fredag, marts 09, 2018

Jeg ligger i min seng

Jeg blogger fra min mobil.  Det gør jeg aldrig, det går for langsomt. Det er, som om min hjerne forhindres i at tænke flydende. Den hæmmes også af, at jeg ikke visuelt får et indtryk af hele siden. Lige nu ser jeg kun den sætning, de ord, jeg skriver, mens resten af indlægget forsvinder for mit syn.

Gårsdagens glædelige overraskelse, det sneede, da jeg skulle køre på arbejde :-)
Hjernen har brug for udfordringer og nye veje at gå, så når det at køre en ny vej til arbejde eller skifte side i sengen er stimulerende for hjernen , så må det at blive i sengen uden at være syg vel også være stimulerende.  Og så endog skrive indlæg uden at kunne tjekke helheden. Det er faktisk ikke rart. Jeg vil gerne have kontrol over indtrykket.

Dårligt billede, men jeg elsker min smukke snedækkede vej
I går var en god dag,  jeg skulle deltage i et ernæringssymposium, både som oplægsholder og som tilhører. Der var oplæg, som satte min hjerne igang med tanker og ideer. Der var indlæg, hvor jeg kendte indholdet, og der var indlæg, hvor jeg blev glad over de tiltag, folk var i gang med. Mit eget indlæg blev godt modtaget,  meget godt modtaget,  og den bedste kompliment kom fra to kvinder, to sygeplejersker,  som jeg værdsætter meget. Deres ord gik på, at jeg repræsenterede sygeplejen på højt niveau (der var nemlig ikke meget sygepleje synligt denne dag, men efter min mening var der nærmest sygepleje i det hele). Det gjorde og gør mig stjerneglad . Ha, jeg er vant til automatisk stavekontrol,  så jeg skal være årvågen.  Jeg er stjerneglad,  ikke stjerneklar , som der først stod.

Nå, jeg holdt ikke helt mit løfte om at blive i min seng i tolv timer, gik i seng klokken ni i går aftes. Landmanden kom ind for at gøre sig klar til et ærinde inde i byen,  og så stod jeg op. Nu er jeg i tøjet, teen trækker, jeg skriver stadig på mobilen, men er heldigvis kommet i tanke om at zoome ud med mellemrum,  så jeg kan se helheden og drysse kommaer ud over indlægget.

Ayla var ikke tilfreds med at landmanden tog af sted uden hende.
Jeg holder fredagsinfo, øh du har nok regnet ud, at jeg holder fredagsfri. Fredagsinfo til kollegerne står min leder for, men det minder mig om, at jeg gerne vil have noget med denne fredag. Og jeg endte med at redigere indlægget på computeren i forhold til at flytte billederne, det kunne jeg ikke finde ud af på mobilen, så der er plads til flere hjerneudfordringer. Ha en god fredag.

Ok så affinder jeg med dig og mig.

13 kommentarer:

  1. Der er ingen tvivl om, at hjernen har godt af at blive udfordret - det er overraskende svært at gøre ting på en anden måde, end man plejer. Det kan også være overraskende udbytterigt bare at gå sin sædvanlige rute omvendt - man ser lige pludselig en masse ting fra en ny vinkel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, vores hjerne har godt at få serveret input på en anden måde . Det med den omvendte vej eller at køre vejen i et andet slags vejr. Pludselig ser alt anderledes ud :-)

      Slet
  2. Jamen, det er bare så svært at lave om på de vaner, Lene ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, utroligt svært :-)

      Slet
  3. Jeg har på forhånd opgivet at blogge fra mobilen - så må jeg udfordre min hjerne på andre måder :-)
    Tillykke med den gode modtagelse af dit indlæg - det betyder rigtig meget at få en god feedback på det arbejde, man har lagt i noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, mon det er sværere for dig end mig, som har bloggerplatformen. Jeg bruger ikke Openlivewriter på min mac, så derfor er jeg vant til at blogge fra bloggers egen skabelon i forvejen.
      Tak, jeg havde en intention om at gøre sygeplejen synlig, og det lykkedes, det var jeg glad for.

      Slet
  4. Tak, Hanne, og det var rigtigt rart.

    jeg tror at det handler om øvelse og så om det, jeg skriver i kommentaren til Ellen. Og god weekend til dig også.

    SvarSlet
  5. Du er godt nok ihærdig, når du udfordrer dig selv med blogindlæg via mobilen! Jeg sværger til computeren, hvor jeg kan se, hvad jeg har gang i. Hvor var det dejligt, at du lykkedes så flot med dit indlæg. Stjerneglad er en god følelse :-)
    Skønt billede af Ayla, der kigger langt efter Landmanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen, det bliver ikke noget, jeg vil gøre meget, for det tog længere tid, og min hjerne skulle arbejde lidt mere, men det var sjovt at prøve.
      Stjerneglad er også godt at prøve :-)

      Slet
  6. Jeg tror nu også, at du er stjerneklar. Stavekontrol kan give mange smil og nye vinkler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak, ja stavekontrollen har det med at give ting et andet perspektiv :-)

      Slet
  7. Sikke en udfordring, at skrive indlæg via mobilen. Ville gerne sige jeg ville udfordre mig selv på dette område, har prøvet et par gange via min iPad, og det går fint, så måske vil det også kunne fungere via iPhone ;-)
    Dejlige billeder med sne, lige det du har drømt om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, til gengæld kan jeg ikke finde ud af det på iPad :-)
      Jeg elsker sneen og nyder den meget, for lige om lidt er den væk.

      Slet