UDKØRT KLOKKEN TRE

tilhører du min årgang, kan du selv fortsætte reklameindslaget.

Lad mig blot sige, det er ikke dén te, der fyldes i min kop. Men te bliver brugt som opkvikkende middel her, og i sær i disse tider. Jeg kan ikke finde ud af at komme i seng, så jeg får 7 timers søvn og kombineret med en hektisk arbejdsdag giver det meget træt kvinde om eftermiddagen. Jeg kæmper for ikke at falde i søvn over Rumble, jeg kæmper for at finde energi til at skrive kommentarer hos jer andre, for jeg læser alle jeres indlæg, men lige lidt hjælper det. Jeg er ved at falde i søvn og sker det, så kan jeg godt vinke godnat til nattesøvnen. Landmanden er ikke meget bevendt, han sover, inden vi får talt til tre, når han sætter sig i den gode stol om eftermiddagen og har ingen nattesøvnsproblemer. Og selvom vi har fået sønnen hjem efter en veloverstået USAtur, så kan det heller ikke holde mig vågen.

Det eneste, der dur, er frisk luft og motion, så på med skoene og gå, bare gå. Tankerne får lov til at flyve viden omkring, jeg tænker på, hvorfor vi får så travlt hver dag på arbejdet. Ferieafvikling er en forklaring, vi er ganske enkelt færre på arbejde end vanligt. LEAN konsulenter og andre effektiviseringseksperter ville sige, at vi måtte sætte hverdagen i system. Problemet er blot, at det er svært at sætte menneskers behov i system. Skal man på toilettet eller får ondt, fordi man ikke selv kan ændre stilling, ja så hjælper en god planlægning ikke fra morgenstunden. Tager guiding af den lamme arm under badet eller spisning længere tid end planlagt, så ryger planlægningen også. Vi står ofte i det, vi kalder akutte udskillelser, mange af vores patienter er ramt på bl.a erkendelsen af vandladningstrang og afføringstrang,  og de har måske heller ikke kontrol over dette. Det er til gene for patienten, og det tager ofte meget lang tid at få skiftet tøj og sengelinned. Og sker det så 3-4 gange på en vagt hos flere patienter, så ryger planlægningen sig også en tur.

I dag havde vi planlagt med, at jeg skulle afspadsere en time som kompensation for onsdagens overarbejde. Og alt så ud til at køre efter planen, indtil en patient blev dårlig samtidig med at andre patienter tog længere tid stuegangsmæssigt, og så var den plan skredet. Gåturen hjalp, aftensmaden blev lavet, vi har nydt synet af de flotte gaver fra søn og svigerdatter (parfumer og flotte trøjer til os begge), og nu mangler jeg bare opvasken, så kan jeg gå i seng og få en god nats søvn.

“Vi skal vist have høreværn på” var min kollegas kommentar, da det gik op for hende, at souschefen, den anden apopleksisygeplejerske og jeg alle tre er i dagvagt sammen i en weekend; det er aldrig sket før. Gad vide om vi snakker meget ;-) Jeg glæder mig i hvert fald, det skal nok blive hyggeligt – og travlt.

God fredag aften til dig.