Søndagen var som en tung dyne af tristhed, mørke og gråt vejr udenfor. Hos mig er der en kur, der dur, og det er at gå. S. Kierkegaard har sagt og det er ofte citeret:
“Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa Tung, at man jo ikke kan gaae fra den.”
Så jeg gik, skridttælleren var med på vejen, jeg tog den lange tur, hvor jeg gik ind i den fredede højmose og ud til landevejen og hjem igen. En tur på godt otte kilometer (og kære unge læsere, da jeg er over 50, betyder godt her lidt mere end otte) Det hjalp på krop og sjæl, og så er det dejligt at komme hjem til en kande nybrygget te og en ostemad.
Kierkegaard passer da rigtig godt i dag - vi har også været ude at gå en skøn og lidt kold i vinden tur. og rundede bageren for at tage fastelavnsboller med hjem. KH Anette
SvarSletAnette, uhm fastelavnsboller og gåtur, hvilken skøn blanding :-)
SletHehe Lene, jeg har også lige nu drillet lidt med netop det pendulord ovre hos mig :-)
SvarSletOtte kilometer ... en ganske pæn tur, må jeg sige!
Ellen, jeg tænkte på det, da jeg var over og læse hos dig :-)
SletSå nåede du godt og vel et par km mere end jeg...min skridttæller sagde knap og nap 6 km efter morgenens tur :-)
SvarSletAnne og således fik vi lige repeteret vores opfattelse af godt og vel og knap og nap :-)
SletJeg valgte strikketøjet i dag... og hviledag efter Kbh og udflugt med min mand i fredags.
SvarSletEllers er gåture virkelig en lise for krop og sjæl....
Anne, også her må der prioritering til :-)
SletJa det har været en trist dag i DK.
SvarSletJeg har ikke været aktiv i dag, det er kun blevet til knap 5 km. :-)
Inge, det har det. 5 km er så sandelig også en del :-)
SletOg hvor var det dog bidende koldt. Vejrguderne var nok triste over at vinterferien i Østjylland er forbi.....
SvarSletEva, rigtig koldt, og så må solen gerne skinne på feriefolket i Nordjylland :-)
SletDet var en pæn tur i den kulde. Jeg var også på vej på et tidspunkt, men af en eller anden grund landede jeg under tæppet på sofaen med hunden på maven. Ingen gåtur, men en lille powernap. Jeg må komme efter det.
SvarSletSusanne, det var en skøn tur :-)
Slet" (og kære unge læsere, da jeg er over 50, betyder godt her lidt mere end otte)"
SvarSletDet viste jeg godt også selv om jeg er under 50 år. ;-)
Tine, det er dejligt at høre :-)
SletJeg er kun 37, men synes bestemt kun at "godt" kan betyde "lidt mere end"!
SvarSletVi har endnu ikke været meget ude med barnevognen, men når lillebror er en anelse større vil jeg pakke ham og barnevognen, og køre nordenfjords hvor himlen er så stor.
Laura, måske har sprogfolk ramt ved siden af, måske er det endnu yngre, der har byttet om på betydningen :-)
SletOg hjertelig tillykke med lillebror, hvor er det dejligt at I nu har fået ham ud i verdenen :-) Skulle jeg have fri, vil jeg gerne give kaffe :-)
Godt så!
SvarSletCharlotte, nemlig :-)
SletRart for dig, at en travetur hjalp :-) Men det var da umanerlig koldt! 8 km er da en pæn sjat. Hvor mange skridt er der i sådan en tur?
SvarSletFruen i midten, ca 9500 skridt :-)
Slet