lørdag, februar 21, 2015

En lille grøn mand

Ellens indlæg om Kaj-kagen fik mig til at huske sidste gang, jeg smagte kagen. Erindringer er noget mærkelig noget, for pludselig mens jeg skriver her, bliver jeg i tvivl. Har jeg mon smagt kagen siden? For den episode jeg husker er forbundet med ingen børn, så enten er det over 29 år siden og i vores gamle køkken eller også er det inden for de sidste syv år. Så nu hælder jeg mere til, at episoden er meget gammel, men jeg husker den stadig. Jeg var på vej hjem fra arbejde, det havde været hårdt, jeg trængte til en belønning, så bageren blev besøgt. Øjnene kan aldrig blive mætte, så der blev købt fastelavnsboller med flødeskum og creme og så en Kaj-kage til hver. Fastelavnsbollen blev nydt og så gik jeg i gang med Kajkagen, den tunge fornemmelse af en fastelavnsbolle, den meget søde smag kombineret med masser af marcipan, som klistrer sig til gane og tunge fik mig for første gang til at måtte opgive at spise en kage færdig. Mig, som kan spise en liter is uden problemer?

I går besøgte jeg min far, hos bageren købte jeg en Kajkage til deling og en kransekagestang til teen. Min far havde besøg af min mors barndomsveninde, som også sammen med hendes afdøde mand blev mine forældres bedste vennepar. Hendes datter, som er lige gammel med mig og som også er sygeplejerske, havde tilbudt at køre hende hen til min far. Vi fik en times god snak, og imens fik min far Kajkagen, han nød den, men det var tydeligt at marcipanen også drillede ham. Efter de var gået, lavede jeg te, og min far og jeg hyggede os med kransekagen og det nye musik, min far havde fået i fødselsdagsgave af min lillesøster. Jeg har endnu til gode at genopfriske smagen af en Kajkage, men i Viborg har han ikke den frække tunge.

P1010762

12 kommentarer:

  1. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smagt en kaj-kage. Som regel blev de kun købt til børnene, den gang de gerne ville ha' specialkager, der var anderledes end vores voksenkager. Men jeg får helt lyst til at gå forbi bageren og se, hvordan de ser ud i Rødovre, nu hvor du og Ellen er gået i gang med det lille kaj-kage-studie :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, det er du nødt til. Du må sende billededokumentation til Ellen :-)

      Slet
  2. Hehe.. det er en sød kajkage du fandt til din far.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, og hans øvrige gæster undrede sig, da jeg tog kameraet op for at fotografere kagen ;-)

      Slet
  3. Det er mange år siden, jeg har set en Kaj-kage. Der findes jo næsten ingen bagere mere :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, kig efter dem, og du vil finde dem, jævnfør Ellens kommentar nedenunder ;-)

      Slet
  4. Haha - tak for bidrag til kajkage-sortimentet - din fra Viborg har en rigtig damemund :-)
    Kan du spise en hel liter is? Jamen du godeste dog ... så kan du garanteret også spise en enkelt kajkage ;-)
    Til Eva: Der er masser af kajkager over det ganske danske land - bare vent, til du begynder at få øje for dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, selv tak og du har da ret, der er lidt damemund over Kaj ;-) Jeg spiser ikke en liter is mere, men jeg kunne sagtens gøre det :-)

      Slet
  5. Jamen her har jeg noget tilgode...har aldrig smagt en Kaj-kage..og har aldrig spist en hel liter is :-) jeg må til bageren !

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, du skal nok ikke spise isen og kagen på samme tid ;-)

      Slet
  6. Åh, jeg kan huske da min mor lod mig få en Kajkage, selvom hun mente at den ville jeg ikke kunne lide, for klaaaaaaaaaaaart jeg da kunne.. troede jeg :D Puha. Jeg fortrød grueligt, og savnede min træstamme. Det blev aldrig mig.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg kan lige se for mig din skuffelse, da kagen ikke levede op til sit lokkende ydre :-) Tak for din historie om Kaj-kagen.

      Slet