Meditativ arbejde

Det synes jeg ikke, da jeg arbejdede fuldtids herhjemme i kartoflerne, men i dag har jeg været standby, så jeg kunne hjælpe med at læsse kartofler af. Vi har en syg medarbejder, og så er vi sårbare, alle har hver sin funktion i optagningsteamet, så det kan mærkes, at der mangler en. Jeg havde tilbudt at være med til at læsse alle læs af inden middag, men landmanden ønskede kun min hjælp til to læs, for jeg skal jo også i aftenvagt lige om lidt. Min funktion er sammen med en anden medarbejder at få al jord fra kartoflerne, inden de kommer i kasser (500 kg) og kommer på køl. Jord i kasserne indeholder fugt og så er det sværere at blæse kartoflerne tørre, så de kan holde sig. Landmanden valgte at køre langsommere med kartoffeloptageren for at undgå jord, men i to læs kom der alligevel jord med op, fordi det var rækker, der lå op til de spor, hvor traktoren har kørt gennem vækstsæsonen. Her er jorden typisk mere trykket sammen og derfor kommer der mere med her. En syg medarbejder har betydet otte rækker kartofler mindre i dag, men pyt, vejrudsigten for næste uge ser lovende ud, så vi regner stadig med kartoffelhøsten i hus inden kartoffelferien (efterårsferie for børn).

De to læs, jeg så hjalp med, fungerede nærmest meditativt for mig. Der var noget sært beroligende i blot at fokusere med øjnene på jord og lade armene gøre deres arbejde, imens kunne jeg lade tankerne vandre, nyde den friske luft og føle mig som en del af fællesskabet.

Nu vil jeg drage mod sygehuset, først en samtale med en medarbejder, den afsluttende i introduktionsforløbet på et år og derefter otte timer med fokus på patientplejen. Jeg glæder mig. God fredag til dig.