En eftermiddagslur

Hvor andre har sne i rigelige mængder, måtte jeg konstatere, at jeg havde klædt mig for varmt på til dagens gåtur, og at foråret kom et skridt nærmere.

Alle andre end mig snupper sig en eftermiddagslur, jeg snupper en tid til blogskrivning. I dag har jeg læst Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen. Den er emnet for næste litteraturkreds. Nem at læse, hurtigt læst og hvad tænker jeg så. Den hænger sammen med bogen En ny tid, denne gang set fra distriktslægens side og hans sidste tid. Det er egentlig sørgeligt, at de to ægtefæller aldrig kunne finde ud af at tale sammen, for egentlig tror jeg, at de havde haft meget at tale om, og at de kunne have hjulpet hinanden med fortidens dæmoner. Jeg fik også en genopfriskning af, hvor stor en betydning almindelig håndhygiejne og rengøring egentlig har. Hvor mange mennesker, der døde pga bakterieoverførsler etc. Vi har bare glemt det. I dag er vi nok nærmest blevet for renlige, så vores børn ikke får udviklet modstandskraft overfor skidt og møg.

Ved at læse de mange anmeldelser om bogen fik jeg også denne gang udvidet min tankegang. En knudemand, en mand af få ord (og derfor er bogen også kort), en mand der laver anagrammer og måske også forsøger at finde meningen med sit eget liv som en form for anagram. Flere nævner, at det er godt, at de to bøger ikke er skrevet som en, for nu fremstår de som to helt forskellige fortællinger om det samme ægteskab. Fuldstændig som hvis vi andre skulle fortælle om vores ægteskab. Ida Jessen gør det godt, begge fortællinger virker troværdige på trods af, at de ikke ser hændelserne på samme måde. Men er det ikke netop også det, der ofte sker i ægteskabelige skænderier, vi synes, den anden er helt forkert på den, det er os, der ved bedst, eller det? Og måske er det også meget typisk, at jeg som kvinde nød hustruens fortælling med de mange beskrivende ord end mandens korte og til tider barske sprogbrug.

Jeg ligger her og varmer mig i en solstråle, mens jeg lytter til to mennesker og en hunds åndedræt. Huset dufter af jul, for julen varer lige til påske, hos nogen i form af sne, hos os i form af nybagte småkager. Jeg havde glemt, at jeg ikke kunne nå at bage af al dejen til jul, så i fryseren lå der dej til brunkager, pebernødder og vaniljekranse. Det gør der så ikke mere. God Langfredag til dig, jeg håber, du har en solstråle at varme dig i.