Gårsdagens fridag bød på tandlægebesøg, jeg var i god tid, så jeg gav mig tid til at kigge opad. Lige der hvor jeg parkerede, var et meget tradionelt byhus, men alligevel har man fået bygget små detaljer ind for at bryde en lang husmur.
Når jeg passerer første vej, er der rigt udsyn til to nye bygninger. Nordkraft, som huser mange spændende ting, og jeg har endnu ikke opdaget alt det, den rummer. Jeg har været i biografen, teater og til koncert. Alle tre ting var skønne oplevelser.
Den anden nye bygning er Musikhuset. Der har jeg endnu en koncert til gode. Jeg har sunget der med mit kor i deres musikstudie, men det var før, Musikhuset officielt åbnede.
Overfor ligger en silo med universitets herlige plakat med mennesker, der danner en hjerne og hvorpå der står: Learning seriously affects yout brain.
Jeg elsker gamle huse med deres små tårne og drømmer altid om, hvor dejligt det må være at have studerekammer oppe i tårnet.
Eller hvad med at drikke morgenteen på terrassen højt oppe mod himlen?
Drømme kan man altid, mens man går videre mod byens gågader.
Da jeg havde været ved tandlæge og i søstrene Grene, gik jeg en anden vej tilbage til bilen. Jeg gik gennem den lille busarkade, hvor der stinker af urin og lige da jeg var kommet fri og skulle gå forbi en halvmur, opdagede jeg inde i gården bag muren et gavlmaleri. Ikke mange mennesker kommer her forbi og jeg tror heller ikke, at de mennesker, der kører i busserne kan se maleriet. Og jeg funderer nu over hvem, der har malet det og om det er et led i det projekt med gavlmalerier, som jeg før har skrevet om.
PS nu googlede jeg lige gavlmalerier i Aalborg, og dette maleri er en del af projektet. Hvis du klikker på linket, vil du finde et kort med alle malerierne påtegnet. Kunsteren til dette er:
Fintan Magee “The Pyramid” 2014, Sankt Hans Gade 4
Mon ikke jeg en dag skal gå på billedjagt i Aalborg?
Nu vil jeg nyde fridagen før weekenden tre aftenvagter, der står frisørbesøg, LOOP og strik på programmet. God torsdag til dig.
Du har helt ret, tænkte på det forleden i Frederiksborggade i KØbenhavn...smukke uventede syn, når man løfter hovedet - hav den dejligste dag, Lene!
SvarSletTak Lavendel, der er så meget smukt omkring os hvis vi bruger vores øjnes rækkevidde :-)
SletMan burde lægge nakken tilbage, på gåturene i byen... med risiko for at blive kaldt højr.....!
SvarSletIsær gamle byer rummer mange perler over gadeniveau. Butiksfacaderne er sørgeligt ens... Men 1. sal og op har alle de spændende murerfinesser, tårner og gesimser...
Aalborg har klaret byfornyelsen langs fjorden ret godt! Både havnefronten og Musikhuset... Plakaten med hjernen har jeg også moret mig over!
Spændende gavl-projekt i Aalborg og helt anderledes end Brandes gavle.
Anne, det er rigtigt, så snart man er over stuen ser bygningerne forskellige ud :-)
SletDejligt at du lagde hovedet tilbage og kiggede op med kameraet.. Du må på jagt efter de andre gavlmalerier, og helst inden nogen begynder at ødelægge dem med maling og tacs.
SvarSletInge, jeg må på jagt, og egentlig er det utroligt at de ikke er blevet ødelagt. De har jo været der i et år eller mere. Måske fordi det er nogle af verdens mest kendte street arts kunstnere?
SletTak for turen rundt i Aalborg. Det er bare alt for lang tid siden jeg sidst har været i den skønne by - det må på ønske listen :-) God torsdag og god arbejdsweekend KH Anette
SvarSletSelv tak Anette, du må en tur til aalborg næste gang du ferierer i Nordjylland :-)
SletPudsigt at se, som 'god' graffiti (nej det hedder det ikke ...) bliver respekteret af de, der ellers render og overmaler alting.
SvarSletDu må simpelthen på jagt, og vi ser meget gerne en billedreportage bagefter :-)
Ellen, ja det er faktisk pudsigt. Og jagten må snart gå ind :-)
SletJeg må vist på "jagt" i næste uge..tak for tippet :-)
SvarSletAnne, hvis jeg har tid, vil jeg da gerne med. Har fri mandag og tirsdag, men har en hårdt arbejdende landmand, der skal passes på :-)
SletJa det er så dejligt at kigge på huse i byerne. Der er masser af fine detaljer, hvis man kigger rigtigt efter.
SvarSletCharlotte, og du er god til at finde dem i Kbh :-)
SletTak for en tur rundt i Aalborg, kan ikke kende noget overhovedet, og bliver klar over hvor lang tid siden det er, jeg har boet der, flyttede i 1980, og boede der kun fra 1978, i Vejgaard, på hjørnet af Hadsundvej og Nørre Tranders Vej. Måske vil jeg kunne genkende mere i det kvarter, end turen du har ført mig på billederne :-)
SvarSletAbildjyde, det her er ruten fra Sømandshotellet og hen til gågaden :-)
SletDet var skønne billeder! Det er netop ofte en stor oplevelse at lægge nakken lidt tilbage, når man går i byen. Det er da en rigtig god ide at vise os flere af gavlmalerierne. De er fantastiske.
SvarSletEndnu en god grund til at udforske Aalborg, hvor jeg ikke har været, siden min gamle (penne)veninde huserede der, mens hun gik på Biblioteksskolen for virkelig mange år siden.
Conny, jeg glæder mig til at finde en fridag, hvor jeg kan gå på fotojagt :-)
Slet