mandag, november 19, 2012

EN MORS HJERTE

har det godt. Hele weekenden er tilbragt i København. Jeg har krammet og kysset og nydt synet af de tre unge mennesker, som står mit hjerte så nær.

Jeg har åndet lettet op, da den trøje, som jeg har brugt et år på at strikke, endelig fandt sin plads på sønnen. Den var tæt på at være røget i containeren derhjemme, da hullet dukkede op. Heldigvis smed jeg den blot ind på et værelse og ignorerede den indtil fredag formiddag. Det viste sig ikke at være hæftningerne, men åbenbart en vildfaren maske, som blot skulle fæstnes, så var det hul væk. Og den klædte ham. Samme dag kom datteren også over, og hun var i en trøje, som jeg strikkede til mig selv, da jeg var ung. Jeg fik ligefrem mod på at strikke mere. Men jeg tror, jeg holder mig til sokker og halstørklæder ;-)

P1050117

P1050118

 

 

 

 

 

 

 

Nu er vi hjemme, hverdagen banker på, men jeg er tanket op og er klar. Må du få en god start på ugen.

24 kommentarer:

  1. Hvor godt :)
    Og du kan da sagtens kaste dig ud i endnu en trøje !

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, men trøjer tager så lang tid, det andet kan jeg hurtigere se resultat af :-)

      Slet
  2. Det er da god kvalitet, når dine trøjer ligefrem kan gå i arv fra dig til din datter. Absolut god grund til at slå op til en ny trøje! (Jeg har tidligere strikket i vildskab, men det stoppede, sjovt nok samtidig med, at jeg fik en computer).

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, computeren tager meget tid :-) også her

      Slet
  3. Hjemmestrikkede trøjer er bare dejlige at have på, godt du ikke smed sønnens trøjen ud..God mandag til dig..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, det er jeg også glad for :-)

      Slet
  4. Mors strik er det bedste, der er kærlihed i hver eneste maske.
    Dejligt med en god familie weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det var så godt :-)

      Slet
  5. Jeg nyder at læse om dine københavnerbesøg, de minder mig både om min egen situation for 36 år siden og mine døtres situation nu, selvom København ikke er så langt væk nu som dengang.
    Du er vist en meget omsorgsfuld mor og god til at strikke også; det kan da kun give glæde i de små hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, tak, jeg er vist som mødre er flest :-)

      Slet
  6. Hvor er de fine! Dejligt, at du havde gode dage i staden. Jeg må nøjes med sms´ser og en telefon af og til! Der skal tankes op på mor-kontoen ind i mellem:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, vi må have tanket op en gang imellem :-)

      Slet
  7. Det er fine sweatre!

    Det var godt, du tog en pause, Lene.

    Jeg har det sidste 1 1/2 år læst Hf ved siden af mit arbejde, så der har ikke været tid til blogs og facebook. Jeg kender alt for godt den situation at alt forsvinder inden eksamen og at man pludselig sidder med følelsen af, at man intet kan.

    Min psykologilærer forklarede mig i sommer, at det som sker er at hjernen arbejder på højtryk med at revidere og tilpasse al den nye viden til ens allerede eksisterende kognitive skemaer og på at skabe nye ledetråde mellem de forskellige dele af hukommelsen. Og derfor skal man bare tage det roligt og snuppe en pause, så kommer det hele tilbage i ny god orden, hvis man altså ellers har læst og været aktiv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, dejligt at have dig tilbage. Og netop dette med at revidere og omstrukturere hjernens skemaer er noget af det, jeg læser om :-)

      Slet
  8. Pyhhh - tænk, at man ligefrem kan blive glad for en vildfaren maske :o)
    Børnesamvær uanset børnenes alder giver altid energien tilbage. I hvert fald den mentale ... den rent fysiske kan det godt gå omvendt med, men det gør ikke noget ;-)
    Godt, at du fik tanket op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja tænk en gang :-) Det bliver skønt den dag, da yngre udgaver af mine børn kan trætte mig :-)

      Slet
  9. Du er jo god til å strikke. Gjenkjenner datteren dins genser, da jeg laget noe liknende til meg selv for leeenge siden jeg også. Men den har jeg ikke spart på.

    Å være sammen med barna gjør godt. Begge døtrene har vært her hjemme i weekenden. Ah!

    Ny nydelig uke ønskes deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Elisabeth, jeg var så glad for den trøje og kunne ikke smide den ud, det var jo så godt :-) Dejligt at du også har haft besøg af døtrene :-)

      Slet
  10. Det lyder som en dejlig weekend, hvor du rigtig fik tanket op. Det er godt at være sammen med børn, når hjernen er overloaded, for de tvinger en til at være til stede i nuet, og så kan man slet ikke tænke på alt det, der stresser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg tænkte ikke en eneste gang på studiet :-) Det gør jeg så nu.

      Slet
  11. Det er så skønt når de gider gå i det man strikker. Jeg holder mig nu til at strikke til de mindste børnebørn, det er en mere overkommelig størrelse :-) En god aften til dig og landmanden ønsker

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fru Jensen, jeg glæder mig til den dag, at jeg kan strikke små trøjer :-)

      Slet
  12. Hvor godt at han kunne passe den.. og lide den!
    Forstår godt at du har det godt efter en weekend som mor!

    SvarSlet
    Svar
    1. Stine, det var så godt det hele :-)

      Slet