Gisp! Som vanligt ringede jeg hjem til landmanden, da jeg kørte fra sygehuset, hvis der var noget, jeg skulle handle ind på vejen hjem.
Og så startede han med ordene i overskriften og jeg nåede lige at tænke, hvor har jeg så lagt den madpakke. Jeg vidste, at jeg havde smurt fem eftermiddagsmadpakker og to tallerkener mad til formiddag og frokost. Heldigvis fortsatte han med ordene: til Istvan. Ha! Istvan kører glad og gerne med traktoren, og i denne sæson har landmanden mange dage kørt kartoffeloptageren. Istvans mundvand holder sig ikke indenborde, når landmanden åbner sin eftermiddagsmadpakke, så den får lov til at få et par bidder. Mandag bad landmanden om en ekstra bolle til Istvan, og tirsdag pakkede jeg madpakke til Istvan også. Tjah. Liselotte sagde en gang til en anden kvinde til en strikkecafeaften, at det ville være dumt af mig at bede landmanden om at vælge mellem Istvan og mig. Hun var ikke helt sikker på, at valget ville falde på mig. Eller som jeg sagde i min tale til landmandens 60 års fødselsdag, jeg er glad for, at Istvan ikke kan sidde bag på en motorcykel, for så fik jeg ikke lov til at komme med.
Godt at jeg skal i aftenvagter de næste tre dage og derefter har en fridag, så er der chancer for at jeg husker madpakken.
Åh, jeg kan lige forestille mig Istvan, der sidder og savler over Landmandens madpakke :-) Så selvfølgelig skal han da have en lille bid. Ja, her står valget mellem cyklerne og mig, er jeg bange for ;-)
SvarSletFruen i midten, selv følgelig skal Istvan da have madpakke ;-)
SletHej Lene. Og sikke et sødt indlæg. Ja, hunde har det med at tage plads .. og mad :-)
SvarSletJette,tak :-)
SletDet er sådan et indlæg man som hunde menneske, bliver i godt humør af at læse
SvarSletAnonym, det var godt :-)
SletHaha, hvor er det bare godt. Det er da også synd, hvis de skal sidde og kæmpe om 'smulerne'. Så hellere to ordentlige madpakker med godt indhold.
SvarSletMette L
Mette, så længe mand og hund har hinanden (og mad) så er alt godt :-)
SletSelvfølgelig skal Istvan have en madpakke <3 det glæder mig, at I begge er dyrevenner - jeg har faktisk ikke tillid til mennesker, som ikke kan lide dyr ;)
SvarSletJeg er sikker på, at landmanden vælger dig, men jeg forstår godt, hvad I mener - den hund er virkelig elsket.
Helle, er det nu at jeg skal sige, at hvis jeg boede alene, havde jeg ingen dyr? :-) Det er ikke det samme som at jeg ikke kan lide dyr eller ikke synes at de skal have det godt. Jeg har bare ikke behov for dyr omkring mig :-)
SletJeg tror også at jeg bliver valgt, men man kan aldrig vide.
Hvor er det bare en sød historie, jeg måtte grine lidt, nøjagtig som min svogers hud, der skulle have "aftenskaffe" ved sofabordet. Det er godt at man ikke altid skal vælge, men have lov til at nyde flere ting på en gang.
SvarSletMarianne, åh ja de dyr, de får nogle rettigheder efterhånden, og især efter at børnene er flyttet hjemmefra :-) Jeg er også tilpas med at der ikke skal vælges :-)
SletJeg er helt sikker på, at du skal afholde dig fra ultimatum, der involverer valget mellem dig og Istvan, for den hund er virkelig elsket og så alligevel... jeg tror godt, at jeg ved, hvad landmanden ville vælge - og hundekurven ville blive tom. Med rette :-)
SvarSletÅrh hvor er det kært!
SvarSlet