DET ER NÆSTEN SOM HJEMMELAVET

Eftermiddagen er tilbragt i det hyggeligste selskab ved langbordet i Gug. Latter og gode historier føg over bordet, god te krydret med brød med lækker hjemmelavet marmelade er en god basis for snak om alt mellem himmel og jord. På bordet lå også det lækreste garn, hvis ikke det kan motivere mig til at få færdiggjort mine strikkeprojekter, så jeg kan prøve det ualmindelige bløde krammegarn af, så er der intet der kan. Og sikke smukke farver, jeg er blevet forelsket.

Da klokken slog kør-hjem-tid, faldt snakken på mad. Landmanden og jeg har levet af fastfood de sidste dage, så da landmanden også ville komme senere hjem i dag, havde vi aftalt sen, men rigtig hjemmelavet aftensmad. Kenneth kiggede på mig og sagde, vi har jo Fandanko, de laver rigtig lækker mad, det er nærmest som hjemmelavet!

Jeg var lige ved at køre indenom, fordi landmanden ringede og fortalte, at han allerede var på vej hjem, men jeg gjorde det ikke! Landmanden fik besked på at sørge for kartoflerne, jeg handlede ind og hjemme røg kyllingefileter på panden, mens kartoflerne kogte lystigt, og salatskålen blev fyldt efter devisen: alt godt fra køleskabet. Da jeg nu var så sund, skulle det fejres, meget passende kunne jeg huske, hvor chokoladen lå! Nu sidder jeg mæt og træt, te er brygget, der er fridag i morgen og jeg har stadig ulæste bøger fra biblioteket. Perfekt afslutning på en skøn dag.