Tre kvarters hverdag

Det er rengøringsdag i dag. Normalt rydder jeg op og gør klar om aftenen, men nu har jeg jo fri og kan derfor bruge morgenen på det. Landmanden er stået op, da jeg står op. Jeg starter med at give Istvan mad, og så går jeg i gang. Jeg er på samme tid struktureret og usystematisk. Jeg ved, hvad jeg vil, men det foregår nogenlunde sådan her: Først gør jeg folkerummet og tilhørende badeværelse klar, sikrer mig, at det er nemt at komme til at gøre rent. Jeg vil ikke betale for, at de skal flytte en mase ting på borde og gulve. Den nye kæmpepose med hundemad bliver hældt i tønden til hundemad (vi har en stor hund og bruger meget hundemad), posen tager jeg med ned i bryggerset. Her flytter jeg hundekurven ind i kontoret, opdager nogle ting, som ikke skal være på kontoret, de kommer med ind i køkkenet, hvor vandet koger til den første kande te. Her sættes stole op og jeg fjerner nogle papirer og landbrugsaviserne. Går herefter ind på kontoret igen med papirerne. Landmanden og Istvan er nu gået ud, så jeg fjerner hundekurv og madskåle fra bryggerset. Så ryster jeg puder og lægger tæpper sammen i stuen og fjernsynsstuen, sætter ligeledes stole op på bordet. Nu lægges det sammenlagte vasketøj i gangen på plads, jeg kommer i tanke om aviserne nede på kontoret, som skal i folkerummet. Tørrestativer og klemmekasse ryger ind på det ene værelse, blade ryger ind på det andet værelse. Og sådan går jeg frem og tilbage, konstant i pendulfart, ikke noget med at gøre et rum færdig ad gangen, men efter tre kvarter er huset klar til rengøring. Der er brygget te og smurt mad, soveværelset er blevet luftet ud og jeg har sat tekande og kop ind på kontoret, hvor jeg har et par arbejdstimer foran mig. Når rengøringsfolkene er færdige, har jeg planer om at gøre rent i de fire rum, som jeg er ansvarlig for, de tre værelser og kontoret. Nå nej, det ene rum er totalt fyldt op med tøj og kasser, jeg fik et anfald af oprydningsenergi en dag, så nu ligger der bunker af landmandens gamle tøj. han skal blot godkende, at det ryger ud (genbrug og affald). Kasserne er fra min fars lejlighed, dem kommer mine fire søskende og hjælper mig med om en måned. De medbringer også kasser, som de har fået med hjem, og sammen skal vi få styr på de mange billeder, dokumenter og breve, som vores forældre har efterladt. Hvor meget skal vi gemme, skal vi betale et firma for at digitalisere alle billederne eller nogen af dem? Når jeg dør, vil der være billeder fra mit liv frem til ca 2006, herefter er der billeder på computeren, og de er overhovedet ikke systematiseret eller beskrevet. Det er papirbillederne heller ikke, de ligger i skotøjsæsker i et skab. Når jeg når hertil i mine tanker, er det at jeg opgiver og drømmer om at smide alt ud og leve i et lille bitte hus kun med det allernødvendigste.

I stedet for at drømme må jeg hellere tage mig sammen og få andre hængepartier, der fylder min hjerne, ud af verdenen (og hjernen).

PS Den opmærksomme læser vil helt sikkert tænke, hvad med den tomme pose, hvor der tidligere var hundemad i? Den er kommet ud i affaldscontaineren; bare rolig, selv om jeg er usystematisk, så bliver jeg færdig til sidst. Og det er vist kendetegnende for mig, jeg skal nok nå i land, jeg tager bare mange svinkeærinder og smutveje undervejs. God torsdag til dig. Det her må vist sige at være et indlæg, der er totalt ligegyldig :-)