At have respekt for sig selv

Jeg læser Liv, jeg læser et interview med Connie Nielsen, skuespiller og igangsætter i Afrika. Og selv om jeg har set ordene før eller i hvert fald ord med samme mening, så rammer de denne gang. CN ønsker at opdrage sine to børn til at have respekt for sig selv, respekt for deres kroppe, så de ikke bare undlader motion og sund mad. For det er jo det, vi gør, hver gang vi stopper os med mad, som vi dybest set godt ved ikke gør noget godt for os. Vi ved jo dybest set også godt,  at den der lille gåtur på en halv time har mere energigivende virkning end en halv time på sofaen med computeren/tablet. Så hvorfor vil vi ikke os selv det gode? Jeg har ikke svaret, det tror jeg, vi hver især må svare på.

Og jeg har erkendt, at  emnet i dette indlæg, nemlig trøstespisning og belønningsspisning, åbenbart kun er noget, jeg gør. Jeg har arbejdet med det, så jeg, når trangen opstår, diskuterer med mig selv og spørger hvorfor og er jeg nu helt sikker. Nogen gange er jeg helt sikker, en hel pose lakridskonfekt, inden jeg når hjem, er det der skal til. Andre gange får jeg diskuteret mig frem til, at det er nok med en enkelt tivolistang. Andre gange bliver slikket erstattet af ugeblade, eller magasinet Liv, som netop kom ind i huset en dag som trøst eller belønning i stedet for slik. Ofte ender jeg egentlig med konklusionen, at jeg godt kan undvære, og især når jeg husker, hvor dårlig jeg bliver, når en stor pose familieguf er kværnet ned på under 20 minutter. Men når jeg er hjemme, tænker jeg forbavsende meget på, hvad jeg skal have til mine mellemmåltider. Jeg er egentlig ikke så interesseret i hovedmåltiderne. Som landmanden en dag sagde, du kan da ikke blive ved med at leve af det, da jeg igen, igen valgte havregrød i stedet for det mad, jeg havde lavet til ham. Mit morgenmåltid bestående af skyr/A38, mandler, svedsker og bananer skal jeg have, men ellers kunne jeg sagtens leve af mellemmåltider resten af dagen: knækbrød, rugbrød, oste og havregrød. Hvis det skulle være helt perfekt, skulle der så tilføjes to skåle salat hver dag, så ville jeg være glad. Og så skulle jeg have en kok til weekenden, som lavede lækkert mad med masser af smag og energi. Endnu mere perfekt!

I dag valgte jeg at hente grovbrød ved bageren og kombinerede det med en gåtur. Egentlig var ruten ikke lang, men der var spejlglat på de små veje og stier, især hvor biler, cykler og fodgængere havde trampet sneen sammen til fast is. Så nu nyder jeg teen, varmen og stilheden. Jeg hører kun Istvans og landmandens dybe åndedræt i kor med brændeovnens knitren. God lørdag til dig.