Der ryddes op, vaskes tøj, skrives indkøbsliste, lægges tøj sammen og imens forsøger jeg at sætte mig op til en løbetur. Jeg er ikke blevet skræmt af tirsdagens løb, derimod huer det mig ikke, at de smerter, jeg har i min fod, minder om dengang en hælspore stoppede løbeforberedelserne sidst. Nu har jeg købt dyre sko, jeg har trappet løbeturene op stille og roligt, så gider jeg ikke at blive stoppet nu.
Løbeturen, som er nået til 9 og 8 minutters løb med indlagt gåpause, gik godt. Jeg kan ikke mærke smerter i hælen lige nu, faktisk tror jeg, det er mine sandaler på arbejde, der trænger til udskiftning. I næste uge skal der købes hælpuder og nye sko, jeg er ikke så dum, at jeg går et halvt år som sidste gang og derfor endte med at måtte betale i dyre domme for at få ultralydsbehandlinger, da først læge og fysioterapeut måtte slå beklagende ud med armene.
Indkøbsturen blev udvidet med et besøg i en butik i Aabybro, som jeg indtil nu blot har grinet af, fordi de kaldte sig livsstilsbutik. Jeg griner ikke mere, for de havde den selv samme yndlingste som min yndlingsbutik i Aalborg. Nu kan jeg brygge hvid te med tranebær igen, men lige nu er det grøn te med rabarber, der fryder min gane.
Alle billederne er taget med mobil, så der er kommet rigeligt med lys med på billederne.
Det er meget muligt, at du har købt dyre løbesko, men fik du foretaget en løbe-stils-tekst samt købte du sko efter resultatet samt dine fødders behov eller efter hvad dit hoved synes om skoene ?
SvarSletJeg har selv en ankelskade samt en delvis helnet punkteret hælpude og jeg kan altså godt mærke, om jeg bruger mine gamle løbesko, der blev købt efter hovedet, eller mine nye løbesko, der blev købt efter mine fødders behov samt min løbestil.
Tine, jeg fik lavet en løbestilsanalyse og prøvede mange forskellige sko og fulgte fødderne og ikke hjernen :-)
SletLene - vi skal passe godt på fødderne, sådan er det bare! Håber ikke, du kommer til at døje.
SvarSletOg en god the-bustik er også en nødvendighed. Jeg er har udviddet sortimentet med "Cool mint - urte-the", uhmm!
Charlotte, det håber jeg heller ikke. Jeg ville ønske jeg kunn lide urtete, men det kan jeg ikke ;-)
Sletmåske kunne du lide cool mint? Det er ret anderledes, end det urtethe, jeg ellers har smagt. Men, indrømmet, jeg kan godt lide urtethe, så....:-)
SletJeg har prøvet med lakrids, men det går slet ikke ;-)
SletDejlige lørdagssysler. Og så heldig, at du nu kan få din the i nærheden.
SvarSletJeg kan også kraftigt anbefale cool-mint-urtethe. Mums.
Eva, men jeg kan desværre ikke lide urtete, har prøvet så jeg må undvære den type te ;-)
Slet