Der kom et brev

En indbydelse til som borger at deltage i et regionalt borgermøde om sundhedsvæsenets fremtid lå i postkassen en dag. På borgermøde skulle udvalgte borgere diskutere sundhedsvæsenet, især med fokus på hvordan man kunne gøre det bedre for patient og pårørende på sygehusene. Jeg ville selvfølgelig deltage, sikke en chance for at være med til dels at få insigt i andres syn på sygehusindlæggelser, dels at få lov til som sygeplejerske at bidrage med min mening på området. Problemet var bare, at jeg var i aftenvagt, og det sluttede for sent til, at jeg kunne nå på arbejde til tiden. Jeg fik skrevet mail til dagvagtkolleger, om en af dem ville blive en time længere, jeg ventede på svar, det kom relativt hurtigt fra dem alle, jeg fik en aftale i stand med en af dem. Alt var såre godt, indtil jeg forleden dag midt i en samtale med en anden stoppede op og tænkte, fik jeg overhovedet tilmeldt mig til mødet?

NEJ!! Jeg skyndte mig fluks at ringe, men her hjalp ingen kære mor. Rigtig mange borgere havde tilmeldt sig og i brevet var det også pointeret, at hvis mere end et vist antal tilmeldte sig, måtte man give afslag til resten. Så jeg ærgrer mig gul og grøn, især i dag, hvor mødet finder sted. ØV.

Når det så er sagt, så har jeg hele tiden vidst, at jeg ville blive udfordret på krop og sjæl ved at deltage, fordi jeg ved, at aftenvagterne kan være rigtig hårde, og at jeg faktisk har brug for en stille og rolig formiddag til at lade op. Så det fokuserer jeg på – at lade op. Jeg havde en supergod aften i går, sådan en aften hvor jeg har lyst til at fortælle alverden, at det altså betyder noget på et hyperakut afsnit, ikke blot at handle hurtigt og resolut som akut sygepleje går ud på, men også hele tiden at beholde sine neurorehabiliterende briller på. Men det må få sit eget indlæg. Og så en lille sjov detalje, en af mine nye kolleger kom i går og sagde til mig, at hun skulle hilse fra sin mor og sige, at hun læste min blog. Kære mor, du skal vide, at vi er så glade for at have fået din datter som sygeplejerske hos os, hun er dygtig og hun er en skøn person.

Solen skinner udenfor, det er hundekoldt, men med hus og vanter kan gåturen sagtens blive en skøn oplevelse. Først vil jeg dog lune boller, dække bord og nyde formiddagsteen sammen med landmanden. Normalt sidder han sammen med medarbejderne i mandskabsrummet, men når jeg arbejder om aftenen og han om dagen, så er det hyggeligt, at vi holder pauserne om dagen sammen. Må du få en god lørdag, hvor det, der ærgrer dig, kan lægges til side og du i stedet for at kan fokuserer på det, der glæder. God lørdag til dig.