Det er en gave

Okay, det var nemmere at sige det i nat klokken fire, end da vækkeuret ringede klokken syv. Men i nat tænkte jeg på min svoger, der altid tænker, når han er vågnet midt om natten og ikke kan falde i søvn, at det er en gave at få timer foræret. Jeg vågnede klokken halv tre, og så kunne jeg ikke sove mere. Tiden blev brugt på kryds og tværs og bogen om Kronprinsen; Under Bjælken, som jeg fik af samme svoger og svigerinde til mit jubilæum. Og jeg må endnu en gang konstatere, at visse biografier godt kan fange mig, og denne gør. Den er godt bygget op med forfatterens evne til at sætte rammen om kronprinsens liv, dels med hvad der skete i samfundet på samme tidspunkt, dels med små citater fra dem, der var omkring ham på det tidspunkt og grundig research om det, der allerede er skrevet og sagt af og om Kronprinsen. Jeg er ikke færdig, men jeg kan konstatere, at ligesom man i Kongehuset ikke var forberedt på, hvordan man hjælper en prins, der er gift med en kommende Dronning, så var man heller ikke forberedt på, hvordan man hjælper et barn, der skal være Konge engang, i en anderledes barndom og ungdomstid efter 68-oprøret end hans forældres barndom. Heldigvis får Kronprinsen senere i livet en god sparringspartner og er også god til at vælge sig nogle gode venner.

Det er fridag i dag, den er startet med fys-behandling af nakke, skuldre, arme og hænder. Lige nu skal jeg vælge, om jeg skal have en lille lur eller om jeg skal vælge den hårde vej og så fuldføre dagens program inklusiv koraften, før jeg lægger mig til at sove. I morgen skal jeg til Hammel til møde, og jeg er chaufføren. De forrige dage har jeg været på kursus om den nye uddannelse for social- og sundhedsassistenter. På fredag har jeg hjemmearbejdsdag om formiddagen og et møde i Thisted om eftermiddagen. Så en hel arbejdsuge uden at være på mit arbejde.

Det er absolut ikke en gave at få at vide, at hele sygehuset er lockoutet. Jeg er spændt på, hvordan man tænker nødberedskabet hos os, vi får jo kun akutte patienter ind og har en hyperakut behandling med et tidsvindue, der lukker efter 4,5 time fra symptomdebut. I forvejen har vi svært ved at få enderne til at hænge sammen, så hvordan vi skal kunne undvære personale, er svært at se. Jeg venter spændt på, hvad man finder ud af. Jeg læste et sted et forslag om, at man burde ændre forhandlingsmodellen til en model a la valg af Paven. Parterne bliver lukket inde, indtil de har fundet en løsning, som begge kan være tilfredse med. Det, synes jeg, er en genial ide. Og så er det først i år, det er gået op for mig, at modellen ikke fungerer særligt godt med offentlige arbejdsgivere. De tjener jo penge på at lockoute os, for vi får ingen løn, hvor en privat arbejdsgiver også mister indtjening ved lockout.

Lige nu pibler gode ideer om indlæg frem, inspireret af det, jeg læser. Ofte glemmer jeg dem igen, men nu vil jeg oprette indlæg med overskrifter i min kladdemappe, så kan de blive til indlæg – engang.

Jeg starter resten af dagen med at sætte mig hen i min hyggekrog, drikke lidt te og samle energi til bevægelse. God energirig onsdag til dig og husk nu – bevæg dig aktivt 3 x 1 minut i din arbejdstid, vi er alt for mange, der sidder ned det meste af dagen.