Historien om et tæppe

Der var engang et tæppe, der hyggede sig i en butik. Det var ganske flot vævet i orange farver med lidt grov struktur og blev kaldt et indisk tæppe. Om det nogen sinde havde set Indien eller om det med nutidens viden måske var vævet af børnearbejdere, må vi lade stå ubesvaret, for det var i 1976. Nogle ville måske påstå, at det ikke kunne kalde sig et tæppe. Men det var stort nok til at dække en sofa eller seng, så måske et sengetæppe så. Ind af døren trådte en ung kvinde og en ældre mand. Åh ja dengang syntes den unge kvinde, at alle over 30 var ældre, godt nok syntes hun, hendes forældre var i den unge ende af genren, men alligevel. Hun var 19 og han var 45. Den unge kvinde ønskede sig ikke fine ting til at pynte eller praktiske gaver så som service og tekstiler til køkken og bad. Godt nok var hun nu blevet student og skulle rejse ud i verdenen (nærmere bestemt Oxford, England) og dermed væk fra barndomshjemmet. Men service og tekstiler var det mest kedelige, man kunne få i gaver, så nej tak blev der sagt. Gaven i anledning af studentereksamen skulle være et tæppe, og sådan blev det.

Tæppet blev nu aldrig brugt som sengetæppe, hvem reder dog sin seng? Ikke den unge kvinde i hvert fald. Til gengæld blev det til et vægtæppe, hvor den unge kvinde hængte billeder, små plakater eller hvad hun lige nu havde lyst til at pynte tæppet med. Det fulgte hende på forskellige kollegieværelser under sygeplejerskeuddannelsen og derefter i hendes første lille etværelseslejlighed. Da hun flyttede ud på gården, blev det gemt væk. Det blev sommetider brugt i forskellige lege, som hendes børn fantasifuldt opfandt.

Tæppet har måske følt sig lidt ensom der inde i skabet sammen med udklædningskassen, nu hvor der ingen børn var, som legede fantasifulde lege i huset. En skønne dag efter mange år derinde fik det lov til at komme frem i lyset. En ung kvinde holdt det op mod vinduet og så vurderende på det. Det blev pakket ned i tasken. Og nogle dage senere fik det lov til at agere fotomodel, da kvinden sendte et billede til sin mor, den unge kvinde fra 1976. Tæppet følte sig godt tilpas i sit nye hjem, for ordene, den unge kvinde sendte med billedet, lød:

”Dit stykke stof giver ultimativ hyggestemning ”