Kan det betale sig?

Jeg overvejer for og imod. Kan det svare sig at lette en vis legemsdel og sætte sig i en bil for at køre ni km hen til nærmeste butik og se om de har flere beskyttelsesbriller tilbage? De melder jo overskyet i dag, så lige nu spås jeg ringe chancer for at se solformørkelsen. Omvendt ville det da være dumt, hvis skyerne lettede lidt på tyngden og så jeg ikke havde grejet til at se på solen. I går ville jeg slet ikke have været i tvivl, der var det skønneste forårsvejr, så jeg fik ligefrem lyst til at vaske havemøblerne! Men bagefter skyndte jeg mig så også at arrangere trappete og strik for mig selv, det skulle nødigt hedde sig, at jeg havde lavet noget i min ferie.

Jeg sluttede eftermiddagen af med 5 km på gåben, aftenen blev tilbragt med to bøger. Begge havde jeg bestilt gennem de Sundhedsprofessionelles bogklub. Indimellem undrer jeg mig over hvem der står for udvalget, for nogle af bøgerne, især selvhjælpsbøgerne, virker mere som noget ethvert dameblad for sig selv ville reklamere for, og ikke noget en bogklub med fokus på det sundhedsfaglige og evidens bag bøgerne burde lancere. Bogen, jeg alligevel endte med at købe, handler om en sund mave. Bagefter har jeg spurgt mig selv, fik jeg noget med i den bog, som jeg ikke vidste i forvejen. Mit fokus blev nok rettet ind på områder, som jeg ikke havde tænkt så meget på. Man kan sammenligne det med at have en kikkert, som man ikke har fået indstillet ordentlig, så alt ses lidt sløret, man kan dog godt skelne ting fra hinanden, men først når man får hjælp til finindstilling, ser man klart. Det generer mig dog, at lægen reklamerer, ikke i det store, men nu er jeg jo trænet i at læse kritisk, så når der pludselig optræder visse kosttilskud med navn, hvor f.eks afføringsmidler ikke får sat et firmanavn på, så bliver jeg skeptisk. Og ganske rigtigt, lidt research viser at lægen har arbejdet i firmaer, der producerer kosttilskud. Og hos et af firmaerne reklamerer man også med foredrag med lægen. Det ændrer ikke på, at det er en let læst bog, hvis man vide noget om sin fordøjelse. Og ja dette emne er et tabu, trods det at netop problemer med fordøjelsen kan forpeste vores daglige liv, om det er oppustethed, forstoppelse, diarre, halsbrand eller sure opstød. Så bogen kan godt anbefales til at få god viden med sig, men set i bakspejlet ville jeg nok låne den i stedet for at købe den.

Den anden bog læste jeg i et stræk. Arno Geiger, tysk forfatter, har skrevet om tiden med hans far, som fik Alzheimers. Som forfatter har AG et skærpet fokus på de finurlige udsagn, som på den ene side virker ude af proportioner men på den anden side alligevel rummer en viden. Jeg kan genkende mange af AGs oplevelser med sin far, især det faktum at i det øjeblik man holder op med at ville fastholde den sygdomsramte i vores virkelighed og i stedet for træder ind det menneskes virkelighed, da genoprettes værdigheden og det er mærkbart, at det menneske føler sig hørt og man bliver faktisk også selv lidt klogere på livet.

Da min far ikke længere kan krydse broen over til min verden, må jeg gå over til ham. Derover, inden for hans mentale forfatnings grænser, men hinsides vort samfund, der er indrettet efter saglighed og målrettethed, er han stadig et agtværdigt menneske; og selvom han så ikke efter den almindelige målestok altid er helt fornuftig, så er han dog på en eller anden måde storslået.

Den bog kan jeg varmt anbefale, og den er så letlæst, at for en hurtiglæser som mig, da bliver jeg nødt til at læse den igen for at få alle guldkornene med.

God fredag til dig med skylag eller glimt til solen.