Der er ild i brændeovnen, bøgerne er lagt frem, computeren står parat. Min hjerne er også klar, landmanden og jeg var enige om, at gårsdagens traditionelle julefrokost med gamle venner ikke måtte sætte sig andre spor end glæden og nydelsen ved at være sammen med mennesker, som vi for de flestes vedkommende kun ser en gang om året, men som vi har holdt julefrokost sammen med, lige siden vi var helt unge. Så da klokken slog tolv, gav vi knus og kram til højre og venstre og satte kursen hjemad, landmanden kørte, så jeg kunne sove.
Før julefrokosten nåede vi også besøg hos min far, og det var helt tydeligt, at han nød at have besøg af min mand, der blev snakket kartofler, i går mest om opbevaring og sorter, men min far var godt med på emnet og prøvede også at sende tråde tilbage i tiden. Der er det så, at vi andre skal være gode til at følge trådene og sætte ord på. Heldigvis har vi før haft de snakke, så jeg ved som regel, hvor det er, min far vil hen. Hver gang nogen ser min far som det gode og værdige menneske, han stadig er, glædes jeg. Derfor varmer en kommentar her på bloggen fra min mors kusine mig også, jeg blev så glad af at læse den. I går aftes skulle flere også lige høre til min far, nogen har haft ham i skolen, andre har haft børn, der er gået i skolen hos min far og mor, andre igen kender ham som en del af tropsrådet i den spejdertrop, hvor nogle af os slog vores folder eller kender ham som en tidligere aktiv del af den lille landsby, jeg kommer fra. Ord skaber tanker og billeder, og ordet dement skaber billeder af uværdighed, tristhed, sorg og bekymringer. Men livet er sorg og lykke, livet er bekymringer og glæde, livet er barndom og alderdom, livet er sygdom og velvære, livet rummer det hele. Og ja, jeg kunne skrive side op og ned om min længsel efter forældre, der kunne tage del i mit liv og ikke mindst mine børns liv, men sådan er livet så ikke for os, til gengæld kan mine børn få det smukkeste og kærligste smil fra deres morfar og derigennem vide, at de er elsket, omend han ikke kan give udtryk for det. Vi kan vælge at fokusere på alt det, vi ikke kan få, vi kunne også vælge at fokusere på alt det, livet giver os mulighed for at opleve. Og størst af alt er dog kærligheden.
Må du få en dejlig søndag, hvor du føler dig set og elsket.
Det er så let at fokusere på alt det man ikke har og ikke kan, man bør glædes over det man har og det man kan, mens man kan..Dejligt at I stadig kan få nogle gode snakke med jeres far/svigerfar og et smil kan sige meget mere end ord..;-D God søndag til dig og skønne billeder du har taget.
SvarSletTak Annemarie, sådan er det nemlig :-)
SletDu har helt ret i, at de fleste situationer har mange nuancer, og at man skal have sanserne åbne for at få det hele med. Således også, at demens ikke kun er sort, eller det er det måske, men ethvert menneske er også andet og mere end diagnosen. Din far er dement, men han er også et menneske, som elsker og som andre kan elske. Det, synes jeg, er et meget vigtigt aspekt at have med, og slet ikke udtryk for nogen vulgærpositivitet eller lalleglæde - jeg refererer her til din seneste kommentar hos mig. :-)
SvarSletTak Henny, jeg er glad for at du ikke opfatter mit indlæg som lalleglæde. Jeg tillader mig lige at klippe i din kommentar til mig hos dig:
Slet"Du kan ikke forhindre de sorte fugle i at flyve over dit hoved, men du behøver ikke lade dem bygge rede i dit hår!"
Det er ord, som billedligt set (og indholdsmæssigt) rammer plet.
Ja, livet er det hele - du skriver det så smukt, Lene, og det er tungt at opleve vores kære blive gamle. Jeg mærker det, når jeg besøger min gamle moster på 89.
SvarSletRigtig god søndag til jer.
Tak madame :-) og din moster er heldig at hun har dig. der er alt for mange syge og ældre mennesker, som ikke får besøg.
SletJeg elsker den sætning, størst af alt er kærligheden !
SvarSletOg holder også af sætning, alt er godt.
:)
Miri, og den sidste sætning rummer også et forsonende og tilgivende element i sig :-)
SletDet er så dejligt at læse om dine besøg hos din far og tankerne i den forbindelse. Han er en heldig mand. Også så glæder det mig, at han har fået sat så mange positive spor som menneske og gennem hans undervisning af byens børn. Det er smukt at være husket af så mange. God søndag hos jer...
SvarSletTak Susanne, tak for dine ord og at sætte sig spor giver også dem, der kommer efter , mulighed for at mindes :-)
SletTak for gode tanker på en søndag, Lene.
SvarSletFaktisk fik vi vendt de samme på vores løbetur i dag, min løbeveninde og jeg. Det med at lade være med at fokusere på det negative i livet, men fokusere på det liv man har og få det bedste ud af det - uden at lade sig nøje.
Din far har i hvert fald en god familie omkring sig; I må glæde jer over, at han stadig bliver husket, når folk taler om ham og hans virke gennem livet.
Også god søndag til dig.
Tak Conny, vi er vist i en alder, hvor det er tvingende nødvendigt at kunne fokusere på det bedste i sit liv. Vi er jo i det stadie af livet, hvor alderdom og døden ikke blot er en fjern utopisk planet :-)
SletOg nu ønsker jeg mig en løbeveninde, for jeg kan ikke komme af sted, det regner,og nu er mørket allerede ved at tage overmagten. Måske skulle jeg bare gå en tur i stedet for? Du er sej, at du kom ud og løbe.
Hvor har du dog ret Lene.. Tak i lige måde til dig. :-)
SvarSletTak Inge, det er altid rart at have ramt det rette :-)
SletTakk Lene for nok et tankevekkende innlegg. Det traff meg "midt i planeten". Takk igjen.
SvarSletOg alt godt til deg herfra.
Selv tak Elisabeth, og vi har jo en for mig at se fælles referenceramme :-)
Slet