Det kom pludseligt, uden forvarsel, det føltes, som om jeg stod på randen af en dyb afgrund, mit hjerte bankede helt vildt, jeg fik ondt i maven, jeg følte mig totalt og aldeles blank. Jeg havde sat mig ned for at gennemgå alle mine noter fra modulet med henblik på at få et overblik over emnerne og så forsøge at sætte det i forhold til min hverdag på afdelingen. Jeg kunne overhovedet ikke finde bare én sætning, som sagde mig noget, jeg kunne ikke huske, jeg kunne ikke sætte det sammen med praksis, jeg glemte nærmest at trække vejret. Noget måtte der gøres. Jeg kender mig selv, jeg ved, at i den skriftlige opgaveproces får jeg sådanne timer, hvor alt ramler sammen og bagefter samler jeg det op og bliver klogere i den proces. Men det her kom, før jeg overhovedet var i nærheden af eksamensforberedelse, så hvordan taklede jeg det? Jeg besluttede mig for at gå ind til min mand, sige højt og tydeligt, at jeg havde brug for, at han lyttede, men at han ikke skulle komme med gode råd. Jeg havde bare brug for at læsse af. Han er meget problemløsningsorienteret, man handler på de problemer, man får forelagt. Sådan er jeg også, men jeg har gennem min uddannelse og min praksis lært, at nogle gange er det bedste blot at lytte og lade den anden selv finde vej, mens de taler.
Han talte i telefon! Så jeg måtte handle praktisk, jeg lunede pandekager og fandt is frem, jeg nåede at spise min del, inden han var færdig. Jeg glemte vist at nyde dem. Så var det, at han spurgte, hvordan går det med læsningen? Jeg fik vist bare sagt, det går slet ikke. Det kan jeg se, sagde han. Og i de fire små ord lå en anerkendelse af, at det var svært lige nu. Jeg fik sagt lidt mere om min følelser, og at jeg havde fejldisponeret mine studiedage. Hvornår skal du være færdig? Jeg fortalte videre, fik sat ord på, at det sådan set først var om en uge, at jeg skulle beskrive mit valgte emne, det havde jeg 3 dage til, og at jeg derefter havde 3 dage til forberedelsen af det mundtlige. (og så har jeg ikke taget de to weekender med)
Så snakkede vi ikke mere om det, vi snakkede mere om jagt, børn og andre skønne ting, men det var nok. Det var nok til, at jeg nu holder weekend om tre timer, og jeg har ikke i sinde at åbne en bog. Bloggen får også lov til at holde weekend. Så vi ses på mandag igen. God weekend til dig.
Nogle gange er det få og velvalgte ord som løser knuden op.. Pas nu på dig selv Lene, og nyd en velfortjent weekend.
SvarSletVarme tanker til dig.
Tak Inge for ord og tanker :-) Og gemalens ord faldt på det rette sted, endda uden at jeg skulle sige det :-)
SletGod weekend. Jeg håber den kommer til at give dig nyt mod og ny energi.
SvarSletTak Laura, det håber jeg også :-)
SletHvor er det godt, du kender dig selv - og din mand. Og ikke mindst, at han kender dig. Så skal det nok gå alt sammen.
SvarSletRigtig god weekend.
Tak Betty, det er jo det, der er det fantastiske, for min mand udvikler sig også. Jeg havde virkelig forberedt hvordan jeg ville klæde ham på til at hjælpe mig bedst, og så gjorde han det helt af sig selv :-)
SletMan kan godt blive lidt bange for sig selv i sådan en situation, men hvor er det dejligt at dit "bagland" er der for dig. Go´ weekend, NYD DEN. Hilsen Joan M.
SvarSletTak Joan, jeg nød :-)
SletDET kender jeg - den der måde at løse noget uoverskueligt :) Godt vi har sådan et par "træmænd" ;) Det var dejligt, at du fik styr på dine forberedelser, rigtig god weekend :)
SvarSletTak Helle, vi er heldige med vores mænd :-)
SletPfeew! Godt, at I kender jer selv og hinanden så godt, at der var hurtig assistance til kom-ned-på-jorden-tænkning. Kender godt det der med, at man er nødt til at sige højt, hvad man skal og hvor meget tid man har, for at finde ud af, at man sådan set har tid nok, og at det slet ikke ser så sort ud. Rigtig god weekend :-)
SvarSletTak Fruen i midten, det må gå som det kan gå :-)
SletEn gang imellem gør det godt bare at få sagt tingene højt. Og vide at det bliver hørt. Nu må du have en rigtig god weekend og huske at forkæle dig selv..
SvarSletHvor er hun for øvrigt sød, hende den fine glas-engel.
Tak Susanne, glasenglen er fra mine forældres hus :-)
SletHåber du får lidt ro i dit hovede, så falder tingene forhåbentlig på plads, og dejligt med en lyttende mand, jeg tror mænd er "gode" til at ville løse problemerne for én, men dejligt når de også forstå at lytte til én..God weekend
SvarSletTak Annemarie, og han lyttede uden at jeg skulle sige det :-)
SletHvor er det flot at du har planlagt på en måde, der også tillader dig at holde weekends - det vidner om overblik og styr på sagerne. Det duer heller ikke at læse hele tiden, for til sidst er hjernen simpelthen så overloaded at der ikke kan være mere.
SvarSletMænd er meget løsningsorienterede. Det har jeg også selv været på andres vegne indtil en kæreste fortalt mig, at jeg bare skulle lytte til hende, men ikke løse hendes problem. Det lærte jeg meget af.
Du må have en god weekend.
Tak Hanne, jeg ryger for det meste også til løsningsdelen, men jeg øver mig stadig :-)
SletIndimellem forbløffes jeg over, hvordan min William (som ellers virker ret distræt)med få ord og gerninger får min verden sat på plads igen. Jeg har ikke på noget tidspunkt i mit liv stået i din efteruddannelsessituation, men i andre pressede situationer.
SvarSletJeg ønsker dig en rigtig god weekend, og hvor er det godt at du har "landmanden".
Kærlige knus
Marianne
Tak Marianne, og jeg har en dejlig mand :-)
SletÅhh han er god er han!
SvarSletGodt du har ham! GOD weekend og slap nu af og pas på dig selv
Tak Stine, og jeg har nydt og jeg er så glad for at jeg har min mand :-)
SletNogen gange skal der andre øjne til ... og nogen gange skal man bare holde fri ... Du skal nok nå det :)
SvarSletGod weekend
Tak Tove, vi ved det jo godt, men det er rart at høre det fra en, som står midt i studielivet :-)
SletMænd kan heldigvis også tage ved lære, og han læste dit ansigt helt rigtigt.
SvarSletRos til ham - han er heldigvis helt okay.
Også ros til dig for at sætte hælene i og fortælle dig selv, at nok er nok, og at du ikke får mere ud af at stresse dig selv yderligere.
Hav en rigtig god og afslappet weekend sammen med ham, du elsker :o)
Tak Ellen, og vi nød weekenden sammen med vores børn :-)
SletUuhh, jeg misunder dig ikke alt det pres fra læsning og opgaver og planlægning. Heldigvis er du jo efterhånden en garvet rotte, der tror, at det hele ramler, men godt ved, at du nok skal nå det (når du lige får lov at få det sagt).
SvarSletNu håber jeg, du (nej I) får en god weekend, - og så kører det garanteret igen.
Tak Eva, jeg havde en rigtig god weekend, og så går det nok med det studie :-)
SletJeg kender det godt. Både det med, at hele ens indlæring lige pludselig fragmenterer, og at alle fragmenterne drøner rundt i én pærevælling, og hvordan man ved at høre sig selv beskrive problemet for andre, kan komme frem til, hvad man skal gøre ved det, både på langt og kort sigt. Jeg tror, du har valgt helt rigtigt. Rigtig god, afslappende og afklarende weekend til dig.
SvarSletTak Henny, jeg har slappet af og ikke skænket studierne en tanke :-)
SletÅh så godt at vide, hvad der skal gøres, når alting ramler! Det er ikke længe siden jeg havde det ligesådan. Ro på i et par dage og genoptagelse af rode rutiner + netop at sætte ord på situationen til et par mennesker, der forstod og anerekendte.
SvarSletRigtig god weekend og velkommen godt ud på den anden side af den!
som i "gode rutiner"
SletTak Charlotte, ro på er nemlig rigtig, og så går det nok endda :-)
Slet