Mon du sover nu?

Det skulle have været den sidste vagt, men sådan gik det ikke. En nattevagt var syg, der var ingen vi kunne kalde ind. Så jeg tager aftenvagt i morgen, den oprindelige aftenvagt i morgen tager så nattevagt i nat. Til gengæld holder jeg så fri på onsdag, den bliver dog nok konverteret til en halv hjemmearbejdsdag. Nu sidder jeg så her efter tre aftenvagter, som har bekræftet mig i, at jeg stadig er vild med at være i plejen. Jeg elsker, når jeg en aften kommer ind til en ny patient, som helt automatisk bruger sin ikke lamme side til at forsøge at løfte bagdelen fra sengen for at hjælpe med at få bukser op. Problemet er bare, at dermed får det den lamme side til reflektorisk at gå i et spastisk mønster med et ben, der bliver helt udstrakt og en arm, der bøjer sig indad. Jeg stopper pt., beder vedkommende om at holde sin lamme arm med sin ikke lamme arm på brystet, derefter guider jeg det lamme ben op i bøjet position med foden i madrassen og beder pt gøre det samme med det andet ben. Jeg stabiliserer det lamme ben med dyne og derefter beder jeg pt. om at løfte bagdelen. Vupti – et bækkenløft, hvor begge sider arbejder symmetrisk sammen, og det bedste var, at pt. selv sagde, hold da op, det er jo mærkbart bedre.

Nu er alle patienter lejret godt til natten, der er sagt god vagt til nattevagterne, der er skrålet løs hele vejen hjem, så trætheden har holdt sig væk, der er drukket te og spist knækbrød, nu vil jeg finde en film, som højst sandsynligt ikke bliver set færdig. De andre to nætter er jeg faldet i søvn i sofaen og først midt nat fundet ind i min seng. Det er ok, bare jeg får sovet, og det gør jeg. Håber du også får sovet godt.