Hyggesnak i mørket

Hvor bilturen til arbejde for det meste består af sang og tanker helt for mig selv, så har jeg nu af og til en kollega med halvdelen af vejen. Det er så hyggeligt, vi får vendt mange ting, hun er en af mine mange nye kolleger, har været hos os et år, og for mig er det givtigt og lærerigt at høre om hendes oplevelser på vores afsnit. Derudover så snakker vi godt sammen.

Men jeg er jo mig, så hver aften lægger jeg en seddel på køkkenbordet med “hent X” Sedlen bliver lagt ud i bilen, når jeg kører, hvor den så sidder lige ved siden af rattet. Jeg har kørt til min arbejdsplads i over femten år, og indimellem tager vanen over, så jeg synger, dagdrømmer og tænker “store” tanker og kan meget nemt komme til at køre forbi opsamlingsstedet. Jeg er nu ikke den eneste, der gør sådan. En anden kollega har også fornøjelsen ind imellem at samle vores kollega op, og i hendes bil sidder der også en fin seddel ved siden af rattet. Gamle rytmer og vaner er svære at ændre, især når autopiloten slås til.

I dag gør jeg en kort dag ud af arbejdsdagen, jeg skal nemlig ind to timer i morgen på min fridag. Det er noget, jeg selv har valgt, jeg kunne bare have byttet de to dage om, men jeg gad ikke en fridag i dag og så en hel arbejdsdag i morgen, så hellere seks timer i dag og to i morgen tidlig. For efter de to timer har jeg fri i fem dage! Jeg skal hygge mig, og så skal jeg strikke. Jeg har de sidste mange dage, ja lige siden arbejdspresset før jul og sygdom slog mig lidt ud, ikke har haft lyst til strikke. Men når jeg sidder sammen med skønne strikkeglade kvinder, som i går aftes, så kommer lysten, så nu kan jeg snart se en ende på mit første ærme, og så er der jo kun et tilbage, inden jeg kan bruge min trøje. Med små skridt når man også frem, og måske er der endda en skuffe eller to i mit hus, der også får lyst til at føle sig let og ryddelig.

God onsdag til dig.