tirsdag, juli 15, 2014

MAN KAN HURTIGT BLIVE VANT TIL NOGET

og det føles svært at komme i gang med at omsætte tankerne i hovedet til indlæg på bloggen, når nu indlæggene i flere dage har måttet nøjes med at være inde i hovedet. Nu har vi net i sommerhuset, og mens landmanden med flere gør klar på gården til kartoffeloptagning, så har jeg besluttet at nyde fridagene i sommerhuset sammen med datteren. I år er virkelig første gang, hvor jeg dybt inde i mig selv erkender, at jeg har en voksen datter. Jeg har da godt vidst det, men det var som om kroppen stadig holdt fast i følelsen af sidste årti, hvor hun gik fra at være konfirmand til at flytte hjemmefra. Nu er hun kørt i min bil til møde med sin bank, og bagefter får jeg fornøjelsen af at være sammen med hende og en gammel skolekammerat.

Motorcyklen på vej fra autotoget
Endelig væk fra motorvejen, vi er nu i Frankrig

 Noget jeg ikke vil vænne mig til er motorcykelferie i regnvejr, det er altså sjovere at opleve naturen og landskabene på hjul i tørvejr. Men da autotoget åbnede dørene i Lörrach, var det til en våd og fugtig sommerdag. Inden da havde vi spist morgenmad i vores lille sovekupe. stewarden måtte endnu en gang slå køjen op, så vi kunne sidde på nederste sæde. Vi fik te, juice, brötchen, smør, marmelade og en lille kage og var hermed klar til motorvejskørsel. Vi skulle, inden dagen endte, nå ned på Route des Grandes Alpes i Frankrig, så vi tog motorvejen gennem Schweiz i silende regnvejr. GPS'en fandt uden problemer begyndelsesstedet for turen gennem de franske alper. Vi havde købt en tysk bog, som havde beskrevet flere ruter i de franske alper og jeg havde kombineret to ruter, så vi dels fulgte Route des Grandes Alpes, dels kom forbi Alpe d'Huez. Første pause blev på en cafe ved Djævlens bro. Det havde helt sikkert været en oplevelse at gå ned i kløften i tørvejr, men vi nøjedes med at spise en god sandwich med landskinke og ost, vores foretrukne frokost i farten.


I bogen var beskrevet en afstikker først på ruten, det regnede, og vi var lidt i tvivl om vi skulle tage afstikkeren, som betød 11 km den ene vej ind i en dal og samme vej tilbage igen. Inde i dalen som er omkranset af bjerge i en cirkelform, fandt vi Le Cirque du Fer a Cheval, flere vandfald som strømmede ned over bjergsiderne i et smukt skue, selv i regnvejr. Et oplagt sted for vandretur, og det var kendetegnende for mange af de steder, vi kom forbi på vores motorcykeltur. Vi har snakket om at holde ferie de næste år på udvalgte steder og så opleve alt det andet, som man ikke kan nå, når man gerne vil se og køre i mange bjergpas på én ferie.

mit første forsøg med panoramafunktionen



Tilbage på ruten fortsatte regnvejret, heldigvis stoppede det, da vi begyndte at se efter logi for natten. Vi fandt et familiehotel, hvor hotellets ejerinde talte tysk og hendes mand talte engelsk, han var i øvrigt også selv ivrig motorcykelkører. Vi nød at få et varmt bad og bagefter en fire retters menu i spisestuen. Blandt andet var der lokalproducerede oste på menuen, jeg stornød dem og glædede mig til at skulle få ost til min morgenmad. Havde jeg været i bil med køleboks, havde jeg købt mig fattig i oste. Sidste år i Frankrig fik vi nærmest aldrig oste til morgenbordets baguettes, og jeg troede, det skyldtes valg af hotel. Men her måtte jeg da få ost, jeg skulle blive klogere.


Udsigten fra hotellet

Overalt var der gamle plakater

udsigten fra min seng
Anden dag på vores motorcykelferie 2014 var nu slut, og vi faldt hurtigt i søvn.

12 kommentarer:

  1. Dejligt med netforbindelse i sommerhuset, selvom det også er dejligt at holde helt fri fra nettet indimellem. Skønt at få lov til at være lidt med på turen gennem de fantastiske alper. Jeg nyder dine billeder i regn og sol, det har hver sin charme. I år må jeg nok nøjes med dine fotos, den årlige tur sydpå til bjergene i bil med hus på taget ser for mit vedkommende ud til at blive erstattet med en rolig tid på Samsø. Så jeg suger bjergenes atmosfære til mig her gennem dit kamera. Tak for det Lene. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Ilse :-) Og jeres bjergtur med tid til fordybelse drømmer jeg om.

      Slet
  2. Sikke en udsigt fra værelset !
    Bjerge - det er altså noget helt særligt. Kan dog godt forstå at det ville ha været lidt rarere uden regn

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, ja det er noget andet end i den flade mose :-) Og regnen slap vi heldigvis for resten af turen

      Slet
  3. Åh, hvor jeg kender det at skulle vælge mellem at se så meget som muligt og at dvæle mere ved visse ting, fordi der bare er så dejligt - det er også vores evige dilemmaer ... skal vi tage der eller dertil igen, eller skal vi se noget nyt.
    Dine dejlige billeder fortæller mig, at det er alt for længe siden, vi har været i Alperne - med eller uden regnvejr :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja det er et dilemma, nu får vi at se om vi gør alvor af at dykke ned i de forskellige områder. Og Alperne er et besøg eller genbesøg værd :-)

      Slet
  4. Så moro å følge med deg på ferie da, Lene. Alpene er flott.
    Goood tur videre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elisabeth, jeg er hjemme igen, så I får ferieturen med tilbageblik :-)

      Slet
  5. Dejligt at komme med på en lille tur til bjergene, - og jeg sidder jo i tørvejr. En ekstra bonus ;)

    Det tager tid at vænne sig til at børnene bliver voksne. Jeg øver mig også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tørvejr er en bonus :-) her er der solskin lige nu. Og langsomt bliver vi bedre til at have voksne børn :-)

      Slet
  6. Ah, nu skal "vi" på tur i bjergene igen :-) De lavthængende skyer giver en helt anden stemning til billederne. Ikke dårligere end sol, bare anderledes.
    Det er virkelig noget af en erkendelse, man gør sig, når man "pludselig" opdager, at det er en voksen, der sidder ved siden af en. Jeg ved godt, alle gør sig den erkendelse, men for hver enkelt er den altså lige stor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, ja det er tid til tur i bjergene :-) Dejligt at du også har haft den erkendelse med at børnene nu er voksne :-)

      Slet