LØRDAGSFRYD

Vejret var med os. Da det begyndte at regne, sad vi trygt og godt i et stort festtelt og nød dejlig mad og gode menneskers samvær. Så selvom matheden er mærkbar i dag efter en bryllupsfest, der varede fra kl 14 til kl. 3, så er det alligevel med glæde i maven, at forberedelserne til vores gæstebud i aften bliver skudt i gang.

Hasseris kirke

Landmandens nevø, som vi har haft et tæt forhold til, da han og hans to søstre boede tæt på os og var vores børns yndlingsbarnepiger, havde inviteret til fest. Han og hans hustru ønskede en kirkelig velsignelse over deres ægteskab, og Hasseris Kirke var fyldt med festklædte gæster inklusiv brudeparrets dejlige lille datter.

Når man er 5 år, kan man godt blive træt i en kirke

Festen blev holdt hos brudgommens forældre, de har bygget den smukkeste gård med en fantastisk smuk park, som dannede smuk ramme om festen.

Lagkagen var bagt og pyntet af brudgommens mor og søstre.

Søstrenes børn var også med til at fejre deres legeonkel, og de nød festen, indtil de faldt omkuld i barnevogne rundt om teltet. Højdepunktet for dem var vist, da vi sendte balloner til vejrs med små visitkort vedhæftet, som forhåbentlig kommer retur til brudeparret en skønne dag.

Det er da til at blive glad af :-)

I min tale til brudeparret kom jeg ind på nogle af de minder, vi har knyttet til brudgommen, som dengang han ganske ung (yngre end jeg tør fortælle her) havde fået lov til at køre og pløje i marken. Han fik besked på at stoppe, når han blev søvnig, og blot stille traktoren i marken, det gjorde han også. Han kom hjem til gården, og hans far ville så hente traktoren. Der var blot lige den lille krølle på historien, at da nevøen var blevet træt, var han i den anden ende af en 800 meter lang mark. Men lydig som han var, stillede han traktoren der, gik de 800 meter op til vejen og hjem til gården og faderen måtte så gå selv samme vej ;-)

Fakler langs indkørslen til gården

Nogle gange ser man ikke altid skønheden i det, man møder første gang. Sådan havde jeg det i kirken, da jeg læste ordene til den første salme. Jeg har helt sikkert sunget sangen før, men først i går opdagede jeg, hvor smukke ordene egentlig er. Du kan læse dem her, og her får du to af versene:

Hver sin krop og hver sin gåde,
I fik også hver sit sind.
Denne forskel er en nåde
li'som regn og sol og vind,
intet svælg er Gud for bredt,
han kan gøre to til ét.

Egen byrde skal I bære,
så den anden slipper fri,
men er byrderne for svære,
skal I stå hinanden bi,
den, som intet bærer på,
visner som det golde strå.

God søndag til dig.