søndag, marts 01, 2015

Første forårsdag

Det regner uden for mit vindue. Landmanden knokler løs i kartoffelhuset, en lastbil holder på pladsen foran kartoffelhuset og bliver læsset med dejlige kartofler, som senere lander i butikkerne landet over.

P1010817

Jeg starter langsomt, aftenens vagt med 7500 skridt kan mærkes, faktisk var det en rimelig rolig aften set i forhold til, hvordan aftenvagten efterhånden ofte ser ud. Vi blev kaldt en gang til trombolyse, men der var nok at lave på afsnittet, vi sad kun ned, når vi skulle dokumentere, og da vi spiste aftensmad. På trods af træthed og ømme ben er jeg alligevel vågnet tidligt, landmandens ur vækkede mig, og selv om jeg forsøgte at sove videre, lykkedes det kun en lille halv time.

P1010818

Nu brygger jeg te, dækker bord, koger æg, luner boller, kort sagt som jeg altid gør, når det er søndag. Landmanden har lovet at holde sine pauser sammen med mig, så vi har en chance for at snakke sammen eller hvad der ofte sker, være stille sammen.

P1010822

Jeg har købt et tilbud med en e-avis, så i dag skal app’en hentes og jeg skal forsøge mig udi kunsten at læse en avis på tablet. Jeg har lovet mig selv, at denne søndag friformiddag skal blive en langsom og rolig formiddag. Vejret udenfor indbyder til indendørs hygge.

P1010827

God søndag til dig.

10 kommentarer:

  1. Man må sige, at den sidste vinterdag var klasser bedre end den første forårsdag!
    Det kan være lige så hyggeligt at være tavse sammen som at tale sammen - nyd din frisøndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, i den grad bedre, men mon ikke der kommer flere af dage som dagen i går, det håber jeg. Og tak, jeg skal nu på arbejde igen i eftermiddag :-)

      Slet
  2. .. og her er det lige begyndt at sne. Men jeg tror nu ikke det bliver liggende mere end et par sekunder.

    Håber du får en fin søndag ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Overleveren, hvad ligner det at sne, når du nu har kundgjort at der er forår på vej ;-)

      Slet
  3. 1 dag i foråret 2015 indbyder ikke mig, godt der lige har været nogle dejlige dage, så jeg ikke lige glemmer hvor smukt det kan være :-)

    Er vild med dine krus, hvor har du købt dem?

    Jeg har så mange krus, men må sige lige, eller gennem længere tid, har jeg ønsket mig lige præcis nogle der ligner :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, vi har fået dem af mine forældre, de er købt i Polen. Men jeg har set nogle lignende, når jeg googler polske krus :-)

      Slet
  4. Jeg skal også have fat i sådan et krus; på en måde minder de lidt om den keramik, jeg havde i 80'erne, så de er lidt retro.

    God søndag til dig og landmanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, jeg er rigtig glad for mit søndagskrus, som det er blevet her i huset :-)

      Slet
  5. Det lyder som en herlig søndag morgen - dog noget træls med regn/sne/slud, som det også er herovre. Og jeg har planlagt en gennemgangstur af en tur, jeg skal have på søndag - det passer mig ikke at gå i regnvejr. Så er det meget skønnere at sidde indendøre og læse herlige blogs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg håber at solen også kom frem hos jer :-)

      Slet