Planen var, at denne weekend skulle vi slappe af sammen, vi skulle få hængepartier ud af verdenen, vi skulle nyde, at der kun var os to på gården (og Istvan, selvfølgelig). Jeg har skubbet en masse landbrugsrelaterede emner, til landmanden havde tid. Landmanden havde skubbet andre landbrugsrelaterede emner, til der var tid. Og det var der i dag. Dagen startede godt, begge havde sovet længe og var udhvilet, vi fik begge den morgenmad, vi helst ville have. Og så gik vi hver især i gang med hængepartier. Jeg fik sat vask over, jeg fik ryddet bunker på kontorbordet væk. Nye bunker lå i køkkenet, klar til fælles drøftelse. Landmanden satte indlagringsgrej ind og begyndte at slå græs. Jeg gik en lang tur for dels at få motion, dels at se, om der overhovedet var nogle hyldebær tilbage, som ikke var udtørrede og visne. Det var der ikke på turen, men hjemme var jeg heldig. Ud mod vejen havde hyldebærbuske slået rod, og da de var i læ af et andet læhegn, havde de ikke fået så meget sol, at de var udtørret. To spande blev det til.
Fornøjet gik jeg ind i huset og hældte en kop te op og så på min mobil. Et ubesvaret opkald fra min afdeling, en besked på min svarer om at de manglede en aftenvagt. Jeg sad et stykke tid og tænkte. Jeg var træt, jeg trængte til denne weekend sammen med landmanden, vi havde mange ting, vi gerne ville nå. Det mindste jeg kunne gøre, var at ringe. Jeg ved selv hvor træls det er, når folk ikke ringer tilbage, fordi man hele tiden så har dem i mente, måske kunne de tage en vagt. Da jeg havde talt med min kollega og sagt nej, kunne jeg godt høre trætheden og afmagten i hendes stemme, så jeg spurgte ind til hvem der var syg. To var i forvejen syge og var erstattet med vikar og fast personale. Nu var en sygeplejerske blevet syg. Sammen kom vi frem til, at en af dagvagterne godt ville blive to timer og så kunne jeg overse at få afsluttet de ting, jeg var startet på og nå at finde min indre sygeplejerske frem.
Næste hold vask er i gang, første hold er hængt op. Første portion hyldebær koger i saftkogeren, næste portion må vente til i morgen. Og alle de andre ting må også vente til i morgen, patienter og travle kolleger har højere prioritet. Nu brygger jeg te, og så vil vi nyde eftermiddagsteen sammen. God lørdag til dig. 
Åhja. Sådan er det bare en gang imellem. Jeg forstår dig godt - ingen bryder sig om at lade sine kolleger i stikken, og du kan jo ikke lige sige, at så må det arbejde bare ligge, til du kommer tilbage igen ...
SvarSletMen surt er det, når nu du trængte og havde glædet dig så meget. Jeg håber virkelig for dig, at det var den eneste gang de havde brug for at kalde dig ind.
Sødt billede med den trofaste hund på plænetraktoren :-)
Ellen, en af mine kolleger skulle i så fald have arbejdet 16 timer + stå til rådighed om natten. Det skulle hun ikke udsættes for. Nu får vi at se, for hvis alle tre er syge til aftenvagten i dag, og ingen anden løsning findes, så har jeg sagt, at jeg kommer.
SletDet er der, vi er, Lene. I den flok af arbejdsomme, trætte kvinder, der helst ikke vil lade nogen i stikken. Jeg synes, det lyder til, at løsningen var til at leve med for alle parter. Og landmanden kender dig jo godt nok til, at han forstår :)
SvarSletJeg håber, det samlet bliver en go' dag alligevel.
Mette L
Mette, det blev en god og travl aften, og landmanden slappede af, så var der ingen landmandskone, der ville have ham til at tage stilling til bunker :-)
SletDu er bare et fantastisk menneske, altid klar til at hjælpe og springe ind, når det er nødvendigt. Jeg kan godt forstå, når du indimellem føler dig træt og udbrændt. Håber I nød theen sammen og at hængepartierne får liv at hvile, til næste gang du har fri.
SvarSletHerligt billed af Istavan.
Tak, Marianne, jeg er jo så heldig at arbejde et sted, hvor der er mange gode kolleger, som bakker op om afdelingen.
SletÉt er planer, noget andet er virkelighed. Er det ikke sådan?
SvarSletHåber I finder tid sammen i løbet af weekenden alligevel. Når du har hvilet ... igen.
Kiks til Istvan fra mig ;-)
Liv, alt er godt, og vi drosler ned på planer og slapper af :-) Kiksen er givet videre ;-)
SletKollegialt sammenhold er det stof en god arbejdsplads bliver skabt af. Den gensidige ansvarlighed for at få det hele til at løbe rundt. Men det er godt nok ikke med i planerne for en god weekend!!!
SvarSletHåber du alligevel får både et klap på skulderen af kollegerne og når at nyde resten af weekenden.
Anne, kollegerne var glade, og jeg håber enderne kan nå sammen i dag, ellers snupper jeg en vagt mere.
SletPlaner er til for at blive ændret, er det ikke sådan de siger?... Men altså, hatten af for dit engagement og store hjerte! Sikke nogle flotte hyldebær, by the way! Så kan I komme gennem vinteren uden problemer! God lørdag herfra :-*
SvarSletTak, Skøreliv, engagementet vokser sammen med gode kolleger, og jeg elsker varm hyldebærsaft :-)
SletØv, øv, men hatten af for en rigtig god kollega.
SvarSletEva, jeg ved jo hvor travlt, der er på afdelingen. jeg ved også hvor hårdt det mærkes, når der er vikar inde. De kan bare ikke det samme som vi andre. Og aftenen blev god.
SletUh, hvor jeg kender det fra den tid, jeg selv gik i vagt, og i ferieperioden er sygdom forbudt! Og så er der det med at bytte vagter. Kunne vi ikke det, var det ikke til at have et socialt liv.
SvarSletMen trætheden kan lamme, når telefonen ringer.
Sygdom er ikke sjovt, hverken for den der er syg, og må ringe og melde det, dem der er tilbage, og ja, for dem der bliver kaldt ekstra ind, som her i dit tilfælde. I fagene hvor det er "varme hænder" er der jo behov for overlapning straks, hvor indenfor mit fag, kan arbejdet ligge over, det betyder så bare, der skal løbes ekstra stærkt når jeg møder ind igen.
SvarSlet