Det er så let

• at fortælle mig selv, at den hovedpine, den forfrossenhed og den træthed, jeg mærker, skal soves væk eller slappes af væk
• at i morgen er der atter en dag, så der går jeg mig en tur
• at forsvare sig selv med, at sådan er det: kursusdage med fokus på at lytte og sidde stille er usunde for helbredet og udmattende

Så er det godt:

• at jeg efterhånden har præpareret mig selv med indlæg og peptalks, så jeg ved, at lidt har også ret
• at modtage ugens udfordring fra kræftens bekæmpelses 10-kamp midt i sofaafslapningen: bevæg dig mere
• at landmanden ser fodbold, så jeg sneg iPaden med ud på det varme badeværelse, fandt noget godt musik, og så dansede jeg frem og tilbage, mens armene fik motion og smilet blev bredere og bredere, når jeg så mig selv i spejlet (og skridttælleren viste 2330 aerobic skridt, det er mere end en tredjedel af dagens skridt – bare ved at danse til 3-4 sange)
• at jeg endnu en gang kan konstatere, at bevægelse var det, der skulle til: hovedpinen er væk, trætheden er nu blot en almindelig aftenstræthed og forfrossenheden har forføjet sig.
• at jeg også kan læse i min udfordring, at det at rejse sig op og stå ved sit skrivebord forbrænder kalorier, uden at man behøver at gå. Det må jeg huske, når jeg kommer i nærheden af et hæve-sænkebord.

God aften til dig, nu vil jeg sænke tempoet og forberede mig på, at det snart er sovetid. Skulle du have lyst til at komme op i tempo, så brug bare den her sang, Man går ganske godt til den.