Vildmarkstur på snescooter, del 3 med sne og rener

Morgenen startede som alle de andre morgener med lækker morgenmadsbuffet, bagefter skulle vores bagage fragtes tilbage til det første hotel. Turlederne havde været nede og starte alle scooterne og banke dem fri for sne.

Turen denne dag skulle egentlig være startet med 40 km i natursne, altså spor, som ikke blev præpareret om morgenen, og over et bjerg. Det måtte de aflyse, der var kommet 15 cm sne om natten og sigtbarheden var ringere end dagen før, så det ville være for farligt.

Heldigvis kom vi til at køre lidt op ad bjerget, fordi vores turleder lige var lidt uopmærksom. Det gjorde ikke noget, skoven og træerne var så smukke med ny sne overalt.

Udover søen

Pga den ændrede rute måtte vi køre tilbage forbi ishotellet og derefter tog vi den udover tundraen og søerne. Det er ikke for ingenting, at Finland kaldes for de tusinde søers land.Undervejs hvor vi holdt pause for at vente på de andre, så jeg en hvid fugl under granerne. Det var kun, fordi den lige bevægede sig, mens vi holdt stille, at jeg så den. Ellers gik den i et med sneen.

pause

Vi var blevet lovet, at turen ikke ville være så fyldt med bump som forrige dag. Det holdt ikke stik, vi blev i den grad rystet, og selv om vi lagde os ned bagi i gruppen, så kørte vi også der med en hurtig fart. Det gjorde ikke noget, men det var godt med pauser til at få musklerne rystet på plads.

Frokosten denne dag blev inde i Kittilä. Egentlig må snescootere ikke køre på almindelige veje, men det var vi nødt til for at nå hotellet, som lå midt i byen. Igen fik vi en buffet med alskens godt, de var gode til at lave lækre grøntsager.

Vinterlandskab

På vej over endnu en sø

Turen fortsatte videre op mod Levi med kurs mod en samehytte og en rensdyrfarm. Det er sjældent, man ser vilde rener, de fleste rener er husdyr.

Jeg syntes, det var syd for renerne, at de var bundet til en pæl, men det skyldtes, at det var unge rener, som skulle gøres tamme. På den måde kunne samen komme rundt til dem og håndfodre dem og snakke med dem. Man kune også købe sig adgang til at fodre dem.

Inde i samehytten fik vi en kop varm kakao, og på en væg stod en fugl udstoppet, som godt kunne ligne den fugl, jeg havde set. Dog var den ikke hvid. Inden rejsen var slut, fandt jeg dog ud af, hvad fuglen hed, for i en tøjbutik så jeg den hvide fugl applikeret på luffer, og den unge mand løftede ikke et øjenbryn, da jeg spurgte ham, hvad den fugl hed. Han brugte google translate og kunne fortælle mig at navnet var willow grouse, på finsk en riekko, på dansk en dalrype.

rener i sigte

Efter besøg hos rensdyrfarmen kørte vi rundt om Levi/Sirrka, vi kom også ud på den store sø tæt på Sirrka. Her mødte vi både skiløbere og folk på snesko.

Hjemme på hotellet kunne vi skrive 150 km på dagens tur. Vi var godt mørbanket, og vi snuppede lige en lur, inden vi alle mødtes til fælles aftensmad. Bagefter tog vores turleder os med en tur rundt i byen, så vi næste dag kunne beslutte os for, hvad vi gerne ville foretage os.

Når man rejser i en gruppe, er det altid spændende, om man kan snakke sammen. Det var der ingen problemer med. Køreturene rystede os sammen og vi nød alle sammen de spændende ruter og en anderledes måde at opleve et land på.

der slappes af mens de andre får tanket deres scooter