Ren afslapning

Dagens selvpålagte arbejde på sygehuset er over. Der skrives få mails i sofakrogen, men fraværsindstillingen er sat til: er først tilbage onsdag d. 11/2! Det er da til at mærke. Lige nu er jeg arbejdsmæssigt og privat grundlæggende glad, og jeg skønner på det. Jeg har ondt i min venstre albue, og det irriterer mig, at jeg ikke kan regne ud hvorfor, men jeg skal til fysioterapeut i eftermiddag med den anden arm, så kan jeg vel få noget viden der. Hvem sagde noget om skavankernes årti? Det kan dog ikke forstyrre min indre glæde. Når jeg læser, lægger jeg ikke mærke til smerten, og jeg hygger mig. Den uundværlige tekop er med mig, og dens indhold skulle gerne forhindre mig i at gå amok med søde sager.  Det forhindrer mig dog ikke i at drømme om fastelavnsboller med creme og glasur. Det er sjovt som ens belønningscenter troligt kan argumentere for, at det er synd for mig med ondt i armen og det er skønt at jeg føler mig så glad, og derfor må det være på sin plads med … en skive æble drysset med lidt lakrids, en enkelt tørret figen skåret i mundrette stykker og rundt omkring på tallerkenen mandler og tranebær! Mit belønningscenter køber ikke helt ideen. Vi får se, om fornuften eller hypothalamus sejrer. Hvad belønner du dig selv med madmæssigt, hvis du har ondt eller er glad? Eller tænker du slet ikke sådan?