, men aldrig to år, der ligner hinanden.


Laika og jeg fik lov til at køre med den sidste tur hjem fra marken, Laika elsker det, så landmanden tager hende af og til med ud i traktoren.


Så dagen slutter lige så dejlig, som den begyndte, solen skinner ind igennem de nypudsede vinduer, og nu er der dømt fodbold i fjernsynet,værsgo landmand, du har fortjent det.

SIKKE EN DEJLIG MORGEN

Solene skinner fra en skyfri himmel her til morgen, gad vide om det holder resten af dagen. Lige nu nyder jeg det, og vores store æbletræ står med blomster og minder om et efterår med masser af æbler og en dejlig køretur.


Den næste rhodendendron står parat til at springe ud, og ned i haven ser hostaen ud til at overleve trods min sene flytning af denne. Bedet med 30 rhodendendron, som landmanden lavede sidste år, venter jeg spændt på at se i blomst, det bliver en flot afgrænsning af græsplænen.





Godt humør fra morgenstunden, det er da en dejlig gave.

NORMALT ELLER ?

Når man arbejder med mennesker, som har fået en hjerneskade, stor eller lille, som følge af en apopleksi(blodprop eller blødning i hjernen), så skal man observere de forskellige skader, der er sket.

Nogle skader er nemme at se, en lammelse, tab af talen eller synkeevnen viser sig hurtigt, hvorimod andre skader kan være svære at vurdere.

Vi er jo forskellige som mennesker, nogle er indadvendte, lidt triste, andre er udadvendte, måske lidt overgearede. Nogle handler meget pr. impuls, andre har meget struktur i deres handlemåde.

Apopleksi kan gøre en trist, man kan få en depression. Man kan miste lidt af sine hæmninger og blive meget talende, har ikke fornemmelse for hvornår man tier, afbryder samtaler osv. Man kan blive impulsstyret, dvs. hvis man er i gang med at vaske sig ved håndvasken og så ser man tandbørsten, hvorefter man skifter over til at børste tænder, drejer sig måske rundt og ser sit tøj og vil så til at tage det på, man har mistet evnen til at ha overblik og struktur.

Tit må vi have fat i de pårørende for at høre, om de synes, der er ændringer, eller ægtefællen altid har været hurtig i det, lidt ukritisk i forhold til sit udseende, barberer sig under bruseren eller er meget talende.

En ergoterapeut skulle følge en patient tilbage til afdelingen, det tog dem meget lang tid, for patienten havde nedsat opmærksomhed mod venstre, dvs. alt til venstre for midtlinien var nærmest ikke eksisterende, hovedet var altid drejet lidt mod højre. Til højre for dem nede i tunnelen kom de forbi adskillige døre, og hver eneste af de døre gav patienten det input, at den vej skulle de. Det var utroligt svært for terapeuten at guide patienten tilbage og videre, tilskyndelsen var så stor og stærk, og tit måtte de nærmest gå højre om sig selv for at få patienten videre.

Jeg prøvede det lidt en aften, hvor patienten var ude ved madvognen og vælge mad, jeg tog bakken og gik på patientens venstre side, da madvognen stod på patientens højre side. Vi var nær ikke kommet derfra, for hver gang jeg havde fået tag i patienten og vi gik et skridt, så så patienten madvognen igen, som var det for første gang og stillede sig op ved madvognen for at få mad. Her nyttede det ikke at sige noget, jeg måtte få drejet patienten, så jeg og madbakken kunne ses, og til sidst fik jeg mig placeret på højre side, og så kunne vi komme videre.

Hver dag har sine udfordringer, må I få en god dag, nu vil jeg på arbejde.

SMÅ FINURLIGHEDER

Når Idényt kommer, så skynder jeg mig at skænke en kop te op og sætte mig med bladet. Haver, indretning af køkkener og diverse andre reklameindslag til os med hus og have interesserer mig ikke.

Næh, jeg elsker siderne med læsernes egne ideer, jeg er så fascineret af, hvilke små finurligheder folk finder på for at løse små hverdagsproblemer. For en kvinde med meget lidt tjek på hverdagsorden så er det en anden verden at begive sig ind i, og jeg kan lide at være tilskuer.

Efter at have læst siden denne gang, så ved jeg nu, at når jeg bruger snapseglas, så sætter jeg dem bare ind i almindelige glas i opvaskemaskinen, så vælter de ikke. Og når vi kommer i gang med grillen, så tager vi grillstarteren, efter kullene er hældt over på grillen, og svider ukrudtet på terrassen med restvarmen. Det er nok ikke så smart ved en træ terrasse ;-), men som de skriver i bladet, brug af idéer sker på læserens eget ansvar.

Jeg tror lige, at jeg skal prøve rådet om at putte overskårne hvidløg ned i friske muldvarpeskud, det skulle få muldvarpene til at løbe skrigende væk, tænk hvis det virkede, det var da enkelt.

Jeg gør ikke grin, lad mig understrege det, men jeg har det på samme måde, som når jeg kommer til et hus, hvor alt er på sin plads, der er orden i kaos, alle ved hvor alt skal ligge. Jeg forundres, ganske enkelt over at ha sådan tjek på det hele.

Og lidt misundelig er jeg vel også :-)

TJEKLISTER

I 2003 udkom en bog, som fik betydning for behandling og forebyggelse af apopleksi i det akutte stadie. En tværfaglig gruppe satte sig ned og gennemlæste alt, hvad man vidste om behandling af apopleksi og forebyggelse af apopleksi. Hvad, vidste man og troede man, virkede.

Resultatet blev referenceprogrammet for apopleksi. Et af forslagene i bogen var en huskeliste til journalen, så man fik gjort de ting, der var evidens for (viden på baggrund af undersøgelser)

Hurtigt gik det op for os, at der var mange ting udover det på listen, som vi som sygeplejersker skulle tage vare på, men som ikke altid blev gjort, fordi folk enten ikke vidste det eller glemte det.

Jeg fik lov til at udarbejde en tjekliste, som fungerede rigtig godt, og efter et stykke tid blev huskelisten fra journalen indarbejdet i tjeklisten, så vi kun havde én liste at forholde os til.

Sådanne lister skal indimellem ha en genopfriskning ikke bare i indhold, men også i folks bevidsthed, det er noget af det, jeg lige nu arbejder med, men alt går langsomt på en stor døgnarbejdsplads, så jeg synes, at jeg træder vande for tiden. Men nye sparringspartnere er på vej, og det, tror jeg, vil løfte plejen til apopleksipatienterne yderligt.

På det private plan bruger jeg tjeklister til fester og sammenkomster, stort og småt bliver noteret, så intet bliver glemt, det fungerer godt.

Derimod fungerer tjeklister i det daglige overhovedet ikke. Jeg er rigtig god til at lave dem, men jeg kan altid finde på forklaringer til mig selv, hvorfor jeg er NØDT til at lave noget andet, eks. blogskrivning eller læsning. :-)

Denne weekend tog jeg så fri fra bloggen, lørdag morgen lavede jeg en tjekliste, og som sædvanligt troede jeg på det tidspunkt at jeg havde magiske evner og kunne nå himlen på en weekend. Så nemt går det ikke, men søndag middag inden køreturen så jeg på listen og klappede mig selv på skulderen, nu måtte jeg holde fri, resten kan nås i løbet af ugen.

Ugen byder på to aftenvagter, to fridage og så fire dagvagter. Men lige nu slapper jeg af med P4 formiddag, en kop te og bloglæsning.

TOUR DE FRANCE MÅSKE?

Landmanden mente, at når Liselotte kunne fotografere i en bil på en motorvej, så kunne jeg vel også fotografere på en motorcykel!

Når mennesker har tillid til en, så får man jo lyst til at prøve.

Årets første tur med BMW MCklubben i Nordjylland startede i Nørresundby, Michael havde lagt ruten, og vi var 19 personer, som var klar til at blive ført rundt på små veje.

Først gik turen til Gjøl Havn, der var konfirmation i byen, så flagene vejede overalt, det var et festligt syn. Hovedgaden i Gjøl er ufattelig lang, man kører og kører, men til sidst nåede vi havnen. Motorcykler på en havn trækker folk til, og gamle mænd og små børn står side om side og drømmer. Man får altid en god snak.


Så gik turen forbi Gjøl bjerg, over dæmningen, forbi Oksholm gods og videre ned gennem Fosdalen til Slettestrand, hvor næste pause var.




Så nu får I også et billede af krappen på min blog.


Indtil nu havde landmanden og jeg været på kendt område, de her veje har vi kørt før, men turen af små veje til Aggerssund broen og videre til Sebbersund var ukendt område. Det var store bølgende rapsmarker, små byer, små snørklede veje og skøn natur.

Kaffe og lagkage blev indtaget på Sebbersund kro, og så nåede vi lige hjem, inden regnen begyndte. Det må gerne regne, jorden har brug for det, og vi kan jo sidde herinde lunt og godt og blive varm igen. Nu må jeg da snart få lært at tage ekstra tøj med, så jeg ikke er så forkommen, når vi kommer hjem.

STORE BEDEDAG

Dagen er ved at være slut, vi har været til en god konfirmationsfest med en dejlig gut, min nevø.

Men først tog landmanden en tørn med grisene, læssede lastbil med kartofler, så I kan få gode vildmosekartofler i butikkerne i morgen, og derefter satte han kartofler, til vi skulle af sted.

Sønnen forsøgte at sove på forskud, natten i nat skal tilbringes i Bio city i Aalborg sammen med andre Spiderman fans, tre film i rap. Jeg håber, de kan holde sig vågen.

Tankerne har svirret rundt i mit hovedet de sidste par dage, så jeg har besluttet, at bloggen her holder weekend fri. Alt for ofte bliver den brugt som overspringshandling, og nu skal jeg have styr på tingene.

Så I må ha en rigtig god weekend. Jeg vender frygtelig tilbage i næste uge.

I stedet for pausefisk får I mine blå blomster at se på, de stod engang i et bed, som vi sløjfede. Men de tror stadig, de skal komme frem, og de bliver flere og flere. Jeg nænner ikke at luge dem væk.

MORGENDIS

Solen har svært ved at komme igennem her til morgen, alt er hyllet i gråt tågedis.


Dagens første tur går til mejeriet, for uden ost så går min dag i stykker.


Aabybro mejeri ligger lige ved Ryå, det er et af de ældste mejerier i Danmark. Mejeriet er privatejet, og familien, der ejer det i dag, har haft det siden 1968. Nu er det sønnen, der har overtaget det. RYÅ IS er deres meste kendte produkt, de laver lækker is, som smager som hjemmelavet is. Her i huset har vi gerne en liter liggende i fryseren, så lækkersulten kan stilles med et par kugler is og lidt frugt. De har udviklet energitæt is og fromage til småtspisende, som har brug for mange kalorier i et lille måltid. Vi bruger meget isen på vores afdeling, den er nem at spise og smager dejligt.


Derudover laver de selv smør, rygeost og knapost, men de har også en lille butik med masser af oste, vine, mjød, mælk, honning og pålæg fra Rævhede Naturprodukter.


De laver selv isvafler og små isdesserter, og deres kærnemælkssoftice smager frisk, i dag skulle jeg bare have ost, en 30% og så valnøddeost, en lækkerbisken. Men der smuttede nu også to liter is med, de lange arbejdsdage fordrer lidt lækkert til aftenkaffen.


Hjemme igen er der nok at se til, hus og have trænger, og festtøjet til morgendagens konfirmation skal findes frem og gøres klar.
Ha en god dag.

DET RETTE PERSPEKTIV

Nogle gange som forældre er det godt med evnen til at sætte det oplevede i perspektiv. Når man har råbt op og skældt ud, og barnet også blev vred, og man endte lidt langt væk fra hinanden. Så er det i mine øjne den voksne, der med ord skal få tingene ned på jorden, f.eks. ”nå synes du ikke det var væmmeligt sådan som vi råbte af hinanden”, ”man kan få helt ondt i maven af det”, ”det er da godt at vi kan blive venner igen”

Mit allerførste indlæg i blogverdenen skrev jeg hos Liselotte som gæsteblogger for 11 måneder siden. Mellem alle kommentarerne var en meget sur mand!

Han ødelagde helt min eftermiddag den dag, jeg tænkte, aldrig mere vil jeg skrive noget, ingen blog til mig, det er helt sikkert.

Men så var det, at Liselotte agerede den voksne, fik sat tingene i perspektiv, da hun bad ham huske at tage Molkosan. Så blev luften pludselig lettere, og jeg kunne grine af det hele.

Takket være ham fik jeg så tid til at tænke igennem, om jeg ville ha den blog, og hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik mavesure kommentarer. Jeg har dem endnu til gode, så tak for det :-)

Ord kan så let såre, især på skrift, og man kan nemmere være hård i sin mening. Tit bliver problemer løst, når parter mødes ansigt til ansigt. Det er også det, jeg kan mærke på Leankurserne, hvor vi kan forklare portørerne, hvorfor vi gør, som vi gør, og omvendt.

FISH'N CHIPS

Turbomad er alt hvad energien dur til efter arbejde, så en pose frosne panerede rødspættefileter og en pose frossen spinat blev tilberedt i en fart.MEN tilbehøret var store lækre bagekartofler fra kartoffelhuset, som blev skåret i både, vendt i olie og groft salt og en tur i ovnen, mens fileterne stegte på panden.

Der arbejdes stadig i marken, mon manden i huset er gået over til duracel? Hvordan kan man blive ved dag efter dag fra 7 morgen til 21- 22 om aftenen 6 dage i træk i flere uger? Men nu er vi snart færdig, i næste uge skulle de sidste kartofler gerne blive sat, og så kan vi få normal hverdag igen.

SLYNGELSTUEN

Vi har grinet, pjattet og fået så mange herlige kommentarer. En assistent og jeg har fået en rigtig slyngelstue bestående af 4 mænd, som går godt i spænd sammen, men så sandelig også kan give os to noget røg.

Derudover har vi passet en mand med så meget lune og fightervilje, at jeg bliver helt ydmyg. Nogle mennesker får godt nok så megen modgang i form af forskellige sygdomme, som hver især kunne slå os andre af pinden.

Jeg har nydt hver en time på arbejde i dag, men nu er jeg også træt. Hovedpinen vidner om, at jeg nok engang har glemt at fylde på med væske. Og alle mine kommentarer til det unge menneske om ordentlige sengetider kan jeg give mig selv, men det er da kedeligt at skulle gå i seng kl. 21 bare for at få 8 timers søvn, så jeg nøjes med mindre.

Tekruset er udskiftet med et glas, nu skal der vand indenbords.

KNOLD I NAKKEN

Vi har haft en patient indlagt, som har været hos os tidligere.

Han kunne genkende nattevagten og fortalte så, at sidste gang var han blevet passet af oversygeplejersken. Nattevagten kunne ikke helt forstå det, for det plejer vores øverste chef godt nok ikke at gøre.

Jo det er hende, hvis mand er kartoffelavler!

HMMM der er vist kun mig, der er gift med en kartoffelavler :-)

Så nu går mine kolleger og ser efter den usynlige knold i nakken.