Hvordan vi lærer, er individuelt
Hvordan vi husker, er individuelt
Hvordan vi forbereder os til eksamen, er individuelt
Det er knap 32 år år siden jeg sidst gik op til mundtlig eksamen. 32 år! Det er jo vildt mange år. Tænk at jeg sidder her i en alder af 55 år og forbereder mig til en mundtlig eksamen, lige som jeg gjorde som 23 årig.
Dengang vidste jeg ikke det, jeg ved nu.
Dengang vidste jeg ikke, at jeg ville stoppe med at være sygeplejerske, jeg ville have fnyst hånligt, hvis nogen havde antydet det dengang. Men jeg blev jo som bekendt sygeplejerske igen.
Dengang vidste jeg ikke, at jeg ville få to børn, jeg håbede da på at få børn, men det var ikke et aktuelt emne.
Dengang vidste jeg ikke, at jeg ville blive landmandskone, jeg var jo forelsket i en tømrer. (og manden blev ikke skiftet ud, han tog blot en uddannelse mere)
Dengang vidste jeg ikke, at computeren ville blive hvermandseje. Jeg skrev noter i hånden og skulle det være rigtig fint, skrev jeg på skrivemaskine, sådan en havde jeg nemlig.
Dengang vidste jeg ikke, at jeg ville rende rundt med en lille telefon i min lomme. Jeg gik hen i telefonrummet på kollegiets gang og ringede til min mor, når der var råd, jeg havde brug for.
Dengang vidste jeg ikke, at jeg en dag ville betale regninger over internettet. Jeg gik pænt hen på posthuset og betalte mine regninger.
Dengang vidste jeg ikke, at jeg en skønne dag ville hive et lille firkantet kort op af pungen, når jeg skulle betale for mine varer. Jeg havde været i banken først for at hæve penge eller ved større indkøb kunne jeg godt finde på at skrive en check på beløbet.
Dengang vidste jeg ikke, at man kunne kommunikere sammen via internettet (som jeg heller ikke vidste noget om) Den gang skrev jeg breve, jeg havde pennevenner, i dag har jeg blogvenner.
Og kære blogvenner, det er i den grad gået op for mig, hvor meget jeg bliver hæmmet i min vante levevis, fordi internettet er så sløvt, at nærmest ingenting kan lade sig gøre. Så jeg må køre på posthuset og betale regninger, og lige nu kan jeg da, med lidt tålmodighed, få nettet til at give mig oplysninger om de teoretikere, jeg har valgt. Telefonen bliver brugt til at snakke med min arbejdskolleger med om nye forandringer, som de gerne vil have, at jeg også er med til at beslutte. Jeg krydser fingre for at teknikeren i dag finder en løsning.
Må I få en god dag, jeg vil sætte en intens spurt ind, så jeg i aften er nået meget langt med min gennemgang af teoretikere og hvorfor jeg har valgt dem til at belyse min undervisningssituation.
Ja tænk hvad man ikke vidste dengang for mange år siden..;-D Håber dit internet kommer op at køre hurtigt..;-D
SvarSletTak Annemarie, det er der desværre ikke noget, der tyder på. Det skulle være ordnet, men nu er det langsomt igen og på intet tidspunkt har jeg kunnet udgive indlæg med billeder, men netbank virkede da heldigvis, langsomt, men det virkede :-)
SletOg det er ikke så sært at vi indimellem kan føle os lidt gamle, med alt det, der er sket mens vi har levet ;-)
Dengang vidste vi ikke hvad vi ved i dag, og i dag ved vi ikke hvad vi kan og ved i fremtiden.. Det er en on-going proces, og vi bliver hele tiden udfordret på alle mulige og umulige måder, og det er med til at holde os igang.. :-)
SvarSletRigtig god weekend hos jer Lene.
Tak i lige måde Inge, og ja gad vide hvad vi skriver om, når vi er 20 år længere henne :-) For sådan som vi bliver udfordret, så må vi da stadig være still going strong :-)
SletDet er jo ikke så tit, man tænker over, hvad der har forandret sig. Men hvor ér der dog sket meget i vores levetid. Der er ikke noget at sige til, at de, der er ældre, kan have svært ved at følge med.
SvarSletEva, der er sket rigtig meget, og for den ældre generation er der sket utroligt meget. :-)
Slet