FOKUSER!

Natten har været varm, det er nok ikke en information, som kommer bag på jer. Hen på morgenen blev der køligt, og alligevel er det der, at kroppen vælger at vågne, en halv time før vækkeuret ringer. Jeg havde besluttet at stå op sammen med landmanden, som skal sortere kartofler i formiddag. Jeg prøvede ihærdigt på at sove den halve time, men hjernen slog til med det samme. Straks myldrede tanker frem om ting, jeg havde glemt i går. Til sidst måtte jeg på bedste skolelærermaner sige: fokuser! Patienten havde fået de informationer, han skulle have, lægen havde dokumenteret det i sin journal og sekretæren er på arbejde i dag, så jeg kan ringe og sikre mig, at hun gør det, lægen beder hende om i journalnotatet.

Mens jeg smurte mad og bryggede te til landmanden, drak jeg vand og spiste en halv banan. Planen i går var, at jeg skulle løbe her til morgen, inden jeg kørte ned til min far. Senere har jeg ingen energi i varmen til at få motioneret. Der foregik en intens diskussion i mit indre, for jeg orkede ikke at løbe. Fokuser! Hvad taler imod? Jeg orker ikke. Hvad taler for? Jeg får det godt, min krop er glad bagefter. Så jeg løb.

Med det samme jeg satte første fod på jorden i let løb, kom tanken. Jeg er for træt, jeg kan ikke løbe i dag. Fokuser! Glem tiden, glem målet, bare løb. Og lidt efter lidt fandt vejrtrækningen og benene sammen i en rytme, der gjorde godt og som gjorde at jeg kunne slippe tankerne fri. Jeg når at tænke mange ting under en løbetur, noget af det kan der handles på senere, andet får lov til bare at være en tanke.

Besøget hos min far gik godt, han var godt tilpas, fortalte en masse, som jeg desværre ikke forstod, men vi grinte meget. Hjemad måtte jeg fokusere meget på vejen, jeg tror, at min krop siger fra nu, den kan ikke holde til varmen, så strandtur er droppet, jeg kryber ind i skyggen og fokuserer på væske og afslapning. God lørdag til dig.

Fokuser!