Hvad ved vi?
Hvad ved vi ikke?
Hvad vil vi gerne vide?
Så enkle blev huskeordene efter dagens morgenmøde på min afdeling sammen med en forsker, hvor vi skulle snakke projekter i apopleksiafsnittet, evt. forskning samt inspiration til mit afsluttende projekt til foråret .
Jeg er en handlingens kvinde, jeg er sygeplejerske, vi handler, vi løser problemer, så ofte hopper vi over de tre spørgsmål. For vi erfarer, vi antager og så handler vi. Men hvis andre skal have gavn af det, vi bruger tid og energi på, så skal netop disse spørgsmål besvares. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen eller opfinde et eller andet, som ingen patienter vil bruge.
Jeg er træt nu, for det først at skulle til møde på mit afsnit og derefter i skole gør noget ved krop og sjæl. Der er en grund til, at man kun møder fra 9 – 15 på kurser, man bliver brugt af at skulle diskutere teorier og viden og se på det i forhold til vores egen hverdag dagen lang. For selv om vi er vant til at være fysisk aktive, selv om vi er vant til at have en meget varieret arbejdsdag, hvor planer, man lægger om morgenen, sjældent holder en time, så er det at sidde på skolebænken, det at skulle se sig selv i et andet lys, opdage, at der er ting, man kan og måske skal gøre anderledes, anderledes hårdt. Heldigvis er jeg i en gruppe, hvor vi griner rigtig meget, en gruppe, hvor alle godt kan snakke, en gruppe som ikke altid går den slagne vej, men vi skal nok komme i mål!
Der er købt frostsuppe, der er boller i fryseren, så landmanden, som i dag har jægerkasketten på, kan se frem til lækker varm suppe med lune boller til til aftensmaden. Nu vil jeg tage løbetøjet på, inden jeg komme til at tænke for meget over det. God aften til dig.
Sjovt som noget komplekst og vigtigt kan koges ned til sådanne tre spørgsmål!
SvarSletStine, og dem kan jeg huske, for jeg vidste det jo godt, men jeg var jo allerede henne ved handlingsdelen :-)
SletDet er et meget smukt billede du har taget.
SvarSletTak Hanne :-)
SletDet er 3 geniale spørgsmål, som kan bruges til at afklare mange opgaver, også i min underlige IT verden.
SvarSletInge, det kunne jeg tænke mig, for ofte handler vi på noget vi tror og ikke noget vi ved :-)
SletDet er gasnke hårdt arbejde at sidde stille en hel dag. Husbond er meget omhyggelig med at lægge fysisk aktivitet ind i sin hverdag efter endt studietid, ellers kan han ikke holde til det:-)
SvarSlet"ganske"
SletCharlotte, du har en klog husbond :-) Det betyder utroligt meget at kroppen bliver bevæget.
SletAlt for lidt.
SvarSletAlt for meget.
Meget mere.
:-)
God weekend, når du når så langt.
Tak Ellen, og der er potentiale for at blive klogere :-)
SletJeg synes, at det er mere kompliceret end som så. Det sværeste er - synes jeg - at vi ikke ved, hvad vi ikke ved. Og derfor er vi ikke i stand til at efterspørge den rigtige viden ... Altså, det er meget svært at spørge kvalificeret ind til noget, man ikke aner en pind om. Jeg har haft (har til dels stadig) det tæt inde på livet, da min bror i sommer blev indlagt på Riget med betændelse i hjernen - limbisk encefalit. Som pårørende anede vi absolut nul og niks og fik derfor overhovedet ikke spurgt om de rigtige ting, mens tid var. Efter udskrivelsen mente min bror ikke, at der var grund til, at vi overhovedet blandede os, og med tavshedspligten som den uigennemtrængelige mur står vi her godt tre måneder senere og aner stadig ikke, hvor bekymrede vi skal være og over hvad. Det er dybt frustrerende.
SvarSletHov, dér fik jeg lige lukket lidt indeklemt galde ud. Men faktisk synes jeg ikke, det er helt irrelevant i forhold til lige præcis det uddannelsesforløb, du gennemgår i øjeblikket. Eller er det?
Fruen i midten, det er overhovedet ikke irrelevant for mit forløb. Din beretning passer fint i hak med venners beretning om information, som ikke blev givet, fordi man måske som personale mener, at pårørende jo kan spørge.Men hvis man ikke ved, hvad man skal spørge om, så står man i en situation, hvor man først hjemme får brug for at få svar eller bliver usikker på om man burde vide mere. Det handler jo i høj grad om formidling og undervisning.
SletMine tre spørgsmål gik mere på,hvad den rigtige procedure er, når jeg som sygeplejerske oplever noget, som jeg mener gør, at vi bør ændre vores strategi.
Håber I finder en mulighed for at få mere viden. Jeg arbejder desværre ikke på den afdeling, hvor mennesker med encephalit kommer, men du må genre sende en mail til mig, så kan jeg undersøge viden på det generelle niveau.
Tak for dit søde tilbud :-) Desværre er mange af spørgsmålene (nu) så specifikke, at mit bud er, at kun den behandlende overlæge vil kunne give konkrete, brugbare svar. Men havde jeg for 3½ måned siden været opmærksom på, at du arbejder på en apopleksi-afdeling, havde jeg med glæde taget imod tilbuddet, for du kunne givetvis have klædt mig bedre på til at stille de rigtige spørgsmål, mens min bror var indlagt.
SletFruen i midten, jeg håber I får din bror overtalt til at I må "blande" jer
SletSå er det godt med en løbetur efter al den hjerneaktivitet. underligt nok, at man kan blive så udmattet af at tænke og lære. Men det kan man.
SvarSletEva, og det kender du jo alt til, så ja løbeture og gåture er en god ting :-)
Slet