søndag, oktober 02, 2016

Lørdag på tur

Lørdagen blev brugt på en sidste tur til min fars plejehjem. Vi ryddede hans lejlighed samme dag, som vi begravede vores far. Nogle af de store ting kom ned i deres depot, og i dag fik jeg hentet min del af det. Nu kræver det så at jeg får ryddet op og ud i ting herhjemme, så stol og lampe kan blive en del af mit hjem. Kasserne jeg havde med, kommer mine søskende heldigvis og hjælper mig med i november. Når folk snakker om sorg og savn, så bliver jeg nødt til at sige, at jeg sørger ikke. Jeg savner heller ikke, jeg mindes alle de gode ting, min far stod for. Den nekrolog hans kollega, som var viceinspektør mens min far var skoleinspektør, skrev, viste den del af vores far, som vi jo godt kendte, men ikke til bunds. Jeg vidste f.eks. ikke, at min far var den, der fik børnehaveklasse til min barndomsby, længe før det var vanligt for landbokommuner. Det var godt, at min far fik lov til at dø uden at skulle gennem sygehusophold eller længere tids sygeleje. Og jeg er så glad for, at min søster og jeg fik lov til at være der, da han døde. Det havde vi begge ønsket.

Jeg kan godt, når jeg møder kvinder først i 80erne, som stadig er friske og som stadig har visdom at dele ud af, blive misundelig på deres børn. Jeg gad godt have haft min mor i længere tid, men omvendt så er der andre, der ikke har haft deres mor i så lang tid, som jeg havde. Efter jeg havde fyldt varebilen, kørte jeg forbi gartneren og købte en sammenplantning til gravstedet. For det var nemlig næste destination, gravstedet var nu reetableret og tog sig smukt ud i eftermiddagssolen. Jeg bliver aldrig den, der kommer til at besøge stedet tit, det er ikke der, jeg henter mine minder frem.






Når man snakker om alder, så er det netop i sammenligning med mine forældre, da de var på min alder, at jeg sommetider ikke føler mig voksen nok eller synes, at jeg ikke lever nok. Den sidste tid har jeg tit tænkt på, hvordan jeg vil leve mine næste ti år. Den næste fødselsdag markerer det tiår, hvor jeg ender med at blive pensionist. Det synes jeg slet ikke, at jeg er klar til. Når jeg hører phdstuderende eller er med til phdforsvar, så kan jeg også godt blive lidt misundelig. Jeg gad virkelig godt have haft en kandidatuddannelse og have fortsat med phd. Det er ikke mig, der ikke kan gøre det. Det er mere det, at jeg her må tænke mere på mit afsnit end mig. Der er mere fremtid i, at vi får fundet en af de unge sygeplejersker, der brænder for sygepleje til mennesker med apopleksi og motiverer vedkommende til at videreuddanne sig.

Lørdagen endte i sofaen med film og wordfeud, og klokken var ikke ti, før jeg var at finde i min seng. Nu er søndagen i gang, jeg vågnede af mig selv klokken lidt i syv, tog en afslappende time på sofaen, hentede rundstykker og dækkede morgenbord. Morgenmaden er spist sammen med landmanden, nu er jeg så havnet i sofaen igen. Det er helt sikkert, at sådan var søndagen ikke startet for mine forældre. Jeg har aldrig set min mor slænge sig i sofaen, førend hun blev syg. Hun sad altid i en god stol med en stak aviser eller en bog eller et sytøj. Og aldrig ved computeren. Men jeg er mig, og lige nu er det det jeg vælger. God søndag til dig, hvordan er mon din søndag startet?

16 kommentarer:

  1. Min søndag er startet fint, men lidt hektisk. Normalt skulle jeg arbejde nat i denne weekend, men istedet skal jeg på kursus i sundhedsplatformen, som på mit hospital går i luften først i november. DSB har selvfølgelig sporarbejde i denne weekend, hvilket betyder jeg skulle bruge 3 1/2 time hver vej på transport - Stefan er en flink mand og har kørt mig til København! Og nu sidder jeg så her på mit gamle hospital, hvor kurserne afholdes og opdager, at kurset først starter kl 14 og ikke 13, som min krøllede hjerne havde opfattet :-)
    Nå, men så har jeg både tid til at læse blogs og kommentere. Og der er gratis kaffe :-)
    Iøvrigt har jeg det præcis som du med hensyn til tab af forældre. Jeg var kun 25 da min far døde og det var en sorg. Jeg ville gerne have haft min mor længere, men hun havde det ikke længere særlig godt og havde vist selv opgivet at leve længere, så der var jeg afklaret, men presset af det praktiske, som foregik i udlandet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, og nu er du i fuld gang med undervisning om sundhedsplatformen, håber det går godt.
      Det var meget tidligt, at du mistede din far, jeg forstår din sorg. Og ja det praktiske kan nærmest opsluge ens sorg. Sådan har jeg omkring min mors død, fordi der var min far at tage sig af.

      Slet
  2. Den dummeste måde man kan bruge sit liv på er ved at gentage sine forældres livsstil !

    Skulle jeg kopier mig mor, så ville jeg på tiende år sidde med en øl i hånden samtidigt med jeg klager over "Jeg dør nok snart", for andet nåede hun ikke, men det tager jo,også tid at drikke 10-12 halvliters øl per dag samt ryge mindst 20 smøger.

    Skulle jeg kopier min fars liv, så ville jeg arbejde fra tidlig morgen til sen aften, ikke fordi det var nødvendigt, men for ikke at skulle bruge tid sammen med min Skat, og når jeg så var hjemme, ville jeg sidde foran fjersynet med ryggen til ham og alle andre.

    I dag stod vi sent op ( læs: ved 6:00 tiden ) og fra 7:30 til 12:15 så min Skat Formel 1, imens jeg fik hæklet en julegave færdigt, lige nu er vi ved at spise frokost og om lidt går vi en tur, for selv om det regner, så er det ikke mere, end vi sangens kan være ude i det.

    Forsat god weekend samt fridage til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, i hvert fald hvis ens forældres livsstil ikke tiltaler en. Vi har heldigvis lov til at blive klogere på egne valg efter at have set andres valg.
      Js, jeg ved jo at I står tidligt op, det er hyggeligt med fjernsyn og hækling.
      Tak og god søndag til jer.

      Slet
  3. Hanne, lige nøjagtig. Min far var klar, vi havde for længe siden talt om livsforlængende behandling og hans holdning til det, det gjorde det nemmere.
    Gravstedet er lige som mine forældre ønskede det. Jeg kunne se, at mange af gravstederne nu står tomme, fordi folk bliver kremeret og enten ønsker et lille urnegravsted eller blot en gravstem lagt ned i græsplænen. Og så er der dem, der vil i de ukendtes grav, eller hvad man nu kalder det.
    Tak og i lige måde :-)

    SvarSlet
  4. Hanne, vi har valgt 30 års vedligeholdelse. Godt at du har styr på din begravelse, dertil er jeg endnu ikke kommet.

    SvarSlet
  5. Du må på Folkeuniversitetet, når du bliver pensionist og fordybe dig i spændende emner, der kan holde hjernen klar og humøret højt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, i så fald følger jeg min mors spor, som læste teologi for lægmand i flere år efter hun var stoppet som lærer :-) Det vil jeg glæde mig til.

      Slet
  6. Dejlige minder og skønne sysler. Og mange gode tanker om forældres livsstil og din egen. Med dit arbejdsliv er jeg sikker på at slænge-i-sofa-søndage holder lidt på balancen.

    Jeg selv vågnede først kl. 10 *gisp* ikke sket i 100 år (eller cirka). Men ok, var også oppe en del af natten - men alligevel?! Vildt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, det var da skønt at kunne sove så længe. jeg sov jo også mere end otte timer. Og dagen har været helt nede på sofaniveau, fik dog gået fem kilometer :-)

      Slet
  7. Jeg blev vækket af hundeglam! Ikke sjovt ... men ellers går det godt :)
    Jeg forstår så glimrende, at du hverken sørger eller savner - sådan havde jeg det også, sikkert fordi min far var 90 og helt klar til at dø. Og nej: heller ingen gravsteds-besøg fra min side. Jeg har det inde i mit hoved.
    Mange af mine forældres værdier har jeg taget til mig, men alene fordi der er en generation mellem os, vil der naturligvis også være mange ting, jeg har gjort anderledes end de gjorde/ville have gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, stakkels dig, sikke en opvågning, men mon ikke dagens tur hjælper på det?
      Når livet slutter så sent for både din far og min far, så er man anderledes afklaret end ved vore mødre.
      Livsværdierne har jeg med, de andre er også med i bagagen og bruges, når jeg synes :-)

      Slet
  8. Det er jo så forskelligt hvad folk får med sig hjemmefra. Jeg har været heldig; et godt, trygt hjem med holdninger og solide livsværdier og jeg har fået lov at have mine forældre langt op i voksenalderen. Far døde pludseligt i 1999 (81år) og mor (92år) har jeg heldigvis glæden af at være sammen med endnu. I morgen skal vi over og vaccineres sammen!
    Gravstedet er jeg heller ikke god til at besøge. Minderne kommer frem i forskellige situationer, hvor far havde haft en rolle. Det er de stunder, vi har sammen, der betyder noget i det lange løb...

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, minderne dukker nemlig op alle mulige steder.

      Slet
  9. Dejligt, at du har det med din fars død, som du har. Det vil jeg gerne kunne kopiere en gang til sin tid. Min søndag startede med, at jeg gik den modsatte vej af den oprindeligt planlagte og dermed fik et kig ind i en af de mange kirker i Kaunas. Der var - selvfølgelig - messe, og jeg listede ret hurtigt ud igen, men det var som flere gange tidligere forunderligt at opleve litauernes måde at gå i kirke på. Inderligt, men alligevel afslappet og uformelt. Ja, jeg forstod jo ikke et suk, men sådan virkede det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, og det har jeg fordi han havde den alder og den sygdom, men også at vi gjorde det godt for ham, jeg synes vi var der for ham, som han var for os tidligere.
      Kirker i andre lande er spændende at gå på opdagelse i, jeg har dog ikke prøvet en messe, det gad jeg godt.

      Slet