kan jeg først se nu. Det har været længe undervejs i dag. De levende lys og brændeovnen har været varme lyskilder til morgenens læsning.
Lyset i form af forståelse af det læste har jeg endnu ikke set. Sammenholdt med det, der står på programmet i morgen og de powerpointslides, der er udsendt, så forstår jeg slet ikke noget. Jeg har besluttet mig for at lade det ligge og satser på, at undervisningen i morgen forøger min viden og min forståelse.
Eftermiddagen skal bruges på sang. Vores vanlige korleder har måttet stoppe med koret, heldigvis var der en ung, modig musikstuderende, der sprang til. Og jeg er vildt imponeret over en 20-årigs mod til at kaste sig ud i det at lede et kor med mennesker, som for de flestes vedkommende formodentlig er ældre end hendes forældre. Vi havde på forhånd programsat koncerter her i efteråret, og dermed har der ikke været tid til at tage et helt nyt repertoire ind, det betyder så også, at korlederen har måttet lære masser af nye sange og deres opsætning i løbet af ganske kort tid. Så jeg forstår godt, at hun vil have os til at møde 2 timer før koncerten. For os er det også svært pludselig at skulle tolke en andens bevægelser, betyder det nu, at vi skal synge højere, lavere eller betyder det, at vi skal stoppe tonen her? Men øveaftener er gået godt, så jeg har en god fornemmelse i maven.
Gospelsange gør mig glad og giver mig energi, og at synge dem i en kirke foran glade kirkegængere er noget ganske særligt. Jeg glæder mig. Håber din søndag bliver god og glædelig.
Din søndag bliver helt igennem skøn, er jeg sikker på. Der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til sådan én, så rigtig god fornøjelse :-)
SvarSletTak i lige måde Liselotte :-)
SletDer er intet som sang til at give energi og glæde. Min mand og jeg er ved at pakke musikanlægget. Vi skal spille og synge til søndagsmatine på plejehjemmet Lunden i Rønne. Og selvom stemmen er lidt rusten og energien på lavt blus, så ved jeg at når jeg står derude med mikrofonen, så kører det bare. Det er så skønt at møde glade syngende mennesker! Rigtig god søndag til dig og landmanden, samt alle der læser med her fra
SvarSletfru Jensen
Gudhjem
Fru Jensen, tak og hvor lyder det bare som en dejlig livsbekræftende dag for jer også :-)
SletSikke nogle smukke billeder...det er så hyggeligt i denne mørke tid ;-) Rigtig god søndag med sang og musik...
SvarSletTak Gitte, jeg nyder at kunne tænde lys, det hæver humøret betragteligt :-)
SletSikke mange smukke lys :)
SvarSletDer er nogengange vi må sove på al den nye viden, før den sætter sig..Måske der går et lys op for dig i morgen tidlig:)
God koncert, det er så dejligt at du finder al den glæde ved at synge:)
Tak Miri, og søvn har jeg åbenbart brug for, gik ud som et lys efter koncerten :-)
SletJeg håber, I får tolket den nye korleders bevægelser korrekt i dag - og at der kommer glade mennesker for at lytte.
SvarSletMin søndag er startet med løb med løbeveninde for første gang længe, så vi nåede også en masse snak. Nu skal jeg kaste mig over adresselister til de nye kontaktpersoner i de klasser, der har jubilæum på mit gamle gymnasium til sommer. Kontaktpersonerne skal så opdatere klasselisterne, som vi samler til en Jubilarservice-udgave af foreningens blad til april. Og så slutter søndagen af med Forbrydelsen på tv.
Tak Conny, din søndag fik da en god start, jeg gad godt en løbeveninde :-) Vores koncert gik godt.
SletHvor er det hyggelige billeder :-) Jeg bliver altid glad, når du fortæller om din sang og glæde ved musikken ....som om din egen glæde forplanter sig videre til os andre.
SvarSletHa´ en dejlig søndag aften.
Tak i lige måde Johanne, og vi nød koncerten :-)
SletJeg er sikker på du ser lyset i morgen, i eftermiddag har du og koret sunget lys og glæde ind i de fremmødte i kirken.
SvarSletGod aften hos jer, håber Istvan har fået sovet ud. :-)
Tak i lige måde Inge, Istvan har fået sovet ud ;-)
SletLys glæder og sang med, håber du haft en skøn søndag..;-D
SvarSletTak Annemarie, det gik godt :-)
SletModig ung dame - hatten af for hende :-)
SvarSletRigtig god fornøjelse!
Tak Ellen, og den unge dame duperede os og overraskede os, så vi fik os en helt speciel oplevelse :-)
SletI mit naeste liv vil jeg ogsaa gerne synge i kor; jeg har planer om en bedre stemme til den tid. :)
SvarSletTina, hvorfor vente ;-)Man bliver så glad af det.
SletDejligt, at I har fundet en dirigent til koret - det er svært! Min datter er også korleder og har været det nogen år. Hun har dirigeret vores gospelkor en periode og leder nu et menighedskor i Kbh. - De har mod og energi, de unge, selvom hun engang i mellem mister gejsten og klager lidt over, at de ikke altid hører efter, hvad hun siger!
SvarSletCharlotte, jeg er imponeret af de unges mod og energi, men dejligt at de gider :-)
Slet