Skyerne lod kun et lille svagt skær af solen titte frem, da jeg tidligt i morges hentede rundstykker. Bagefter fik jeg styr på regninger, der skulle betales og e-boks, der skulle tømmes. Ved nitiden lod vi bil med landmandsparret, rundstykker, to kander te og gode oste drage sydpå. Landmanden ville gerne med på besøg hos min far. Solen brød nu igennem, så meget at jeg måtte have solbriller på i bilen. Strikketøjet blev luftet, mens vi hørte Cafe Hack, vi fik et par grin undervejs, chefredaktøren på Ekstrabladet lyder til at være en lun fætter.
Min far var meget fjern, han spiste sine rundstykker og stirrede meget ud i luften. Da landmanden fandt en af mine mors yndlingssange fra hendes ungdom, kom der opmærksomhed i blikket, og da jeg kommenterede sangen, sagde han, den har jeg hørt før. Vi nåede en tur ud i plejehjemmets dejlige have mellem regndråber, og så var de to timer gået, min far var træt og vi drog de 120 km hjemad igen.
Vi slapper af på hver vores måde, jeg læser avis og skriver blogindlæg, landmanden ser skisport. Om lidt skal jeg tage mig sammen, for hvis jeg vil sikre mig en god nats søvn, må jeg have forberedt arbejdsdagen i morgen og have regnskabet til moms gjort færdig. Men først vil jeg gå en tur ude i det vejr, som sender signaler om forår, selv om andre fortæller mig, at kulden er på vej igen. Jeg vælger at overhøre det.
God søndag til dig.
Det var så dejligt med solskin på gåturen. Det lindrer og luner sjælen! Jeg fornægtede også truslen om vinter og nød forårsblomsterne!
SvarSletTræls, at det er så lang en køretur, men man kan jo heldigvis nyde køreturen med radio og strik.
Fint at din far lige blev opmærksom...Er sang og musik ikke noget af det, der henter erindringer frem?
Smukke fotos af vintergækkerne. Påskeliljerne lyser op i vindueskarmen.
Anne, musik bruges meget hos demente. Lige nu og her kan jeg ikke huske forklaringen :-) Jeg elsker at køre i bil, så jeg regner ikke at køre de 2 x 120 km.
SletOg tak, jeg fik et par gode skud af vintergækker i går, påskeliljerne blev uden at jeg vidste det, taget med effekt :-)
Jeg har også lukket ørerne for meldinger om sne. Helt!!!!
SvarSletEva, selv med høreapparater kan jeg ikke høre det :-)
SletJeg er klar til forår!
SvarSletDet er en lang tur, I har ned til din far, men lidt smil og genkendelse må være det hele værd. Det er sjovt, at musik og sang stadig siger ham så meget, måske er det et "center" i hjernen, der ligger godt beskyttet?
Hanne, jeg er også klar :-) Musik bruges meget hos demente og lige i dag kan jeg ikke få min hjerne til at fremkalde en forklaring om det :-)
SletNej tak til sne..og slet ikke i uge 10 , hvor jeg skal køre til Aalborg. Jeg elsker også at køre bil og gerne i eget selskab. Denne gang skal jeg dog have Ditte med, det gør absolut heller ikke noget ;-) jeg tror vi skal hygge os hele vejen!
SvarSletAnne, og jeg glæder mig til at se dig :-)
SletNu vil vi ha forår!
SvarSletCharlotte, vi er så klar :-)
SletDet er dejligt at I stadig kan "nå" din far via sang og musik.
SvarSletInge, det glæder vi os også over :-)
Slet