Egentlig havde jeg skrevet et indlæg med mange ord, og et følelsesmæssigt tungt indlæg tillige. Jeg orkede faktisk ikke at udgive det. Jeg ville ønske, at jeg kunne finde på et lille indlæg, et indlæg, som man kunne grine lidt af eller trække på smilebåndet over, men jeg har bare siddet på skolen og diskuteret refleksionsteorier. Vi har på skift haft problemer med vores udtale, internalisering blev til internationalisering, eksistentialistisk blev til noget volapyk, Bjerkness og Bjørk blev til Bjerk og Bjørkness osv. Vi kom langt omkring, vi er jo praktikere, så praksis dukkede hele tiden op. Blandt andet diskuterede vi barbering af mænd, faktisk kan jeg slet ikke huske, hvordan vi kom dertil, men en sygeplejerske havde aldrig prøvet det, jordemoderen havde faktisk, men det var i hjemmeplejen, før hun blev jordemor. Fysioterapeuten havde heller aldrig prøvet det, og de to sidste sygeplejersker havde prøvet det, men jeg som den ene havde godt nok gået længe omkring den varme grød. For den elektriske barbermaskine forsvandt altid, og så skulle det gøres med skraber (og sygehusets engangsskrabere er ikke kendt for at være særlig skarpe). Lad mig blot sige, at der blev brugt rigelig med barberskum i håb om at undgå skader, jeg kunne dog godt se næsen og øjnene ;-)
Jo nu kom jeg i tanke om hvorfor vi kom til at snakke om det. Vi havde snakket om, hvad vi satte i opvaskemaskinen,(jeg sagde jo, vi kom langt omkring) Jeg sætter f.eks ikke vinglas i, fordi jeg fra de almindelige glas ved, at med tiden kommer der ……
jeg tøvede lidt, kunne ikke lige huske ordet, så en af de andre ville hjælpe mig, og derfor fik vi sagt ordet samtidig:
jeg sagde glaspest, hun sagde skægpest.
Det kunne vi godt se det sjove i :-)
Har du oplevet noget morsomt i dag?
Hehe, skægpest :-D
SvarSletDet kommer nu an på glassene - vi har haft glas, der har gået i opvaskemaskinen i over 20 år uden at blive 'smittet' med glaspesten. Jeg vil hellere skifte glas ud ind imellem end vaske op i hånden ...
Jeg har heldigvis også oplevet noget pudsigt i dag :-)
Ellen, det har du jo :-) Og mine vinglas er for dyre, synes jeg, til at jeg vil udsætte dem for risikoen ;-)
SletHihihiii.. Pest er pest, her i huset skal alt kunne gå i opvaskeren, undtagen sølvtøjet.. Det tør jeg alligevel ikke, min mor ville gøre mig arveløs, hvis hun opdagede det.. :-) derfor bliver det kun brugt i m.e.g.e.t sjældne tilfælde, og helst når hun er her..
SvarSletJeg har malet stue, nu mangler der kun 1/3 del, det er ikke særlig sjovt, men det pynter til gengæld helt vildt. :-)
Inge, sølvtøjet valgte jeg bevidst fra, da vi skulle fordele tingene fra mine forældres hjem :-)
SletOg I er et godt makkerpar :-)
hihi ... det var en rigtig god historie :)
SvarSletJeg har heller ikke oplevet noget pudsigt i dag udover at få at vide min pode er doven og forsøger at snyde læreren, men det går så bare ikke helt, for hun havde mistanke om det ;-)
PS. Jeg føler med dig ... opgaver er ikke altid nemme, og så kommer der meget tit overspringshandlinger i vejen ;-) ... jeg tillader mig så lige at tage en dejlig og velfortjent pause indtil uge 6
SletTak Tove, og du er så sej, så tag du bare en velfortjent pause :-) Godt at sønnen ikke kan snyde læreren :-)
SletHe he, skægpest! Skulle hilse at sige, at sygehusenes sløve elektriske barbermaskiner heller ikke er noget at råbe hurra for ... Har faktisk ikke oplevet noget morsomt idag. Havde Donnaen til læge til fjernelse af sting og vaccination, og tårerne trillede. Det var i hvert fald ikke morsomt :-( Til gengæld har jeg oplevet noget rart; nemlig alle de søde kommentarer til mit blogindlæg idag :-)
SvarSletFruen i midten, at få fjernet sting og vaccination kan absolut ikek rubriceret som morsomme ting :-)
SletIkke endnu. Bortset fra, at de netop har meddelt, at Obama har vundet valget i USA, og det var, om ikke morsomt, så til at smile bredt af. Og dagen er jo lang endnu:)
SvarSletEva, jeg håber du oplevede noget morsomt :-)
Slet