HVAD HAR JEG LÆRT?

Advarsel: det kan blive et meget langt indlæg. Eller måske bliver det bare et par linjer, fordi jeg ikke har lært noget som helst.

Dette diplom handler om formidling og undervisning. Noget jeg pr. definition står i hver dag, da jeg både som specialeansvarlig skal være med til at definere og klæde mine kolleger på til den bedst mulige sygepleje til apopleksipatienter og jeg skal undervise studerende i det samme. Derudover, og lige så væsentlig, skal jeg som almindelig sygeplejerske være med til, at patienter med apopleksi får den bedst mulige viden om deres sygdom, og hvordan de selv kan være med til at forebygge en ny apopleksi. Jeg har bare så svært ved at få sat den viden, jeg får på dette modul, ind i min praksis. Og jeg ved ikke hvorfor. For intentionerne i kurset er gode, modulet er bygget op sådan, at først læser vi litteratur om et emne, dernæst får vi en undervisning, hvor vi gerne skulle få det sat sammen med praksis. Denne undervisning skulle så gerne leve op til de første emner, vi havde, om mundtlig og skriftlig formidling (herunder hvordan gode PowerPoints understøtter undervisningen). Til slut har vi gruppearbejde om hvert emne, hvor vi skal tage udgangspunkt i praksis og få begreberne diskuteret igennem. Til hver gruppeopgave har vi en vejledningstime, så tvivlsspørgsmål kan blive drøftet og vi kan komme klogere ud af den samtale.

Jeg har drøftet læring i forhold til Illeris, set på hans læringstrekant og ved nu, at han mener (tror jeg da nok), at for at der skal foregå en læring, er der to processer, som skal være aktive. Der er dels den sociale faktor, samspillet mellem mig og verdenen omkring mig, dels den indre tilegnelsesproces, det at jeg forbinder det lærte med tidligere læring. Og selvom vi som gruppe har fået samme undervisning og læst det samme, så får vi ikke det samme læring ud af dette, fordi vi netop kæder det sammen med tidligere læring. Og vi er også forskellige i vores måde at lære på. Her er det måske, at jeg har skudt mig selv i foden (jeg ved det ikke) for jeg valgte en gruppe, hvor det er undervisning/formidling til patienter, der er i fokus. Det var helt bevidst, fordi jeg gerne vil blive klogere på det område, men i min praksis er det mest undervisning/formidling til kolleger og studerende, jeg arbejder med. Jeg har nydt at være i denne gruppe, jeg klikker i den grad med alle de øvrige fire, jeg nyder vores samtaler.

For at læring skal ske, siger Illeris, at tilegnelsesprocessen altid indeholder to elementer. Der skal dels være et indhold, det siger nærmest sig selv. Dette indhold skal gerne give mening, og vi skal  lære at mestre indholdet i samspil med omverdenen. Det er måske det, jeg netop nu prøver at få på plads; hvordan er det, at jeg skal lære at mestre det lærte på det her modul i min praksis? Dels skal der være en læringens drivkraft, hvordan finder jeg energien til at lære det, der kræves? Her er det motivation, følelser, vilje og drivkraftens styrke og karakter, der er med til at afgøre, hvor holdbart den læring, jeg har lært, er. Netop gruppens samspil har motiveret mig, når vi har diskuteret, jeg er glad, når jeg er sammen med dem, jeg føler, jeg bliver klogere, men er det på det, modulet handler om, nemlig formidling eller undervisning, eller er det generelt som sygeplejerske?

Jeg er god til at være i en gruppe, jeg deltager aktivt, jeg byder gerne ind på diskussionerne, men får jeg altid stoppet op og tænkt over det sagte, får jeg undret mig nok, får jeg sat det i perspektiv til den teori, jeg har haft, og den praksis jeg er i? Se det tror jeg faktisk ikke, jeg gør.

Det her indlæg ville blive megalangt, hvis jeg skulle fortsætte mine refleksioner over Illeris og hans videre udlægning af læring. For det her var jo kun første del, så kommer der forskellige læringstyper, der kommer noget om læringsbarrierer, der kommer noget om læringens indre og ydre betingelser og til slut om læringens anvendelsesfelter. Hold da op, ved at skrive her, blev jeg pludselig opmærksom på disse øvrige felter i læringsforståelsens hovedområder, det havde jeg faktisk glemt. Jeg læser lige lidt videre, tak fordi du læste med, hvis du nåede så langt.