fredag, november 30, 2012

FREDAGSHYGGE

Lysene på sofabordet brænder stille og roligt. Gløderne i brændeovnen sender et varmt skær ud i stuen. På bordet står tomme skåle, som for lidt siden indeholdt småkager, tørrede figner og nødder. I hundekurven ligger Istvan og sover, den nyder, at vi er samlet. I sofaen sover landmanden trygt og godt. Jeg sidder ved spisebordet og arbejder. Eftermiddagsløbeturen var lige det, der skulle til for at få energien tilbage og hovedpinen sendt i skammekrogen.

Der er helt stille her, kun brændets knitren, landmandens vejrtrækning og mine tastebevægelser sender lyde ud i stuen.

Jeg nyder det. Det minder mig om andre hyggestunder i stuen, hvor nogle læste, andre lavede lektier, og andre igen sov. Der er noget trygt og godt ved sådan en fredag eftermiddag, som er ved at gå over i fredag aften.

17 kommentarer:

  1. Der findes ikke noget bedre - god aften til jer :)

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig hyggeligt. God aften og god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, tak i lige måde. Man må gøre sig det hyggeligt, når aftenen skal bruges ved bøgerne og computeren :-)

      Slet
  3. Det kender jeg godt. Det hele. Det er skønt og trygt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er fuldstændig som da jeg ammede eller jeg som barn faldt i søvn til mine forældres snak :-) trygt og skønt er de rette ord

      Slet
  4. Superhyggeligt! Og her er datterbarnet på besøg - så ved du, hvor dejligt jeg har!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, jeg ved du har det dejligt :-) Skønt!

      Slet
  5. Stille. Trygt. Og dejligt. God weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Fruen i midten :-)

      Slet
  6. Det lyder super dejligt. Der er noget særligt over fredage, hvor weekenden ligger lige for og ubrugt. Jeg ved godt at du skal læse, men jeg håber, du alligevel får slappet lidt af i weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, jeg slapper af i pauserne mellem læsningen :-)

      Slet
  7. Det lyder dejligt.
    Min fredag blev anderledes, - datterbesøg, julemarked med begge døtre, køre de unge til fest, - og nu sidder jeg så og varmer op til lørdagens fødselsdagsrykind. De unge mennesker er lige vendt hjem fra fest mens jeg sidder med min morgenkaffe, så de er nok ikke til megen hjælp. Men de har haft det sjovt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du havde nok at se til. God fødselsdagsfest :-)

      Slet
  8. Skøn skøn aften....bare din beskrivelse får mig til selv at lave indrebilleder :0)

    Dejlig 1. december til dig og dine Lene

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Dorthe og jeg havde helt glemt at det var 1.december :-) Der skal vist lige handles kalenderlys og adventslys ind senere i dag.

      Slet