SNYDT!

I gamle dage, dengang jeg var sygeplejeelev eller nyuddannet sygeplejerske, så døgnrytmen anderledes ud på en afdeling. Vi mødte klokken syv, nattesygeplejersken gav rapport om de forskellige patienter, og så gik hun hjem klokken halv otte, og vi andre gik i gang. Senere mødte en sygeplejerske klokken 10, og hun tog sig af rapporten til aftenvagterne og tog som regel også aftenstuegangen.

Da jeg vendte tilbage til faget efter 11 års fravær, mødte vi stadig klokken syv, men fik først fri klokken 15.15. Vi havde ikke en senvagt, men gav små beskeder til aftenvagten, som mødte klokken 15. Borte var også, at det var nattevagten og dagvagten, der gav rapport til de næste, nu læste vagterne selv rapporten, så overleveringen gik mere på vigtige beskeder, så som at på stue 4 ligger en dårlig patient, kig lige ind til vedkommende, inden I tager rapport osv. Så ændrede vi mødetiden til 8 timer for at få frigivet noget tid, som vi kunne bruge til, at vi kunne få fri hver 3. weekend i stedet for hver 2. weekend. Det var nu ikke alle, der kunne det, men heldigvis var der også en del, der hellere ville beholde hver 2. weekend, bl.a mig, da jeg mere havde brug for hverdagsfri, hvor der var travlt på gården (landmanden og børnene havde jo vænnet sig til i 11 år, at jeg var den, der fik alle tråde til at samles) Senere gik jeg dog over til hver 3. weekend, da vores børn kom på efterskole, for så så jeg kun dem i weekenderne. Samtidig med denne ændren fik vi senvagten tilbage, dog nu fra 8 – 16, så hun kunne være overlapning mellem dagsygeplejrsken og aftensygeplejersken.

I forbindelse med at vi fik daglige tværfaglige teamkonferencer klokken ni, syntes mange af mine unge kolleger, at det var hårdt at møde klokken otte og få sat sig ind i patienterne inden konferencen. Derfor fik vi så en vagt, der gik fra 7 – 16 og en efterfølgende vagt fra 7 –14. Det har fungeret rigtig godt, alle er med fra morgenstunden, og efterhånden har vi lært at få afsluttet vores arbejde, inden vi går kl. 14.

I går var jeg senvagt, jeg var som forrige indlæg beskrev meget træt, da jeg kom hjem. Vi kører stadig feriebemanding = weekendbemanding i hverdagen, og det kan mærkes. Jeg glædede mig til den korte vagt i dag, jeg havde forskellige ting, der skulle ordnes.

Vi forsøgte i dag at lade en sygeplejerske gå stuegang på alle 16 patienter, så de andre kunne koncentrere sig om patienterne. Det gør vi normalt ikke, fordi vi gerne vil, at det er samme sygeplejerske, som passer patienten, som også går stuegang sammen med lægen. Men gårsdagen havde været vildt hektisk og mine unge kolleger syntes, vi skulle prøve denne model. Jeg fik stuegangstjansen. Kl. 15.35 forlod jeg afdelingen! Her overlod jeg lægerne, som også var på overtid på det tidspunkt, med de sidste to patienter. Senvagten ville så tage sig af at følge op på stuegangen. Nu har jeg sendt landmanden til hundetræning med en god sandwich fra en af de mange fastfoodsteder nær sygehuset, og i køleskabet ligger også en til mig. Jeg har snakket med min ældste lillesøster og brygget te, nu er det tid til afslapning! Ha en god aften.