Weekendfri

Weekenden er gået med lange gåture, lidt strik (lidt fordi min arm ikke vil være med til mere), film, serier og en dejlig koncert med Stine Bramsen. Det er første gang, at jeg har været i Musikkens Hus til koncert. Det var en god oplevelse. Der var god lyd, vi sad godt, selv om vi var helt oppe på 2. balkon. Godt nok kunne jeg ikke se, om det grønne mønster, man fik et glimt af gennem kjolens rygudskæring, var en rygtatovering eller en top af en art. Det var jo egentlig også ret ligegyldigt, når blot jeg kunne se Stine Bramsen, høre musikken og nyde hele bandet give den gas. Koncerten var en julegave til landmanden fra mig, og han fik en mere som erstatning for den koncert, vi skulle have været til sidste år med Poul Dissing og Benny Andersen. Så nu går jeg og glæder mig over en koncert i april, jeg burde være bedre til at bestille koncerter, for jeg nyder at være af sted.

I dag har der også været tid til en lang snak med datteren, det gjorde godt at grine og at snakke om livet. Bagefter fik jeg overtalt landmanden til at spille Bezzerwisser med mig, det er noget, vi ellers kun gør sammen med vores børn. Det skal vi gøre noget mere. Ayla og landmanden har trænet, og nu slapper begge af på hver sin måde, men det ender nok med en lur til begge.

Litteraturkredsens næste bog er Spejl, Skulder, blink af Dorthe Nors. Vi fik at vide, at den nok ville skille os i vores opfattelse af bogen. Vi fik også at vide, at vi skulle snakke om det, der stod mellem linjerne. Og så fik jeg helt præstationsangst, for det var jeg ikke særlig god til i skolen. Det er en meget speciel bog i skrivestil. I begyndelsen måtte jeg holde pauser, for bogen var skrevet som en, der konstant snakker og som hopper fra det ene emne til det andet uden sammenhæng, men blot som hjernen får tilskyndelser til at tænke på. Så jeg har for først gang oplevet, at en bog nærmest kunne gør mig forpustet, hjerneforpustet. Men jeg kom til at holde af hovedpersonen, og jeg nød at læse bogen færdig. Nu er jeg spændt på vores snak om bogen, det varer dog et par uger endnu.

Lidt faglitteratur sneg sig ind, det var det, jeg havde lyst til, men jeg blev nu ikke færdig. Skridttælleren er alle fridagene kommet op over 10000 skridt. Det gør mig godt at gå, jeg tænker rigtig godt. Og i disse dage har jeg lavet brainstorm på det oplæg, jeg skal forberede i morgen. Morgenens fridag har jeg været nødt til at inddrage, så jeg dels arbejder hjemme, dels deltager i en temaeftermiddag om dokumentation på sygehuset. Det er ok, jeg har forlænget weekendfri næste weekend. Jeg glæder mig til min vinterferie, som bliver ekstra lang, fordi jeg har valgt at ønske fri de tre skæve helligdage i påsken og så arbejde de tre efterfølgende skæve helligdage. Det kan kun blive godt. God søndag aften til dig.