Norah Jones' sange sætter stemningen i stuen. Menneskene i stuen er stille, en læser nyheder på iPad, en skriver indlæg på computeren. Ved begge to står en kop te og en termokande, earl grey med lemon til manden, grøn te med blåbær til kvinden. Hunden i kurven er ligeglad med te, når bare den må være i samme rum som dens mennesker.
Søndagen startede med en times gåtur for mit vedkommende, lykken er at vågen af sig selv, udhvilet og fornemme dagens lys, det giver lyst til gåture.
Jeg får tænkt så meget på sådan en tur, eller rettere sagt dagdrømt så meget, men i dagdrømmene er der også realiteter, det er ofte der at en tanke, en ide eller en handling opstår. Så jeg påskønner min dagdrømme, de giver energi og lyst til hverdagen.
Henne ved sofabordet står nettet med strikketøjet, der ligger også en fagbog, ikke om mit speciale, men om basal viden inden for akut behandling ved akutte sygdomme. Jeg trænger til at få genopfrisket min viden, så jeg snupper det i små bidder. Det samme sker med strikketøjet, og pludselig en dag er jeg nået gennem både bog og strikketøj. Hvis jeg er heldig, kan jeg lokke landmanden og Istvan med ud på en gåtur, og så må motionsbægeret vist være godt fyldt. God søndag til dig.
PS mens indlægget er blevet skrevet og billeder sat ind har musikken ændret sig. Landmanden har fundet sin spilleliste frem inde på youtube, så nu hører vi en skønsom blanding af countrysange og gamle kristne sange. Men sangene har samme blide klangbillede som Norah Jones, så vi nyder stadig søndagens formiddag med te og sollys.
Ren søndagsfryd.. :-)
SvarSletInge, nemlig :-)
SletSkønt med sådan en stille nydnings-søndag :-)
SvarSletMoster tulle, det harværet så godt :-)
SletHvor lyder det som en dejlig søndag morgen, med blik for både stort og småt.
SvarSletGod søndag
Tak i lige måde Jette, det var en herlig start :-)
SletDejlig søndag, bedre kan det ikke gøres.
SvarSletJeg har så tit tænkt på, hvem det er, der er på dit billede i højre side, og som du har tekstet: "April 2014, to mænd på samme kanal". Er det din far og din søn?
Hanne, skøn søndag. Hvis du klikker på billedet skulle historien bag gerne komme frem :-)
SletDet lyder som en perfekt og skøn søndag morgen. Må resten af dagen blive ligeså. :-)
SvarSletIlse, søndagen blev god, og jeg nåede en halv time i skoven igen :-)
SletNorah Jones kan det hele. Det er SÅ sjældent, jeg hører musik, men når det sker, er det tit hende.
SvarSletHerligt at være udhvilet, - og lyset kan jo lokke en ud nu :)
Eva, jeg hører hende for sjældent, men det er lækker musik :-)
Slet