Gråvejr

Det er gråt og det er koldt. På arbejde mærkede jeg ikke til vejret. Vi er ramt af sygdom, folk med familier lægger sig med norovirus (Roskildesyge) eller svær forkølelse. De stakkels små børn smitter deres forældre, og det er slappe forældre, der vender tilbage på arbejde. Planen for vinterferieugen så på papiret god ud, men virkeligheden blev en anden denne mandag. Jeg skulle gå sammen med en ny kollega og en tilbagevendt kollega, som efter godt og vel et års barsel og orlov nu skal finde sine ben at stå på i en totalt forandret afdeling. Det blev til, at de to gik sammen, en social og sundhedsassistent tog en elev med sig og jeg var så supervisor, sammen med at jeg stod for stuegang, medicin og det overordnede ansvar for vores syv patienter. Det endte med, at det var et rigtig godt match med en erfaren kollega med lang tids fravær og en ny kollega med 14 dages erfaring hos os, de havde haft en god dag sammen og supplerede hinanden godt.  Vores syv patienter var meget hårdt ramt, så man gør ikke "bare lige noget". Lejringer, mundpleje, sondemad, sengebad, forflytninger, bleskift etc. Det tager alt sammen tid. Jeg tog mod en patient, snakkede i telefon med flere pårørende og nåede ikke i land med stuegang, før jeg skulle gå en halv time før de andre. En anden kollega stod med det samme parat til at overtage, hun er en dygtig koordinator, og jeg beundrer mine kolleger, som har flair for den side af sygeplejen. Jeg har sågar hørt hende sige på en meget travl dag til en læge, der meldte en patient, at patienten skulle være velkommen. Det synes jeg var så herligt sagt, for hun mente det jo. På trods af sin meget unge alder udstråler hun en ro, som forplanter sig til os andre.

Skridttælleren rundede de 7000 skridt på arbejde, så jeg nøjedes med at få massage ved min fysioterapeut og gå lidt rundt i byen. På nuværende tidspunkt mangler jeg 1000 skridt, det går jo ikke, men så kan man jo låne ;-) I går gik jeg knap 13000 skridt, jeg snupper lige 1000 derfra.

Verdenen går videre, pårørende sørger herhjemme og i Ægypten i disse dage. Ondskaben har endnu en gang vist sit ansigt. Jeg sætter fokus på lyset og håbet, for ellers trækkes jeg ned i mørket.