Torsdagsregn

Regnen indbyder til stilletid, indetid og afslapning. Alle tre dele nydes.

Egentlig skulle jeg have handlet ind til aftensmaden, men fastnettelefonen er i udu, så jeg venter på montør*. Nu kan jeg så dykke ned i fryseren for at få inspiration. Der står fløde i køleskabet og der er tonsvis af lækre kartofler lige over i kølehuset på den anden side af gårdspladsen, så flødekartofler i ovn er et nærliggende bud på tilbehør. I fryserne ligger min yndlingsret lige for tiden, nemlig rodfritter. De er nu ikke så sunde, som jeg oprindelig troede, for de er dyppet i en lage/sovs, som bringer kalorietallet opad. Se, det står der ikke noget om på forsiden, det skal man læse om på bagsiden. Jeg har nu vurderet, at de trods alt er bedre end ingen grøntsager, så jeg spiser dem med vellyst.

Nede på værelset ligger den bog, som jeg gik død i og som også var medvirkende til mit afbud til litteraturkreds. Maren Uthaugs bog Hvor der er fugle gav mig simpelthen kvalme, jeg blev faktisk fysisk dårlig af at læse om faderens overgreb på sin datter og hans manglende refleksioner over dette. Jeg er dog besluttet på at læse den færdig, for nogle gange kan det, som skræmmer en og som er langt fra ens virkelighed, måske være med til at gøre en klogere på menneskelivet. Og især efter en god korveninde i går aftes anbefalede mig at fortsætte, hun beroligede mig med, at bogen ikke ville fortsætte på den måde. Og at jeg ville gå glip af en god bog, så jeg fortsætter, bare ikke i dag.

Forrige gang diskuterede vi Juleoratoriet, der gik alt op i en højere enhed. Lige nøjagtig derfor elsker jeg at deltage i en litteraturkreds, hvor der er en professionel underviser i litteratur til at skubbe til os. Og kombineret med kvinder, som har læst helt utroligt meget og som er så vidende samtidig med at alle havde hver sit syn på bogen. så blev den aften en helt fantastisk oplevelse. Juleoratoriet er fyldt med masser af personer, og der er mange historier vævet ind i fortællingen, og faktisk blev det hele først for alvor samlet, da vi sammen drøftede bogen.

* Nu tænker du nok, hvem i alverden har fastnet i dag? Og tænker du sådan, så bor du helt sikkert ikke på landet. Der er stadig sorte huller på mobildækningskortet, og vi bor så i et af dem. Det er meget svingende, hvor god en forbindelse vi har. Så kører du forbi og ser en komme løbende ud af døren med en mobil i hånden, så er det ikke en tyv, men derimod en af os, som forsøger febrilsk at få dækning, inden vi mister forbindelsen til den, der har ringet op.

"Du har snydt" var landmandens kommentar, da jeg tog testen om min afhængighed af min mobil. Nu tog jeg den igen og sneg mig op på 4, hvor jeg før fik 2. Jeg kan godt lade den ligge hvis der kommer en sms. Men er jeg alene, så tjekker jeg da den sms. Jeg kan sagtens sætte den på lydløs, når jeg har gæster, og min mobil er aldrig oppe, når jeg er på arbejde. Mine børn og min mand er opdraget til at ringe på afdelingen, hvis de skal have fat på mig. Godt nok har jeg mobilen som vækkeur, men jeg tjekker aldrig mobil, når jeg er oppe på toilet om natten. Hvis jeg får en søvnløs periode og går ned i stuen, så gør jeg det, måske, jeg ser nu oftere serier med masser af reklamer, som gør, at jeg til sidst falder i søvn.

Det er så ikke det samme som at jeg ikke bruger meget tid på den, det gør jeg, fordi jeg spiller syvkabale på den eller tjekker blog/nyheder. I disse dage har jeg nærmest glemt, at jeg har Instagram, så det bliver måske en gang om dagen, at jeg lige tjekker den. Jeg har ingen notifikationer, som gør mig opmærksom på noget. Og jeg har heller ikke en masse, der sender sms til mig. Der kan godt gå dage uden en eneste sms. Det har jeg det fint med. Det er tegn på, at alle omkring mig har det godt.

Håber også du har det godt. Må din torsdag være god ved dig.

Må din vej gå dig i møde og må vinden være din ven.