at få nogle skridt gået i dag. På nuværende tidspunkt viser skridttælleren 7600 skridt, og jeg kan snildt komme op på 6000 skridt på arbejde.
Der er noget i luften i dag, og jeg ved godt, hvad det er. Forår! Det er koldt og alligevel kan jeg mærke løftet om forårets komme. Fuglene synger mere end de plejer, luften mærkes anderledes frisk, og hjertet frydes over tankerne om forår og sommer. Jeg elsker de fire årstider, jeg ville nødigt leve i et land, hvor der konstant var sol og varme.
For nogle dage siden mødte jeg ind til dagvagt og kunne fortælle nattevagterne, at det var koldt, og at det sneede. Alle så lidt trætte ud, vi gad ikke sne og kulde mere undtagen én kollega. Hun lyste op og glædede sig til at skulle ud. Hun og hendes familie kom for to år siden hjem fra et fem år langt ophold i Dubai, og de glædes stadig over årstidernes vekslen, så for hendes skyld måtte det gerne sne lidt mere. Det er ikke en umulighed, jeg har holdt fødselsdag midt i marts i snevejr, men jeg håber ikke, vi får det i år, jeg er klar til foråret.
I dag hygger jeg mig i en solstråle i mit køkken, der er te på kanden, god jazzmusik i radioen, en enkelt cookies eller to, strikketøj, der giver håb om en ny trøje snart, påskeliljer og tulipaner i vaserne og glæden ved at være til.
Ja, os ikke længere helt unge med fødselsdag i marts har nok hen over årene prøvet at holde fødselsdag i al slags vejr, lige fra næsten sommer til absolut ikke 'næsten' vinter.
SvarSletJeg kan nu godt forstå, at man, når man har været længere tid i Dubai, kan nyde en god, lang, dansk vinter :-)
Flot billede af gåsetrækket! (Som jeg formoder det er.)
Ellen, vi martsbørn har oplevet lidt af hvert vejrmæssigt på vores fødselsdage :-) Og tak, jeg regner med at det er gæs, men har ikke fået det bekræftet af landmanden :-)
SletJeg har dårlig samvittighed med hensyn til antallet af skridt. De bliver ikke talt, men med stillesidende arbejde, er det ikke helt let. Jeg husker også sne noget senere end nu. Men altså - jeg vil have sol og varme. Og en masse blomster.
SvarSletSusanne, jeg vil også have sol og varme, og en lille halv times gåtur når du kommer hjem, hjælper meget på skridtene :-)
SletPå en eller anden måde holder jeg også af årstidernes skiften, men jeg trives altså ikke godt i vintermørket. En del år var der nogle, der blev ved at sige, at jeg havde vinterdepressioner - men det har jeg altså ikke, alligevel foretrækker jeg forår og sommer; det er der, jeg føler mig mest i live.
SvarSletHanne, jeg ved det godt, for nogen er den mørke tid meget svær, så jeg kan godt forstå din følelse af at være mere i live forår og sommer.
SletÅrstiderne og ikke mindst forskellen på de lyse og mørke dage, det ville jeg nødigt undvære. Og gæssene - tak for dem:-)
SvarSletSelv tak, Charlotte :-) jeg nyder de lyse nætter og de mørke dage, på hver sin tid.
SletDejlige billeder.
SvarSletÅrstiderne har hver deres charme. Jeg har det så ikke helt så godt med vejrskifte etc. Jeg bliver meget påvirket af vejr og vind, både fysisk og psykisk. Det bedste for mig er varme høj sol, altså klart vejr og ikke mindst vinden, den skal helst være så minimal i aktivitet. Jeg kan da godt lide forår og efterår, inter med sine luner.
Abildjyde, ja kroppen og sindet kan godt spille ind i forhold til de årstider, man holder af
SletJeg tror ikke på vinter mere i år... tranerne er landet, træerne står flere steder med fuldfede knopper... jeg vil ikke tro på det.
SvarSletElsker årstiderne og længes desværre ofte til den "næste" :-) Når man altså har fået nok af den nuværende.
Overleveren, jeg længes jo også nu, jeg er klar til foråret, så ingen sne, tak :-) Men jeg har holdt 18 års fødselsdagsfest, som først var i april, i snestorm, så det ...
SletJeg bilder mig også ind, at jeg elsker årstiderne, - men jeg kunne som regel godt nøjes med forår og sommer og så en kort omgang kulde og solskin..... (vel kunne jeg ej!).
SvarSletSne er slet ikke på ønskeseddelen her, og slet ikke nu.
Hvor er det godt, at vi ikke selv bestemmer vejret. Tænk, hvis vi havde en vejrminister, der skulle fremlægge lovforslag om, hvordan vejret skulle være? Næh. vi må tage det, der kommer.
Eva, det er virkelig godt at vi ikke bestemmer over vejret. Her i huset har jeg lært ikke altid at udtrykke ønsker højt om sol i rigelige mængder, når landmanden går rundt og ønsker regn ;-)
SletJeg elsker årstiderne og skiftet mellem dem, og i dag er det første forårsdag, her i Sønderjylland siler regnen ned ude, indendøre er der ild i ovnen og morgenhygge.
SvarSletGod søndag hos jer.
Tak Inge, det lyder hyggeligt med morgenhygge og ild i ovnen :-)
SvarSlet