I dag lokkede jeg landmand og Istvan med på gåtur, efter et gedigent morgenmåltid trængte vi til at få motioneret maven. Jeg elsker mit søndagsmorgenmåltid, jeg elsker at have tid til at nyde det hele, der er både blødkogt æg, rundstykker, fede og gode oste og i dag også en kage, fordi landmanden syntes, vi skulle have det. Vi prøvekører et abonnement med e-avis, og det fungerer fint, jeg kan godt mærke, at jeg har savnet muligheden for at skimlæse en avis fra ende til anden. Jeg har også fundet ud af, at jeg bedst kan læse den på en tablet. Jeg bliver rundtosset af opsætningen på computeren, og den er langsommere om at finde siderne frem. Efter morgenmad og avislæsning var der tid til tedrikning kombineret med strik, Anne er min livline og en tålmodig en af slagsen, så mon ikke jeg til sidst kommer i mål med mit nye projekt? Og mon ikke jeg også skulle få monteret og vasket min nyfærdige trøje, så den kan fotograferes i bedste strikkebloggerstil? Men vigtigst af alt, at den kan komme i brug!
Og så var vi endelig langt om længe klar til at sætte det ene ben foran det andet. Istvan syntes godt nok, at vi gik langsomt, men han må lære at følges sammen med os med og uden snor. Og det kan han også godt - han glemmer det dog indimellem. Og så står han der og ser på os, som om han tænker; helt ærligt hvorfor skal jeg gå sammen med jer, det er sjovere at jage fugle og fasaner ud af læhegnet.
I dag gik turen til Sandelsbjerg, det er længe siden jeg sidst var der, men nu skal jeg huske at gå derhen, for derhenne blomstrer anemoner, når den tid kommer. Efter vi var kommet hjem, gik jeg en tur alene ned til søen bag gården, jeg havde ikke helt nået de skridt, jeg plejer på mine gåture. Ænderne fløj op fra søen og rådyrene tog flugten ned langs en mark. Selv på en råkold martsdag, hvor meget lidt er begyndt at grønnes, er der altid noget at se på.
God søndag til dig.
Det var da nærmest et selvlysende hvidt agterspejl, dyret kunne fremvise :-)
SvarSletDer er nemlig altid noget at kigge på, men for pokker, hvor er det bidende koldt i dag!
Ellen, ja den bød sig da til som fotoobjekt :-) Og der er rigtig koldt i dag.
SletHar du kameraet med ud eller er det din telefon der kan zoome så meget ? Jeg får ikke så fine billeder af "mine" rådyr :-)
SvarSletAnette, jeg havde mit kamera med, et Lumix 60, ellers kunne jeg slet ikke zoome :-)
SletEn hund med attitude!
SvarSletOg dejlige billeder af rådyrene... jeg måtte lige google, for jeg havde en erindring om, at den hvide popo kaldes spejlet; Det stykke af bagenden som omgiver halen (spejlet) er hvidt og hjerteformet hos råen, men hvidt og mere ovalt hos bukken. Så blev jeg også klogere på faconen!
Anne, og så belv jeg også klogere, tak :-) Ja vi har så sandelig en hund med attitude.
SletSå også rådyr i dag, men de var innfor et gjerde.
SvarSletHar en gård herfra der de har oppdrett av rådyr.
Men det er noe annet å se de i fri tilstand.
Ønsker deg ei velsignet god uke :)
Tak i lige måde Astrid, ja det er helt anderledes at se dem i fuld firspring på marken. :-)
SletJeg håber aldrig du holder op med at sende mig sms'er om diverse strikke spørgsmål...i dag ville jeg ønske, at jeg boede i nærheden af dig...for så havde jeg pumpet cyklen og var kommet forbi...til te, Istvan, en gåtur og masser af snak :-)
SvarSletAnne, det ku have været så hyggeligt. Og det driller mig, nu har garnet sat sig fast i sammenføjningen mellem strikkepind og wire, så nu stopper jeg for i dag :-)
SletDejlig gå-tur med mand og hund! Jeg troede, jeg havde lagt en kommentar om din nye bog - men altså: håber du bliver glad for Stinnissen!
SvarSletCharlotte, jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med Stinissen :-)
SletDu er altså bare så flittig med din motion. Jeg har gået tur med en veninde og hendes hund i dag et sted, hvor hundene måtte løbe løs. Jeg skal love for, at "vores" hund og de hunde vi mødte fik løbet nogen kilometer. De havde en fest!
SvarSletEva, jeg er nødt til det, min krop driller mig, så løb er ikke en mulighed lige nu, og så bliver jeg i godt humør af at gå :-) Jeg kan levende forestille mig at hundene nød at løbe frit.
SletVidunderligt med sådan en morgen, stille og roligt, lige noget der passer til mig ;-)
SvarSletTak og i lige måde:-)
Abildjyde, tak :-)
Slet