onsdag, november 14, 2012

MORGENTANKER

Tallet tre er åbenbart det foretrukne, når sundhedseksperterne skal give os gode råd om at få eftertanken ind i vores liv: Inden du lægger dig til at sove, tænk på tre ting, som er sket i dag og som du er taknemlig over. Inden du står ud af din seng om morgenen, giv dig selv tid til at tænke over tre ting, du glæder dig til i dag. Nævn tre ting ved dig selv, som du er glad for. Nævn tre ting ved din kæreste, dit barn, din ven, som du synes, han/hun er gode til eller tre egenskaber ved ham/hende, som du holder af. Osv.

Måske fordi tal over tre synes uoverskuelige? Måske fordi man nemt kan finde en ting, så man er nødt til at gøre sig lidt umage for at finde tre ting? Uanset hvad, så bliver man faktisk glad af at tænke over de ting.

I dag glæder jeg mig til, at jeg vil genoptage min stillestund sammen med en kristen meditationsbog. Det gør mig godt at give mig selv ro til blot at være.

I dag glæder jeg mig til, at jeg har tid til at kigge tilbage på alt, det vi har læst og at få sat det på plads i mit hoved.

I dag glæder jeg mig til at gå en lang tur, mens det er lyst. Forhåbentlig får jeg både svaner og gæs at se.

Og så er jeg taknemlig over at have snakket med datteren i telefonen i dag, jeg er taknemlig for at jeg snart skal se hende og hendes lillebror. Min søn er ikke den, der snakker meget i en telefon, så jeg vil nyde at kunne kramme ham, give ham kys på kinden, se ham i øjnene og nyde, at han er min søn. Min datter er på en rejse mentalt lige nu, og det er så spændende at følge hende, høre hende fortælle med glædesbobler i stemmen. Jeg er dybt taknemlige for, at de to unge mennesker er i mit liv, jeg er dybt taknemlig for, at min svigerdatter er et menneske, som ikke blot er elsket af vores søn, men også er elsket af os, fordi hun er et dejligt menneske.

Så jeg er klar til denne skønne onsdag. Hvad glæder du dig til i dag? Og må du få en god onsdag med smil på læben og latter i sjælen.

DSC06066

14 kommentarer:

  1. Jeg bliver altid så glad af at se dine billeder!
    De udstråler ro og varme!

    Jeg kan godt forstå du glæder dig til at se dine børn + svigerdatter! Man kan savne helt fysisk når de ikke er i nærheden!

    Og tak for link til bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Stine. Du har ret, det bliver helt fysisk at savne sine børn :-)

      Slet
  2. Jeg glæder mig til en lang dag uden gøremål...spændende med den bedekrans.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lavendel, sådan en dag er også skøn. Kristuskransen har haft før jeg fik denne bog. Men i denne bog bruges den på en anden måde, som fungerer godt for mig :-)

      Slet
  3. Sikke et dejligt indlæg at komme hjem og læse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, håber din dag gik godt :-)

      Slet
  4. Jeg glæder mig over at holde ferie sammen med Hasse, at være hjemme hos mine forældre som stadig er sunde og raske, og at læse dit dejlige indlæg.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg kan godt forstå du glæder dig over at slippe tøjlerne på arbejdet og nyde ferien sammen med Hasse, og at have raske forældre er så absolut ikke en selvfølge, og så at kunne holde ferie hos dem, superdejligt. Og tak fordi jeg kommer med blandt disse skønne glæder :-)

      Slet
  5. Dejligt indlæg. I dag er jeg glad for:
    1. At jeg ikke længere har cancer (det vil jeg være glad over i lang tid endnu)
    2. At jeg fik taget alle de mange sting + mit cvk
    3. At jeg selv klarede at tage et bad, for det lover godt for fremtiden, når jeg snart skal hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det er tre fantastiske ting, du kan glæde dig over. Hvor er jeg glad på dine vegne :-) Det at kunne klare et bad selv, tænker vi jo ikke over til hverdag, men når vi så får brug for hjælp, bliver det meget tydeligt.

      Slet
  6. Jeg glæder mig over, at vandet i Øresund var rigtig klart og dejligt. Dernæst glæder jeg mig over, at jeg nåede alt mit strygetøj inden jeg skulle til foddame, dernæst en god bridge i eftermiddag, det var 3 ting, men endnu en ti ng glæder jeg mig til - at jeg skal hen i sofahjørnet og strikke medens William dyrker sin lyst- fodbold i fjernsynet.
    Men jeg er helt ydmyg over at have det så let, når jeg læser ovenstående indlæg - jeg ønsker Henny held og lykke.
    Kærlig hilsen Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, betyder den første sætning at du bader i Øresund nu? Dejlige ting,der er sket for dig i dag. God strikkeaften :-)

      Slet
    2. Ja det gør jeg, og i øjeblikket her den 15.nov. er det ikke en særlig bedrift, for vandet er næsten 9 gr., så det regner vi ikke for noget alle vi glade medlemmer af skodsborg Vikingelaug.. Og jeg brugte dit tip med at tænke på 3 gode ting i morges inden jeg stod op.
      Kh Marianne

      Slet
    3. Wow hvor er du sej, det gad jeg godt prøve :-)

      Slet