Forrige indlæg blev læst igennem og justeret, for indimellem kan irritationen og vreden godt få et udtryk, som jeg ikke ønsker. Dog havde jeg helt overset en detalje, som nogle af kommentarerne gjorde mig opmærksom på. For mig er betegnelsen for en bestemt fagforening blevet synonym med noget helt andet, nemlig det at der sidder gode mennesker, som gør deres job godt, men som ikke ved noget om den virkelighed, de forsøger at påvirke med deres planer bag skrivebordet. Planer som er udløst af politikeres ønsker og som de kan se en løsning på ud fra deres tal og statistikker.
Som dengang, hvor min daværende leder sammen med andre måtte troppe op til et møde med en økonom med en kørestol, et tremmebur med masser af dyner, puder og store skumgummifirkanter, kaldet packs, for at synliggøre, at man ikke bare lige kunne lægge flere på stuerne. Et menneske, som er hårdt ramt af sin apopleksi, har brug for mange hjælpemidler og det personale, der skal pleje patienten, har brug for meget plads for, at det ikke skal give dem arbejdsskader. Først da forstod han lidt af det, de havde prøvet at fortælle. Eller dengang en tidligere arbejdskollega kom til en ny stilling, hvor vedkommende opdagede, at det kontor skulle lægge planen for apopleksibehandlingen i regionen, og de anede intet om apopleksi og hvad det vil sige at være ramt af dette. De fik en kæmpegave ved at få et menneske med erfaringer fra praksis, og sammen kunne de så forsøge at lægge en plan. Det gør mig bange, når man ikke tænker på at involvere de fagpersoner, som er i praksis, når man skal tænke nye planer. Og for mig har det været nemmere at kalde de personer DJØF’erne, og det er ikke fair overfor alle de, der er i den fagforening, og som alle helt sikkert ønsker at gøre deres job godt, fuldstændig som jeg gerne vil gøre mit. Det vil jeg gerne sige undskyld for.
Jeg har haft en god og travl dag i dag på arbejde. Skridttælleren viste 8500 skridt efter 8 timers arbejde, så nu hygger jeg mig med serier og tedrikning. I aften skulle jeg gerne sove en time før, for morgendagen bliver nok lige så travlt som i dag, så jeg vil gerne have syv timers søvn denne nat, hvor vi går over til sommertid. God lørdag aften til dig.
Det er al ære værd, at du undskylder. Det viser, at du kan indleve dig i andres situation. Omvendt synes jeg måske ikke at de ("skyldige") fortjener en undskyldning. De har jo netop forsømt at sætte sig ind i substansen, og hvis de ikke har forsømt det, har de absolut IKKE fortjent en undskyldning.
SvarSletEfter jeg har læst mere om de krav og forringelser af jeres arbejdssituation, regionerne ønsker, er jeg forbløffet. Det kan godt være, at det er de private arbejdsgiveres våde drøm, men på det private arbejdsmarked i DK ville sådanne krav ikke have gang på jorden.
Tak, Eric. Undskyldningen går til de af mine læsere, som ikke skal slås i hartkorn med andres handlinger.
SletJeg er også forbløffet og faktisk rystet over at man virkelig kan foreslå dette. For ja, det er garanteret tænkt som en måde at presse på, men som min TR sagde i dag: hvad er det, der gør, at vores arbejdsgivere kun ser os som en udgift i stedet for at se os som en god investering i et godt samfund? De får et forklaringsproblem bagefter, for jeg giver ikke meget for deres retorik fra tidligere, hvor vi lød til at være et aktiv for samfundet. Og nu er vi nogen, der blot tager og ikke vil give.
Selverkendelse er godt.
SvarSletMen der er helt sikkert både prsoner som sætter sig godt ind i området de administreres og ønsker at gøre godt.... men der er også dem som bevidst, ubevidst eller på ordre oven fra ikke søger eller ignorer fagligviden.
heldigt med en med apoleksi erfaring på det kontor.
politisk (niveau kender jeg ikke) er de 3 månedlige evaluering af skp fastsat, men det er blot til besvær for os borger, skp'er og socialrådgiver.... vi når ikke meget andet end at evaluere indsats, dvs indsats bliver ganske lidt.... det sagt en frisk kontor ansat (djøf eller socialrådgiver) har fundet ud af at kommunen kan vælge færer evalueringer hvis det til fordel for udviklingen.... klogt menneske...
lidt vildt at I skulle tage alt det med til et møde... men godt det virkede.
Anette, og her kommer jeg til kort, for jeg ved ikke hvad skp er.
SletDet gælder for os alle, at vi nogle gange har brug for at få demonstreret visuelt i stedet for med mange ord, så jeg synes det var genialt tænkt :-)
Skp er støttekontaktperson i socialpsykiatrien....
Sletdet rigtigt det visuelle hjælper nogle gange... det bare trist når dem med ansvar for beslutninger ikke lykkes i at sætte sig ind området de administrere. Dem der gør klare det tilgengæld ofte godt for både samfund og ansatte.
Sådan går det indimellem, Lene, og jeg synes ikke, du behøver at undskylde. Folk, der kender dig, ved sikkert, at du aldrig kunne finde på at gå efter nogen personligt, og det kan ikke undgås, at man generaliserer lidt sommetider.
SvarSletJeg smilede i øvrigt en del af dine skønne eksempler :-)
Et PS skrevet med meget små bogstaver: Det hedder 'mig' og ikke 'sig' i overskriften ;-)
Tak, Ellen :-)
SletUPS jeg havde først skrevet når man ... og så glemte jeg at rette sig til mig- nu får vi at se om jeg får det rettet ;-)
SvarSletTænk at du kan gå så mange skridt på en arbejdsdag. Det er vildt.
Jeg har ferie fra i dag. Og jeg vil have fokus på skridttælleren og tage mig tid til en lang gåtur. Det er trods alt bedre end at piske rundt på arbejde.
Eva, rigtig god ferie, min starter på onsdag :-)
SletMon ikke mange djøffer minde chefen om det.... og ikke altid får lov, det ihvertfald Min oplevelse.
SvarSletHanne, og nogle gange kan man jo ikke spørge, for dem, det handler om, er langt væk fra beslutningerne.
SvarSletOg det med at skulle gøre det, som er besluttet ovenfra af politikere, tror jeg mange kan nikke genkendende til
SvarSletJeg tænkte da lidt over det. Valgte at tænke en anden vej. Nok lidt som du beskriver her.
SvarSletAt sidde bag skrivebordet og ikke vide noget om hvad der sker på den enkelte afdeling, i hjemmet, i daginstitutionen, i klassen. Der er jo intet der arter sig ens. Et eksempel er autisme. Min yngste gik i børnehave med en autist, han kunne ikke sammenlignes med Raymond i Rain man. Jeg har også en kollega der er autist, og han ligner overhovedet ikke Raymond, og langt fra drengen min yngste gik i børnehave med. Der er her 3 forskellige vinkler af autisme, og de skal behandles på 3 forskellige måder.
Derfor tænker jeg ikke på Djøf´erne, for ja, de er nemlig underlagt nogle beslutninger der er givet dem.
Derfor håber jeg virkelig ikke der kommer et politisk indgreb, der ikke er gennemtænkt og afprøvet til mindste detalje.
Karin, jeg håber inderligt de besinder sig, før de lovgiver
Slet