Søndagen går sin gang

I dag lokkede jeg landmand og Istvan med på gåtur, efter et gedigent morgenmåltid trængte vi til at få motioneret maven. Jeg elsker mit søndagsmorgenmåltid, jeg elsker at have tid til at nyde det hele, der er både blødkogt æg, rundstykker, fede og gode oste og i dag også en kage, fordi landmanden syntes, vi skulle have det. Vi prøvekører et abonnement med e-avis, og det fungerer fint, jeg kan godt mærke, at jeg har savnet muligheden for at skimlæse en avis fra ende til anden. Jeg har også fundet ud af, at jeg bedst kan læse den på en tablet. Jeg bliver rundtosset af opsætningen på computeren, og den er langsommere om at finde siderne frem. Efter morgenmad og avislæsning var der tid til tedrikning kombineret med strik, Anne er min livline og en tålmodig en af slagsen, så mon ikke jeg til sidst kommer i mål med mit nye projekt? Og mon ikke jeg også skulle få monteret og vasket min nyfærdige trøje, så den kan fotograferes i bedste strikkebloggerstil? Men vigtigst af alt, at den kan komme i brug!

Og så var vi endelig langt om længe klar til at sætte det ene ben foran det andet. Istvan syntes godt nok, at vi gik langsomt, men han må lære at følges sammen med os med og uden snor. Og det kan han også godt - han glemmer det dog indimellem. Og så står han der og ser på os, som om han tænker; helt ærligt hvorfor skal jeg gå sammen med jer, det er sjovere at jage fugle og fasaner ud af læhegnet.

I dag gik turen til Sandelsbjerg, det er længe siden jeg sidst var der, men nu skal jeg huske at gå derhen, for derhenne blomstrer anemoner, når den tid kommer. Efter vi var kommet hjem, gik jeg en tur alene ned til søen bag gården, jeg havde ikke helt nået de skridt, jeg plejer på mine gåture. Ænderne fløj op fra søen og rådyrene tog flugten ned langs en mark. Selv på en råkold martsdag, hvor meget lidt er begyndt at grønnes, er der altid noget at se på.

God søndag til dig.