Det skulle have været den sidste vagt, men sådan gik det ikke. En nattevagt var syg, der var ingen vi kunne kalde ind. Så jeg tager aftenvagt i morgen, den oprindelige aftenvagt i morgen tager så nattevagt i nat. Til gengæld holder jeg så fri på onsdag, den bliver dog nok konverteret til en halv hjemmearbejdsdag. Nu sidder jeg så her efter tre aftenvagter, som har bekræftet mig i, at jeg stadig er vild med at være i plejen. Jeg elsker, når jeg en aften kommer ind til en ny patient, som helt automatisk bruger sin ikke lamme side til at forsøge at løfte bagdelen fra sengen for at hjælpe med at få bukser op. Problemet er bare, at dermed får det den lamme side til reflektorisk at gå i et spastisk mønster med et ben, der bliver helt udstrakt og en arm, der bøjer sig indad. Jeg stopper pt., beder vedkommende om at holde sin lamme arm med sin ikke lamme arm på brystet, derefter guider jeg det lamme ben op i bøjet position med foden i madrassen og beder pt gøre det samme med det andet ben. Jeg stabiliserer det lamme ben med dyne og derefter beder jeg pt. om at løfte bagdelen. Vupti – et bækkenløft, hvor begge sider arbejder symmetrisk sammen, og det bedste var, at pt. selv sagde, hold da op, det er jo mærkbart bedre.
Nu er alle patienter lejret godt til natten, der er sagt god vagt til nattevagterne, der er skrålet løs hele vejen hjem, så trætheden har holdt sig væk, der er drukket te og spist knækbrød, nu vil jeg finde en film, som højst sandsynligt ikke bliver set færdig. De andre to nætter er jeg faldet i søvn i sofaen og først midt nat fundet ind i min seng. Det er ok, bare jeg får sovet, og det gør jeg. Håber du også får sovet godt.
Jeg har sovet dejligt. Og nu har jeg også med fryd konstateret, at der er fugle, der synger før kl. 5 om morgenen. Det går den rette vej.
SvarSletEva, dejlig at du har sovet godt og ja fuglene synger, det er en fryd at høre :-)
SletSom Eva har jeg også sovet dejligt.
SvarSletHåber du også har fået en velfortjent god nattesøvn ovenpå dine gode vagter :-)
Kisser, dejligt at du har sovet godt og tak jeg har sovet godt, men for lidt ;-)
SletJeg har sovet fantastisk. Og det var i min dejlige seng.
SvarSletHåber ikke du ligner blomsten her til morgen, krydser fingre for du vågner op har har det så roligt som træerne står her hos mig. (De har været meget urolige hen over weekenden ;-) )
Abildjyde, dejligt at du har sovet godt og i en god seng :-) Jeg sov også i min seng. heroppe sner det
SletMan skal godt nok starte forfra med mange ting, når man bliver udsat for det, dine patienter gør, men hvor er det godt, at det i mange tilfælde kan læres.
SvarSletEllen, for nogen kan det læres, for andre er det en lang proces frem til erkendelse af at de aldrig bliver som de var tidligere. Derfor er det også så pinedød nødvendigt at folk reagerer og kommer til hospitalet hurtigst muligt.
SletSådan en oplevelse har mange facetter, størst er patientens sejr og at man har været medvirkende til den.
SvarSletDe gode vagter er guld for faglig stolthed og arbejdsglæde.
Fortsat god vagt!
Tak Anne, ja gode vagter gør godt :-)
SletProcessen frem til det vellykkede bækkenløft lyder lidt kompliceret, så hvor er det godt, at du er en hammer dygtig sygeplejerske. Skulle jeg nogensinde blive ramt af apopleksi vil jeg indlægges hos dig!
SvarSletJo jeg sov, da du skrev, for jeg er meget trofast over for mit søvnmønster, da jeg ikke vil have en ny mani. Kommunen bevilgede mig en kugledyne, som jeg er meget glad for. Jeg har ikke sovet så godt siden 80'erne :-)
Hanne, jeg håber aldrig at jeg ser dig hos mig ;-) Og hvor er det godt at høre, at du nyder godt af din kugledyne
Slet