tirsdag, marts 31, 2009

NÅR EGENE KNOPPES OG GRANERNE DUPPES

Alle de gamle sange, som var min barndoms lærdom, ligger stadig derinde i hjernen og i fingerspidserne, men de trænger til lidt genoppudsning. Jeg fik Folkehøjskolens melodibog af mine forældre for mange år siden, da jeg købte mit klaver, men det er alt for lidt, at jeg får spillet på klaveret.

Nu ville jeg lige prøve Når vinteren rinder i grøft, og så bladrede jeg om og fandt sommersangene, hvor overskriften er en af dem, og mens jeg hakker mig igennem sangen, hører jeg tydeligt min far? min klaverlærer? Let Lene, hoppende, ikke det der tunge trav, det er sommer, alt springer ud.

Men der er ikke meget let og hoppende over mit klaverspil, og tiden er ikke til den store øvedag, så jeg lunter mig igennem første vers, en anden dag måske kan vi slå en times tid ihjel, og hvis du kender den sang hvor den sidste linje stammer fra, så er du et særsyn. Den stammer nemlig fra en gammel vandrevise, som vi havde i en vandresangbog.

Sangbogen lå i vores bil, og når vi skulle ud og køre med 5 børn, hvoraf flere havde tendens til køresyge, så sad min mor med sangbogen og så tog vi et vers af hver sang. Tiden fløj af sted, og der var ro i bilen, ingen skænderier, vi elskede at synge. Derfor kan jeg en masse sange, men kun et vers af hvert ;-)

15 kommentarer:

  1. Sikke et varmt og dejligt minde, Lene, at I sang i bilen. Men dit klaverspil er måske ikke udelukkende en rar erindring?

    Vi sang ikke, da jeg var barn, men min far prøvede at gøre sine børn glade for musik - jeg gik fx til guitar ;O)

    SvarSlet
  2. madame, jeg tænker på mit klaverspil med glæde :-) og hvem der end sagde det til mig har jo ret, melodien skal hoppe og være let :-)

    Jeg spillede også guitar og det har givet mig så megen glæde ved lejrbålet, da jeg var spejder og som voksenleder i FDF :-)

    SvarSlet
  3. Jo melodien skal være hoppende og let, men hvis man nu ikke kan tonerne/noderne og er ved at lære dem, så er det ikke måden at hjælpe (hverken andre eller sig selv); så er det meget bedre at prøve at ramme noget, der fungerer i langsomt tempo: Jævnt, skridende, syngende. Eller spidst, markant. Og måden at lære at spille hurtigt på er vanskelig for de fleste, hvis ikke man får vejledning og heller ikke får lov at experimentere i fred.

    "Når Egene Knoppes" opfatter jeg som forår, Maj, og den er dejligt.

    Der er nogle tøvejrssange, som jeg ikke kan huske, noget med tagskæg og dryp. Den ene hedder "Hør hør hvor det tør"; men hvad hedder mon de andre?

    De er nok ikke så aktuelle før næste Marts, men så skal vi være klar!

    SvarSlet
  4. Jeg blev helt rørt, da jeg læste dine ord.

    Vi har netop have fire små plejebørn og når vi skulle ud og køre lidt længere med dem, havde jeg sangbogen: De små synger - med i bilen og så skrålede alle med, så godt de nu kunne (kun 1 vers)!

    Nøj, hvor har vi grinet og leet på disse ture.

    Kh. Jeannette

    SvarSlet
  5. Jeg elsker at synge selv om jeg er hammer dårlig til det. Jeg har altid gået i skoler hvor der skulle syntes morgensang, så det ligger bare helt indgroet i mig. Min ene kollega og jeg vi synger en sang hver dag, og det er bare hyggeligt, jeg vil ikke sige det lyder kønt, men vi kommer i godt humør.
    Det var et dejligt indlæg du havde skrevet
    Knus

    SvarSlet
  6. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde lært at spille et instrument.
    Trods min unge alder:) har jeg gået i en skole hvor vi havde morgensang hver dag, så jeg kan faktiske mange sange og salmer.
    Det var da en super god ide, at have sangbogen i bilen. I vores har vi et par cd´er med masser af "Syng med sange" på.

    SvarSlet
  7. Donald, jeg tænker også på sangen som forår men den stod under somersange :-)

    Og du har ret mht til læring,jeg beyndte at spille klaver da jeg var lille, først hos min mor, det er aldrig en succes ;-) dernæst hos en lærerinde sidenhen hos en organist. Da jeg kom i realklassen bygndte jeg at spille til morgensang og da min far var skoleinspektøren, øvede vi tempo sammen og jeg tror det er der anvisningen kom. Jeg husker det ikke som noget hårdt, men mere at i dag kan jeg ikke få det til at flyde, selvfølgelig fordi jeg ikke har spillet i mange år :-)

    Så jeg må til at starte som du siger langsomt og sikkert, så må det hoppende og legende komme senere. Tusind tak for din kommentar, jeg mærker tydeligt at du er pianist :-)

    SvarSlet
  8. Jeanette, det er dejligt at synge sammen, og jeg tænker lige nu, hvor synger jeg lidt sammen med andre i dag. Det må der laves om på :-)

    SvarSlet
  9. Pernille, hvor er det bare herligt at I synger. Gad vide hvad mine kolleger siger hvis jeg foreslår at vi synger morgensang ;-)

    SvarSlet
  10. Oline, jeg har nydt både klaver og guitarspil :-) Det er godt at synge sammen med sine børn, det giver glæde :-)

    SvarSlet
  11. Jeg kan saa mange fra folkeskolens morgensang. Jeg elsker alle de salmer og sange jeg laerte den gang. De foeles saa hjemlige.

    SvarSlet
  12. Tina, morgensang er en god ting, synd at det ikke er vanligt mere.

    SvarSlet
  13. Suk - nu gør du det igen. Fylder mig liv med gamle skønne danske sange. Nu kan jeg så gå i flere dage og nynne "når egene knoppes og granerne duppes og skræpperne kante den støvede vej" Jeg vil drive mine kollegaer til vanvid, ja jeg vil.

    SKØNT :-)

    SvarSlet
  14. Pianist? Tak :-) Jeg er faktisk ked af at jeg ikke er sikker på hånden og at jeg simpelthen ikke turde spille noget på "La Oficina" i lørdags, fordi jeg ved at det ville være langsomt, sørgmodigt og fuldt af fejl!

    Løsningen er: spil noget, der ligger lige for og spil langsomt, så bliver du aldrig senil iflg. neurolog Frank Wilson og mange andre. Du kan også lære nye sprog for at bekæmpe seniliteten! Det vigtigste er koblingen mellem muskler og tanke.

    SvarSlet
  15. Lise, vanvid? det tror jeg ikke, og de har godt af at høre de gamle sange :-)

    Tak Donald, nu vil jeg have gang i klaverspillet igen, for jeg er arvelig belastet hvad angår Alzheimer, så jeg motionerer, spiser sundt, forsøger at udfordre min hjerne, og nu vil jeg udfordre den med klaverspil :-)

    SvarSlet