torsdag, oktober 20, 2016

Tre kvarters hverdag

Det er rengøringsdag i dag. Normalt rydder jeg op og gør klar om aftenen, men nu har jeg jo fri og kan derfor bruge morgenen på det. Landmanden er stået op, da jeg står op. Jeg starter med at give Istvan mad, og så går jeg i gang. Jeg er på samme tid struktureret og usystematisk. Jeg ved, hvad jeg vil, men det foregår nogenlunde sådan her: Først gør jeg folkerummet og tilhørende badeværelse klar, sikrer mig, at det er nemt at komme til at gøre rent. Jeg vil ikke betale for, at de skal flytte en mase ting på borde og gulve. Den nye kæmpepose med hundemad bliver hældt i tønden til hundemad (vi har en stor hund og bruger meget hundemad), posen tager jeg med ned i bryggerset. Her flytter jeg hundekurven ind i kontoret, opdager nogle ting, som ikke skal være på kontoret, de kommer med ind i køkkenet, hvor vandet koger til den første kande te. Her sættes stole op og jeg fjerner nogle papirer og landbrugsaviserne. Går herefter ind på kontoret igen med papirerne. Landmanden og Istvan er nu gået ud, så jeg fjerner hundekurv og madskåle fra bryggerset. Så ryster jeg puder og lægger tæpper sammen i stuen og fjernsynsstuen, sætter ligeledes stole op på bordet. Nu lægges det sammenlagte vasketøj i gangen på plads, jeg kommer i tanke om aviserne nede på kontoret, som skal i folkerummet. Tørrestativer og klemmekasse ryger ind på det ene værelse, blade ryger ind på det andet værelse. Og sådan går jeg frem og tilbage, konstant i pendulfart, ikke noget med at gøre et rum færdig ad gangen, men efter tre kvarter er huset klar til rengøring. Der er brygget te og smurt mad, soveværelset er blevet luftet ud og jeg har sat tekande og kop ind på kontoret, hvor jeg har et par arbejdstimer foran mig. Når rengøringsfolkene er færdige, har jeg planer om at gøre rent i de fire rum, som jeg er ansvarlig for, de tre værelser og kontoret. Nå nej, det ene rum er totalt fyldt op med tøj og kasser, jeg fik et anfald af oprydningsenergi en dag, så nu ligger der bunker af landmandens gamle tøj. han skal blot godkende, at det ryger ud (genbrug og affald). Kasserne er fra min fars lejlighed, dem kommer mine fire søskende og hjælper mig med om en måned. De medbringer også kasser, som de har fået med hjem, og sammen skal vi få styr på de mange billeder, dokumenter og breve, som vores forældre har efterladt. Hvor meget skal vi gemme, skal vi betale et firma for at digitalisere alle billederne eller nogen af dem? Når jeg dør, vil der være billeder fra mit liv frem til ca 2006, herefter er der billeder på computeren, og de er overhovedet ikke systematiseret eller beskrevet. Det er papirbillederne heller ikke, de ligger i skotøjsæsker i et skab. Når jeg når hertil i mine tanker, er det at jeg opgiver og drømmer om at smide alt ud og leve i et lille bitte hus kun med det allernødvendigste.

I stedet for at drømme må jeg hellere tage mig sammen og få andre hængepartier, der fylder min hjerne, ud af verdenen (og hjernen).

PS Den opmærksomme læser vil helt sikkert tænke, hvad med den tomme pose, hvor der tidligere var hundemad i? Den er kommet ud i affaldscontaineren; bare rolig, selv om jeg er usystematisk, så bliver jeg færdig til sidst. Og det er vist kendetegnende for mig, jeg skal nok nå i land, jeg tager bare mange svinkeærinder og smutveje undervejs. God torsdag til dig. Det her må vist sige at være et indlæg, der er totalt ligegyldig :-)


18 kommentarer:

  1. Hej Lene. Det kan godt være, det er et indlæg om ikke så veæsentlige ting - men meget er alligevel genkendeligt. Og det er sommetider rart at høre, at andre har det lidt som en selv. Især vasketøjet, der flyttes stepvis - det har jeg måttet høre for mange gange :-) Og pendulfarten - det sker let i et stort hus :-) God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jette, dejligt at du kan genkende det. Og et stort hus giver motion, jeg har ingen skridttæller lige nu, men da jeg havde, fik jeg på sådan en oprydningsdag gået mange skridt.

      Slet
  2. Rigtig god torsdag i lige måde!

    SvarSlet
  3. Uh, det er ret genkendeligt det der med at vimse rundt og gøre lidt det ene sted for så at opdage noget det andet sted, som skal flyttes til det tredje sted, hvor der til gengæld trænger til osv osv. Sådan er jeg også :-) Altså er det ikke et ligegyldigt indlæg, for jeg bliver så glad over, at opdage, jeg ikke er den eneste :-) Rigtig god torsdag også til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, fruen i midten, jeg er glad for at andre kan genkende sig selv, det holder jeg også af ved andres indlæg :-)

      Slet
  4. Jamen det ER da sådan man rydder op! Findes der andre metoder? :-)
    Jeg kan snildt nå fire-fem ting, inden jeg når til at udføre det ærinde, jeg oprindelig havde i tankerne, og som du siger, er det aldeles ligegyldigt, når blot man når i mål. Til tiden ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, se så var det jo godt at jeg skrev det, nu ved jeg at jeg gør det ligesom alle andre ;-)

      Slet
  5. Absolut intet er ligegyldigt. Alt er lige gyldigt :-)
    Hm, mon ikke mange kan genkende sig selv under oprydningsarbejdet, sådan som du beskriver din proces?
    Jeg kan i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, :-) og godt at vide, at det er genkendeligt

      Slet
  6. Dejligt indslag at læse, fordi der så er én end mig, der er usystematisk systematisk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karen-Vibeke, når blot vi når i mål :-)

      Slet
  7. Også min måde - som jeg har glædet mig til at genoptage, mens jeg sad med mit brækkede ben.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, ja oprydning bliver pludselig noget, man kan længes efter, når man humper rundt. Håber det går godt og at vi ses til kor :-)

      Slet
  8. Hold da op hvor er det rart at høre at man ikke er alene om at gøre i orden på den måde. Min mand siger altid at man ikke skal gå for mange tomme skridt, så man altid tager noget med fra et sted til et andet. Det er så blevet en vane for mig, og så bliver man jo let fristet til at rydde op i noget helt andet end det man startede med. God arbejdslyst og varme knus fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fru Jensen, man kan hurtigt blive distraheret :-)

      Slet
  9. Hvor er det dejligt at læse der er andre der ikke er strømlinet og struktureret. Jeg hører tit for jeg bruger spildtid på at nå i mål, men ikke ros for det jeg ellers nåede på vej til målet, altså alt det andet jeg mødte på vejen ;-)
    Din fortælling omkring digitalisering rammer lige i hjertet. Jeg har jo også vildt meget stående der skal scannes og efterfølgende kasseres, for det fylder. Jeg er så alene om det, men skal nok nå i mål stille og roligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, vi når jo i mål og får lavet noget andet undervejs, så klap på skulderen til dig :-)

      Slet