LYSET

kan jeg først se nu. Det har været længe undervejs i dag. De levende lys og brændeovnen har været varme lyskilder til morgenens læsning.

Lyset i form af forståelse af det læste har jeg endnu ikke set. Sammenholdt med det, der står på programmet i morgen og de powerpointslides, der er udsendt, så forstår jeg slet ikke noget. Jeg har besluttet mig for at lade det ligge og satser på, at undervisningen i morgen forøger min viden og min forståelse.

Eftermiddagen skal bruges på sang. Vores vanlige korleder har måttet stoppe med koret, heldigvis var der en ung, modig musikstuderende, der sprang til. Og jeg er vildt imponeret over en 20-årigs mod til at kaste sig ud i det at lede et kor med mennesker, som for de flestes vedkommende formodentlig er ældre end hendes forældre. Vi havde på forhånd programsat koncerter her i efteråret, og dermed har der ikke været tid til at tage et helt nyt repertoire ind, det betyder så også, at korlederen har måttet lære masser af nye sange og deres opsætning i løbet af ganske kort tid. Så jeg forstår godt, at hun vil have os til at møde 2 timer før koncerten. For os er det også svært pludselig at skulle tolke en andens bevægelser, betyder det nu, at vi skal synge højere, lavere eller betyder det, at vi skal stoppe tonen her? Men øveaftener er gået godt, så jeg har en god fornemmelse i maven.

Gospelsange gør mig glad og giver mig energi, og at synge dem i en kirke foran glade kirkegængere er noget ganske særligt. Jeg glæder mig. Håber din søndag bliver god og glædelig.