Glæden ved at gå glip af noget

Min kollega lød helt forundret, da jeg ringede ind på afdelingen klokken otte i morges. Egentlig skulle jeg have været oppe klokken fem for at få min døgnrytme i orden til fem dagvagter i næste uge. Igen blev jeg dog taget på sengen af manglende søvn, fordi jeg lige nåede at blunde lidt under fjernsynskigning i går aftes. Istvan ligger og sover trygt i bryggerset, han nyder, at jeg sidder og arbejder på kontoret, fordi stuens computerskærm har opgivet ævred. Kontoret ligger nemlig ved siden af bryggerset og jeg sidder med åben dør, så vi kan holde kontakt. Landmanden er på jagt, han skulle også op kl. fem, fordi de havde lang vej at køre. Udenfor sner det med tunge snefnug, jeg nyder synet af det og vil senere smage på snefnug, mens jeg går en tur. Målet med at tømme dåser for slik og småkager er snart ved at være nået, det er vist godt for min kampvægt, men imens jeg gør min udrydningspligt, forsøger jeg at få motionen tilbage på rette spor.
Næste uges arbejde byder blandt andet på feriemøde. Her i huset har vi ikke besluttet os for hvad vi vil. Er det på motorcykel, er det i bil, skal vi overhovedet udenlands? I forbindelse med at jeg læste Ellens indlæg om ferieplanlægning i går, kom jeg til at tænke på en artikel, S. Brinkman har skrevet.
Overskriften lyder: Lad os gå glip af noget mere i 2016. Og fortsætter med at foreslå, at vi erstatter angsten for at gå glip af noget med glæden ved at gå glip af noget.

”Vi forsøger manisk at fylde alle mulige intense, spændende og afvekslende oplevelser ind i tilværelsen, fordi vi mener, at det netop er oplevelser, der giver livet værdi. Problemet er dog, at hver gang vi vælger noget til – hvad enten det er et job, en kæreste eller en ferie – vælger vi også noget fra, og angsten for, om vi har valgt forkert og dermed går glip af noget bedre, bliver valgfrihedens naturlige følgesvend.”

Problemet med at man er så bange for at vælge fra, at man ikke kan vælge til, kender jeg især fra unge mennesker. For hvordan skal man dog kunne vælge, hvilken vej man skal gå i livet? Tænk hvis man vælger forkert. Her har vores rettesnor været; se på os. Vi har valgt om i livet, vi er ikke det samme sted, som da vi var unge. Jeg er stadig sygeplejerske, som jeg valgte som ung, men jeg valgte det fra i en periode på 11 år blot for at konstatere, at jeg savnede så meget at være sygeplejerske, at jeg til sidst græd, når jeg læste sygeplejefortællinger. Min mand skiftede fra at være tømrer til at tage en uddannelse som landmand, og hans færdigheder som tømrer bruger han stadig i rigt mål. Hvis ikke man vælger til og dermed vælger andet fra, bliver man handlingslammet. Livet går i stå. Min mor elskede at opleve, men nogen gange valgte hun også alt for meget til, fordi hun ikke ville vælge fra. Min far syntes, at de godt kunne have siddet lidt mere på cafeer og iagttaget storbyernes pulserende liv  og set lidt færre kirker. Til gengæld lod min mor ikke tiden drysse væk med facebook, blog og mobil, hun læste meget (bøger, aviser) og var også aktiv i læsegrupper, kor og studerede teologi for lægmand. Vores børn brokkede sig af og til, da de var meget yngre, over, at de kedede sig. Standardsvaret var, at det er sundt at kede sig. Egentlig var det måske ikke planlagt sådan, men pga landbruget kom vores børn ofte til at være herhjemme, når nu begge forældre skulle sortere kartofler hele dagen. Vi kunne måske heller ikke køre ud og ”opleve noget” på fridage, fordi landmanden havde arbejde herhjemme, der skulle gøres. Børnene har ikke manglet legetøj, tværtimod, men ofte var det alt muligt andet de tog i brug, når de legede, de var i den grad begavet med en rig fantasi. Hvad der kommer først, skal jeg ikke sige, men måske gjorde den rigelige tid herhjemme, at de fik aktiveret fantasien.

”Vi risikerer at blive evigt utilfredse med det, vi har, når vi tror, at der er en mulighed for at få noget andet.”

Det kan jeg genkende, for jeg har også haft svært ved at vælge til, for tænk nu hvis jeg så gik glip af noget bedre eller værre endnu, at mine børn ville gå glip af noget. Jeg har været hård ved mig selv, men heldigvis har årenes erfaring og ægteskabet med en mand, der overhovedet ikke har problemer med at vælge fra og til, gjort at jeg har fundet ud af at vælge fra og at hvile i det valg. Jeg hviler også i det valg, at jeg dagdrømmer, selv om tiden går hurtigt, når man er dagdrømmer, og så når man ikke altid det, man skulle have gjort. Omvendt tror jeg, at det er det, der giver mig overskud i en hektisk arbejdshverdag. Nu vil jeg hvile i det valg, at jeg valgte at sove lidt længere og dermed ikke når alt det, jeg gerne ville i dag. Jeg havde drømt om at holde fri i eftermiddag, måske endda besøge nogen, hvis ellers nogen vil have besøg, sådan bliver det ikke. Det er ok, lad det så blive en lørdag, hvor jeg får projektopgaver og juleting på plads, så ugens arbejdsdage kan nydes med god samvittighed.
God lørdag til dig.